Svendborg Hestehospital

Svendborg Hestehospital På Svendborg Hestehospital er vi specialiserede i alt vedrørende hestens sygdomme.

Klinikken er udrustet med topmoderne udstyr til udredning af medicinske og kirurgiske lidelser hos hest.

Godt vi kunne hjælpe 💙
16/05/2025

Godt vi kunne hjælpe 💙

2,156 Followers, 2,494 Following, 631 Posts

Dyrlæge Julie Riber har været på besøg ved en ung hest, hvor det ligner den har fået en voldsom allergisk reaktion. Mist...
27/06/2024

Dyrlæge Julie Riber har været på besøg ved en ung hest, hvor det ligner den har fået en voldsom allergisk reaktion. Mistanken faldt på planten engbrandbærger, som er en af flere giftige planter for heste.
Julie gik en tur med ud på marken, hvor de snakkede kort om hvad de kunne stille op og ikke risikerede at det spredte sig.

Hesten fik antibiotika og kløestillinde og ejer skal bade den i sæbe med klorhexidin over de næste par dage ☺️

Hos Svendborg Hestehospital har dyrlæge Jens Jørgen Abildskov travlt med inseminering af dette års hopper. I denne video...
19/06/2024

Hos Svendborg Hestehospital har dyrlæge Jens Jørgen Abildskov travlt med inseminering af dette års hopper.
I denne video fortæller han kort om processen ved selv at insemineringen step by step. Videoen kan ses ved at trykke på linket til YouTube.

https://youtu.be/x_FBfHehDkY

Det mest optimale tidspunkt at inseminere hopper på er få timer før ægløsning, så sædcellerne kan nå op i æggelederen til det tidspunkt ægget løsnes. Op til 6 timer efter ægløsningen kan befrugtning også lykkes.
Hvis du ønsker at få din hoppe insemineret, så er det en god ide, at du registrerer, hvornår din hoppe er i brunst, og hvor lang tid brunsten varer.

Ved inseminering med kølesæde er sæden fortyndet med et transportmedie på hingstestationen. Nedkølet transportsæd kan holde sig i op til 48 timer.

Der er flere fordele ved at lade sin hoppe inseminere med kølesæd, 3 hurtige er:
1.
Sikkerheden for både hoppen og hingsten, da man kan risikere skader ved naturlig bedækning.
2.
Chancen for en vellykket drægtighed øges ved med scanner at følge æggestokkenes og livmoderens ændringer i løbet af brunsten. Herved kan man vente med at inseminere til det optimale tidspunkt omkring ægløsningen. Hopper med fertilitetsproblemer kan efterbehandles efter ægløsningen.
3.
Kølesæd kan transporteres over lange afstande. Man kan således vælge den hingst, der passer bedst til ens hoppe, også selv om den står i udlandet.

Vi vil også gerne hjælpe dig, hvis du skal have ifolet hopper i år.

Hvis videoen giver anledning til spørgsmål eller har vagt din nysgerrighed, så stil gerne et spørgsmål her i tråden, så vil en af vores kompetente dyrlæger svare hurtigst muligt.

Fra Svendborg Hestehospital vil du fremover kunne få besøg af flere forskellige dyrlæger.  Hvis du ønsker at tilknytte e...
29/02/2024

Fra Svendborg Hestehospital vil du fremover kunne få besøg af flere forskellige dyrlæger. Hvis du ønsker at tilknytte en bestemt af os, som din primære dyrlæge, vil vi bede om, at du hver gang beder om, at du får din faste dyrlæge ud. Det vil vi bestræbe os på at efterkomme, medmindre det er akutte opgaver, ferier, sygdom mm.

Det bliver dyrlæge Jens Jørgen Abildskov, der kommer hyppigst, medmindre man har ønsket at tilknytte en anden, som sin primære dyrlæge.
Jens Jørgen er en rigtig hestemand med mange års erfaring i hestepraksis og med ”Stutteri Strandagergård” derhjemme med avl og træning.
Der er også muligt at få Lene Sommer og Julie Riber ud som dyrlæge. De har også mange års erfaring i hestepraksis ved siden af kæledyrspraksis.

