K9 Vadehavet Health & Training

K9 Vadehavet Health & Training Få en sund og stærk hund mentalt såvel som fysisk med vores hundetræning og forebyggende kropstræning.

Tina ~ adfærdskonsulent og hundetræner & Dorte ~ dyrlæge m/ speciale i fysioterapi og akupunktur

HUNDETRÆNING I RIBE fra søndag d. 25. januar ´26 (GRATIS tyvstart for de hurtige d. 11/1)🐾SMÅ TILTAG – STORE RESULTATER....
04/01/2026

HUNDETRÆNING I RIBE fra søndag d. 25. januar ´26 (GRATIS tyvstart for de hurtige d. 11/1)

🐾

SMÅ TILTAG – STORE RESULTATER. Det lyder rigtig nok pralende. Men det virker!

🐾

Lær at kommunikere med din hund, således at al træning, uanset hundens alder, kommer til at føles mere let, hurtig og legende.

🐾

Det er for mange en øjenåbner, at der ikke skal mere til for at opnå et tættere og mere pålideligt samarbejde med vores hunde.
Det kommer selvfølgelig ikke helt af sig selv, for DU skal lære hvordan du bedst guider din hund.

🐾

HVALPETRÆNING
UNGHUNDE MED POPCORN-HJERNE
TRICKS OG SNUSEOPGAVER
🐾

🥎 Klik nedenfor for mere information og tilmelding 👇

22/07/2025

🐕 HUNDETRÆNING I RIBE, AUG./SEP. ´25 🐶
HVALP / UNGHUND / TRICKS

(Læsetid for hele denne side: Lidt langt, men ca. 5 min – det kan du godt 😉 )

📌 Opstart onsdag d. 13. aug. og lørdag d. 16. aug. (ingen træning uge 35) 📌 🟠OBS!!! Lørdagshold lukket for tilgang.

Max. 6 deltagere pr. hold

🩵🩷 HVALPEFORLØB (8 uger – 8 mdr.) – ONSDAG kl. 17:30 – 18:20, 2 gange teori og 4 gange praktisk træning.

🎪🤓TRICKS, MENTAL STIMULERING OG SNUSE-OPGAVER (alle aldre) – ONSDAG kl. 18:30 – 19:20, 1 gang teori og 5 gange træning.

🩵🩷 HVALPEFORLØB (8 uger – 8 mdr.) – LØRDAG kl. 9:30 – 10:20, 2 gange teori og 4 gange praktisk træning.

😈😜UNGHUNDEFORLØB (8 mdr. - 2 år) – LØRDAG kl. 10:30 – 11:20, 2 gange teori og 4 gange praktisk træning.

📍 Sønder Farup, Ribe. Tilmelding via sms til 2216 0333. Har du spørgsmål, send sms til samme nr. og vi aftaler tid til at tale sammen

Uanset om du har en dejlig familiehund eller sportshund, gælder følgende:
Hvis din hund har mere travlt med alt andet omkring jer end dig, og ikke er motiveret for at samarbejde med dig, så er vejen til potentielle problemer kort, og til din drømmehund lang.

På forløbet bliver dine evner til at kommunikere med din hund finpudset, og du får værktøjer til at indlære de færdigheder, du ønsker din hund skal have. Du lærer kompetencer du kan bruge resten af hundens liv, og bliver skarp til selv at opnå ønskede resultater i fremtiden.

Forløbene starter med en teoritime uden hund. Vi gennemgår her nogle de emner, som vi berører undervejs. Du er dermed bedre forberedt, og får meget mere ud af den praktiske træning.

Midtvejs i hvalpe- og unghundeforløb (gang nr. 4) er der endnu en teoritime, som er springbræt til de sidste to trænings-gange.

De praktiske øvelser bliver tilpasset både dit og din hunds niveau. De er også nøje tilrettelagt efter indhold i teori.

Under hele forløbet er jeg klar til at svare på spørgsmål via mail, sms eller telefon, hvis du har brug for sparring undervejs.

