04/04/2024
Bøvler du med mælkefeber i din besætning, så har du måske bidt ekstra mærke i kampagnen der kører lige nu, om at teste blodprøver fra nykælvere for at bestemme kalkniveauet.
Vær opmærksom på at en blodprøve 24 timer efter kælvning ikke er nok - det er mere 'retvisende' at udpege problemkøer 4 dage efter kælvning - se nedenstående opslag.
Vi vil meget gerne hjælpe jer med at vurdere forholdene i din besætning, og udarbejde en plan for prøvetagning og forebyggelse. Vi kan selv analysere blodprøver fra relevante køer.
Tag fat i din besætningsdyrlæge, eller ring til klinikken på 75410300, så aftaler vi et besøg :)
Er det godt eller skidt, at køer har lavt blodcalcium 24 timer efter kælvning?
Det kan både være godt - men det kan også være skidt. Det afhænger af indholdet af calcium i blodet på dag 4 efter kælvning. De køer, som har et lavt indhold af calcium i blodet 24 timer efter kælvning og et normalt indhold af calcium i blodet 4 dage efter kælvning, giver MEST mælk (McArt og Neves, 2020).
De køer, som har et lavt indhold af calcium i blodet på dag 4 efter kælvning, uanset indholdet af calcium i blodet 24 timer efter kælvning, har den laveste ydelse og derudover øget risiko for sygdom (McArt og Neves, 2020).
Derfor kan man ikke bruge det til noget at måle indholdet af calcium i blodet indenfor 24 timer af kælvning.
Hvis man alligevel vælger at måle indholdet af calcium i blodet indenfor 24 timer af kælvning, så er det måske rart at vide, at de køer som står med et lavt indhold af calcium i blodet 12 timer efter kælvning faktisk er de køer, som har MEST mælk. I nedenstående figur, som stammer fra et studie af Neves et al. (2018), hvori der indgik 1066 køer, er køerne blodprøver 12 timer efter kælvning.
Menta et al. (2018) fandt tilsvarende hos 380 flerkalvs Jersey køer, mens Venjakob et al. (2018) fandt tilsvarende ved undersøgelse af 1101 flerkalvs, tyske køer fra 125 besætninger.