Vores mål er at tilknytte en engageret faglig dygtig yngre hestedyrlæge yderligere, Processen med at finde den rette er i gang.
Husk også at vores akutvagt igen dækker hele natten og weekender. 63216161

09/02/2024

Orientering fra Svendborg Hestehospital
Vi vil fremover have en ændring personalemæssigt. Camilla Lamhauge-Mortensen stopper som dyrlæge hos os med udgangen af februar.

Camilla Lamhauge-Mortensen stopper pr. 27/2. De hesteejere, der er i behandlingsforløb ved Camilla, eller som ønsker besøg af Camilla inden hun stopper, opfordres til at bestille tid hurtigst muligt. Efter den 27/2 vil Svendborg Hestehospital indtil videre ikke kunne tilbyde kiropraktik.

Det giver os mulighed for i større udstrækning at kunne sende hospitalets andre hestedyrlæger ud til jer - det drejer sig om Lene Sommer, Julie Riber Poulsen og Jens Jørgen Abildskov
Som hesteejer er du velkommen til bede om at få besøg af den dyrlæge, du selv foretrækker, og vi vil så vidt muligt efterkomme ønsket.
Du kan vælge dyrlæge ud fra, hvad der passer dig bedst ud fra faglighed og personlighed. Vi deler faglig viden og benytter os af hinandens kompetencer, så du kan roligt vælge den dyrlæge, du har mest tillid til.

Læs her hvad vi tilbyder:

22/01/2024

I sidste uge skrev vi om reglerne for vaccination mod influenza, men hvorfor er det nu at din hest skal vaccineres og hvad kan du vaccinere din hest mod?

Influenza
o Influenza er en virusinfektion i luftvejene. Sygdommen er enormt smitsom, men har en lav dødelighed.
o Det anbefales altid at have din hest vaccineret mod influenza, og DRF stiller det som krav, hvis man ønsker at starte stævner (læs mere om dette i sidste uges opslag)

Stivkrampe
o Stivkrampe (tetanus) skyldes infektion med den toxin producerende bakterie Clostridium tetani. Bakterien findes i jord og inficerer heste gennem sår. Sygdommen har en meget høj dødelighed.
o Det anbefales ALTID at have din hest dækket mod stivkrampe.

Herpes
o Herpes er en virusinfektion med flere forskellige stammer. Hver stamme påvirker et forskelligt organsystem. Man kan i dag kun vaccinere mod type 1 og 4. Dette dækker mod luftvejsinfektion og abort hos drægtige hopper – ikke mod de neurologiske symptomer, som heste også kan få. Sygdommen smitter meget.
o Vi anbefaler at drægtige hopper vaccineres mod herpes i 5, 7 og 9 måned af deres drægtighed.

Kværke
o Kværke skyldes en infektion med bakterien Streptokokkus equi sups. Equi. Bakterien rammer luftvejene og giver tykt gult snot og feber. Sygdommen smitter meget, men har lav dødelighed.
o Vi anbefaler at få din hest vaccineret mos kværke, hvis den står i en større stald med udskiftning eller heste der kommer til stævner.

For mere information eller for at booke tid, så ring på 63 21 61 61.

15/01/2024

Har du styr på din hests vaccinationsbog?

DRF har krav om at din hest skal være vaccineret mod influenza, hvis den skal ud at starte stævner.

En hest skal have 3 basis vaccinationer, og herefter en årlig vaccination for at leve op til DRF’s reglement. Basisvaccinationsprogrammet er som følger:
1. basis vaccination (gives ofte fra 6 måneders alderen)
2. basis vaccination 21-60 dage efter
3. basis (booster) vaccination senest 6 måneder og 21 dage efter 2 basis vaccination

Hvis din hest er overskredet en vaccinationsdato, skal man starte forfra med basisvaccinationerne for at leve op til DRF’s reglement og derved være godkendt til stævner.

Når din hest har modtaget basis vaccination 1 og 2 må du deltage i stævner. Vær opmærksom på, at der er en karantæneperiode på 7 dage efter en vaccination før din hest må deltage i stævner.