På alle hold, får I udleveret/tilsendt en work-book. Denne work-book er ment som en ekstra inspiration, og kilde til viden, men er ikke en nødvendighed at studere for at kunne følge med i træningen. Din work-book vil indeholde teoretisk viden, som danner base for tilgangen til træning. Links, hvis du er sulten efter mere viden/selvstudie. Hjælp til at tilrettelægge en træningsrutine, som passer til lige præcis jer. Et resumé og beskrivelse af de emner, vi kommer i gennem på forløbet. Fif og gode råd. Og måske andre ting, som dukker op undervejs.

EMNER PÅ HVALPEFORLØBET: (alder fra 8 uger – 8 mdr.)

Relation (hund/menneske. Hunden er et socialt væsen. Hvilken type relation vi har til vores hund vil enten gøre træning MEGET nemmere, eller mere kompliceret)
Motivation (vigtig forudsætning for indlæring. Men hvordan virker det lige?)
Udviklingsfaser (adfærdsændringer ift alder)
Miljøtræning (lære at kunne begå sig i verdenen, både hjemme og ude)
Kropsbevidsthed (hjerne/krop, forebygge skader)
Mental stimulering (mental sundhed, afbalanceret sind)
Frivillig Håndtering (børstes, kigge ører, klippe klør, børste tænder etc)
Opstart til hverdagslydighed gennem leg (Sit, Lig, Kom, Bliv, Gå pænt i snor)
Diverse – ønsker eller spørgsmål fra deltagerne

PRIS : 1.450 kr.
Mobilepay 22160333 eller bankoverførsel 5971 8091289. Du er først tilmeldt, når betaling er registreret.

Der refunderes ikke ved fravær, men tilbydes erstatningstræning på andre hold.
I tilfælde af meget dårligt vejr eller sygdom, og aflysning, vil alle deltagere blive tilbudt erstatningstræning.

EMNER PÅ UNGHUNDEFORLØBET: (alder fra 8 mdr. – 2 år)
.

Relation (hund/menneske. Hunden er et socialt væsen. Hvilken type relation vi har til vores hund vil enten gøre træning MEGET nemmere, eller mere kompliceret)
Motivation (vigtig forudsætning for indlæring. Men hvordan virker det lige?)
Teenage-hjernen (hvad sker der i hovedet på en teenage-hund?)
Stress? (hvorfor virker teenage-hunde ofte stressede og er ukontaktbare?)
Mental stimulering (mental sundhed, afbalanceret sind)
Øvelser (som hjælper en teenage-hund til at finde ro og koncentration)
Øve på hverdagslydighed gennem leg (Sit, Lig, Kom, Bliv, Gå pænt i snor)
Diverse – ønsker eller spørgsmål fra deltagerne.

PRIS : 1.450 kr.
Mobilepay 22160333 eller bankoverførsel 5971 8091289. Du er først tilmeldt, når betaling er registreret.

Der refunderes ikke ved fravær, men tilbydes erstatningstræning på andre hold.
I tilfælde af meget dårligt vejr eller sygdom, og aflysning, vil alle deltagere blive tilbudt erstatningstræning.

TRICKS, MENTAL STIMULERING OG SNUSE-OPGAVER:

Jeg har ikke nogle faste emner, for dette hold, da det er meget op til jer hvad vi laver. Vi taler i teori-timen om mulighederne, I får bl.a. en liste med ideer til tricks, og det er helt op til jer, hvad I vælger at træne.

Selvom der også er en portion nørderi (f.eks. indlæringspsykologi, basis viden om nervesystemer, samspil mellem hund og menneske), så plejer dette at være et super hyggeligt hold. For vi kommer til at bruge nørderiet i sjove tricks I laver sammen, hunden som bruger sin næse til at søge og små lege som stimulerer mentalt.

Jeg ser igen og igen, at der sker noget mellem jer, når I begynder at arbejde med konceptet bag dette hold. Relationen bliver tættere, forståelsen mellem jer større, din hunds selvtillid vokser, og det samme gør glæden ved at arbejde sammen. Det er fantastisk.

PRIS : 1.450 kr.
Mobilepay 22160333 eller bankoverførsel 5971 8091289. Du er først tilmeldt, når betaling er registreret.

