06/11/2026
🌾 Hils på Benny – og se, hvad der gemte sig i hans næse! 🌾
Benny kom ind til os, fordi han havde en byld, som skulle behandles. I forbindelse med indlæggelsen fortalte ejer os, at Benny havde nyst dagligt gennem et stykke tid. Han var dog stadig glad og tilfreds, som han plejede at være. ❤️
Når et dyr har symptomer, der bliver ved med at dukke op, er det altid værd at undersøge, hvad der kan ligge bag. Derfor blev vi enige med ejer om, at vi også skulle kigge Benny i næsen, når han nu alligevel var hos os.
Vores dyrlæge Tina gik i gang med at undersøge Bennys næse, og det tog ikke lang tid at finde forklaringen på hans mange nys. Der sad nemlig et græsagn i næsen på ham!
Græsagn er små, spidse plantedele, som blandt andet kan sætte sig fast i næsen, ørerne eller poterne på vores firbenede venner. De kan være svære at opdage, og de kan give irritation og ubehag, alt efter hvor de sætter sig fast.
Heldigvis lykkedes det Tina forsigtigt at fjerne græsagnet fra Bennys næse, så han kunne slippe for den generende fremmedlegeme. Og det var altså ikke et helt lille græsagn, der gemte sig derinde.
Vi synes selvfølgelig ikke, at I skulle snydes for at se, hvad der gemte sig i Bennys næse!
🐾 Husk: Hvis dit dyr begynder at nyse gentagne gange, ryster på hovedet eller virker generet efter en tur i naturen, er det en god idé at holde øje med den. Hvis symptomerne fortsætter, bør du kontakte dyrlægen, så I sammen kan finde årsagen.
Rigtig god bedring til Benny! ❤️