På Svendborg Hestehospital går vi meget op i hesten velfærd. 🐴Derfor har vi i januar og februar tilbud på mundhuleunders...
08/01/2024

På Svendborg Hestehospital går vi meget op i hesten velfærd. 🐴

Derfor har vi i januar og februar tilbud på mundhuleundersøgelse og kiropraktik. Du har mulighed for at få 20 % rabat på en af de to ydelser, når du booker en tid til behandling i januar eller februar. 🐎

Vores hestedyrlæge Camilla Lamhauge-Mortensen er uddannet kiropraktor i England. Ved en kiropraktisk behandling undersøges hele hesten. Der vurderes på hestens holdning, muskel- og bindevævsspændinger og låsninger i kroppen. Der behandles, hvor der er behov, og der tales om, hvad du som ejer selv kan gøre for at forebygge problemer.

Det er også vores hestedyrlæge Camilla Lamhauge-Mortensen, der ordner tænder. Ved en mundhuleundersøgelse bedøves hesten og mundhulen undersøges grundigt med spejl/kamera. Som ejer får du altid 100% indblik i, hvad der foregår i din hests mund, og hvad der skal gøres. Alle mundhuleundersøgelser er inkluderet rasp af tænder.

Ønsker du at booke en tid, eller har du yderligere spørgsmål, så ring på – 63 21 61 61.

01/01/2024

Vi håber, at I alle er kommet godt ind i det nye år! 🥳

I løbet af dette år vil vi sætte fokus på emner alt fra vaccinationsbøger til hovbylder. Der vil også løbende komme tilbud på produkter og ydelser, så følg med på siden! 🐎🐎

Vi glæder os meget til at tage os godt af dig og din hest og hjælpe jer så godt som muligt! 😊

Så blev det årets sidste dag, og vi afslutter 2023 og kan snart sige velkommen til 2️⃣0️⃣2️⃣4️⃣ 🎉🥳Det har været et noget...
31/12/2023

Så blev det årets sidste dag, og vi afslutter 2023 og kan snart sige velkommen til 2️⃣0️⃣2️⃣4️⃣ 🎉🥳

Det har været et noget særligt år for os på klinikken og rundt om i verden. Vi håber, at 2024 vil bringe et mere roligt år både herhjemme og ude i verden 🌍

Vi fra Svendborg Hestehospital siger tak for i år, og ønsker jer alle et godt og lykkebringende nytår – vi glæder os til at se jer i det nye år!🥳

Der er selvfølgelig også vagt i dag og vagthavende kan fanges på 63 21 61 61.

24/12/2023

Så blev det den 24. december og 4. søndag i advent.

Vi ønsker alle en glædelig jul! 🎁🎄

Husk at vi fortsat har vagt ind over juledagene og åbent enkelte dage mellem jul og nytår.

Får du akut brug for dyrlægehjælp, så ring på 63 21 61 61.

19/12/2023

🎆NYTÅR 🎆
Nu er der ikke længe til nytår, og selvom juledagene lige skal overstås, bør man ”nytårssikre” i god tid. 🎉🧨

Nogle heste bliver meget angste, når bragene lyder og himlen lyses op. Som oftest kan nedenstående råd hjælpe de fleste heste.
1. Hold lyset tændt i stalden (og evt. på gårdspladsen) 💡
2. Hav en radio kørende med rolig musik (sørg for at det ikke er en radiokanal der transmitterer fra Rådhuspladsen) 📻
3.Giv ekstra grovfoder lige inden det går løs, så hestene har noget at tage sig til 🥕🐴
4. Stimuler din hest på dagen - fx en god gåtur, en ridetur, køretur eller andet der kan lægge en dæmper på energiniveauet både fysisk og mentalt 🐎🐎
5. Tjek til hestene i løbet af natten 🌃

Til de heste der ikke kan holdes i ro med disse råd, så kan angstdæmpende medicin fås til heste – ring for at høre mere - 63 21 61 61
Det er også altid muligt at få din dyrlæge ud og bedøve hesten – både inden det går løs og i tilfælde af panik i løbet af natten. 🌃🐎

Adresse

Ryttervænget 6
Svendborg
5700

Åbningstider

Mandag 08:00 - 17:00
Tirsdag 08:00 - 17:00
Onsdag 08:00 - 17:00
Torsdag 08:00 - 17:00
Fredag 08:00 - 17:00

Telefon

+4563216161

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Svendborg Hestehospital sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Svendborg Hestehospital:

Del

Type