Der refunderes ikke ved fravær, men tilbydes erstatningstræning på andre hold.
I tilfælde af meget dårligt vejr eller sygdom, og aflysning, vil alle deltagere blive tilbudt erstatningstræning.
⭐️

Jeg glæder mig til en skøn sensommer i jeres selskab, og sammen med jeres dejlige hunde 🐾

🤩 Love it!!!! https://www.facebook.com/share/1DCSQ3E5is/
23/06/2025

🤩 Love it!!!!

https://www.facebook.com/share/1DCSQ3E5is/

🐾 Mikropauser – mens du træner🦮

En af vores hundeførere (studerende på EES integral hundetræner uddannelsen) har taget læringen til næste niveau😂 Hun har simpelthen fået tatoveret “pause”🙈

Men hvorfor?

Det er ikke kun efter træningen, din hund har brug for pause. Det er midt i den.

Du siger “på plads” – hunden stiller sig ind.
I stedet for straks at gå videre…
🛑 Hold pause. Bare 2-3 sekunder.
Du gør ingenting. Hunden gør ingenting. Kroppen får lov at lande.

Så går du.
Stopper op igen.
🛑 Pause.
Så går du videre.

🔁 Det er i disse små mellemrum, nervesystemet regulerer.
🔁 Det er her, ro og fokus skabes.
🔁 Det er her, læring sætter sig dybt.

Mikropauser under træning skaber et trygt læringsrum – uden overbelastning, stress eller støj.

💡 Små pauser. Store effekter.
Giv din hund plads til at mærke sig selv – midt i samarbejdet med dig.

06/06/2025

(👀📜Læsetid: ca. 180 sek.)

(Update 5. juli) - I var hurtige, og vi kan ikke tage flere ind lige nu 😊 Men hvis du rigtig gerne vil i betragtning, er du velkommen til at sende sms og komme på venteliste. Vores uddannelse løber over mange måneder endnu, og chancen kan stadig være der for at få en plads senere på året)

📣 MULIGHED FOR GRATIS 1:1 HUNDETRÆNING I LØBET AF SOMMER / EFTERÅR 2025 📣

🐾

FAMILIEHUNDE OG SPORTSHUNDE

STED: Som udgangspunkt, Sønder Farup (Ribe), men kan vi samle til et par timer et andet sted, f.eks. omkring Esbjerg, åbner vi op for træning der også.

Der kan under særlige omstændigheder også aftales hjemmebesøg.

🐾

Er der noget i din hverdag med din hund eller træning, du godt kunne bruge nye øjne på?

Det kan være helt almindelig træning, relation, eller mere komplekse adfærdsproblemer.

🥳 Så er der en mulighed nu, for at få ENEUNDERVISNING ganske GRATIS 🥳

🐾

Jeg har undervist indenfor hundetræning siden 2007, men bliver aldrig færdig med at lære og styrke mine kompetencer, for at kunne hjælpe hundeejere og deres hunde bedst muligt.

Jeg er derfor i gang med en 20 mdr. lang videreuddannelse indenfor hundetræning / adfærdspsykologi / nervesystemet / ledelse, formidling og kommunikation. Certificering sker i foråret 2026.

For at blive certificeret skal vi på uddannelsen have arbejdet med forskellige hunde og mennesker.

Og det er her du og din hund kommer ind i billedet, og vi kan hjælpe hinanden 🥰

🐾

🎯 DET DU FÅR:

Eneundervisning af en eller flere instruktører, som alle er deltagere på uddannelsen. De fleste har mange års erfaring allerede, både med familiehunde og brugs-/sportshunde. Udover mig selv, vil der være 1-2 instruktører mere til stede hver gang.
-

20-30 minutters sessioner hvor kun du og din hund er i fokus. Det kan måske lyde af kort tid, men når der arbejdes intenst, er det rigelig tid. Der er sat yderligere tid af efter den praktiske træning, til at følge op og til at tage en snak hvis du har spørgsmål til det vi arbejdede med. Det ligger os meget på sinde, at du og din hund går herfra med følelsen af, at have fået noget konkret med hjem.
-

Positiv, omsorgsfuld, integral (holistisk) procesorienteret tilgang. Det betyder, at vi er meget respektfulde overfor både dit og din hunds niveau og erfaring. Vi ser hunden og mennesket, hvor I er LIGE nu, og arbejder videre derfra i et trygt rum.
-

Du kan melde dig til en enkelt gang, eller vælge at deltage løbende, så du kommer dybere ind i den udviklingsproces, der lige præcis passer til jer (max 4 gange pr. hund).
-

Vi har vores undervisere og netværk i ryggen, og kan trække på deres ekspertise hvis du kommer med en særlig svær sag, og vi har brug for flere kompetencer end vi på nuværende tidspunkt selv har.
-

🎯 DET VI FÅR:

Mulighed for at lære af mange forskellige hunde og mennesker. Når vi øver os, bliver vi bedre, og kan hjælpe flere i fremtiden.
-

Videodokumentation af vores egen udvikling. Videoer er KUN til internt brug, og vil ALDRIG blive offentliggjort, medmindre der er en helt speciel grund til at det kunne være interessant, og at vi har fået skriftlig tilladelse fra dig.
-

🐾

Hvis du ikke vil gå glip af denne mulighed, send os en privatbesked med dine kontaktoplysninger og bliv skrevet op.
-

Vi sender efterfølgende datoer og antal pladser på pågældende dato til alle interesserede. Først til mølle princip.
-

Det er gratis, men vi beder dig om at være dedikeret m.h.t. deltagelse, hvis du har meldt dig til.
-

Kunne du tænke dig en telefonsamtale, før du siger ja tak, nævn det i beskeden, så ringer vi dig op.

-
Du kan også tilmelde dig via sms på 22160333, eller email [email protected].
-

🤩 Vi glæder os til at møde jer, og få en spændende udviklingsrejse sammen 🥳

🪷

Mange hilsner
Tina ☯️
K9 Vadehavet Health & Training

Uddannelsen hedder Integral Hundetræner Uddannelse, og udbydes af Eifer Elite Sport.

Send a message to learn more

11/04/2025

“Min hund virker stresset” – “Min hund er ukontaktbar” – “Min hund kan ikke være alene hjemme” – “Min hund laver udfald mod andre hunde” – “Min hund bliver vild når vi får gæster”

🐾🐾

Lyder noget af det bekendt?

🐾🐾

Adfærd er bare et symptom på hvad der foregår i nervesystemet. DERFOR er regulering i nervesystemet der hvor I bedst finder hjælp til en harmonisk relation, åbent sind for indlæring, vejen til afbalanceret adfærd og bedre præstationer i en hundesport.

Det er hundetræning set fra en lidt anden vinkel – og nok ikke for alle. Det er også helt ok. Nogen skal jo være de første 😉

🤓

Ny teknologi (f.eks. MRI scanninger) og nye studier har hjulpet os med at forstå, hvad der sker inde i en hund i relation til os mennesker. Det er et helt unikt forhold, og vi begynder først nu, at få en forståelse for hvor tæt knyttet en hunds nervesystem er til vores.

Det er kun for relativt kort tid siden (2024) jeg for alvor er begyndt at tale med mine kunder om relationen mellem vores eget og vores hundes nervesystem. Fordi jeg tidligere nok var bange for, at det ville virke for “langhåret” på mange. Men resultaterne taler for sig selv! Det er jo helt UTROLIGT de ændringer hundeejere melder tilbage på meget kort tid.

Men man skal være lidt modig. Man skal være klar til at kigge ind i sig selv. Man skal være åben for noget vi har i os, men som vi har “glemt” at lytte til i denne moderne hektiske verden.

Den verden rigtig mange faktisk mistrives i, så måske skulle vi begynde at lære at komme tilbage til noget af det ægte og naturlige for os.

Men er du modig og åben – kan jeg garantere dig for, at du kommer til at lære rigtig meget om jeres relation, og samtidig om hvordan du allerbedst hjælper din hund til at være den bedste version af sig selv 🥰🐾

Adresse

Præstevej 11
Ribe
6760

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når K9 Vadehavet Health & Training sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del