FitDogs

Rutevejledning Website

FitDogs Uddannet hunde instruktør gennem Hund & Træning
Uddannet hunde massør og kranio sakral terapeut.

Har du lyst til at lære en sjov sport med din hund? Jeg glæder mig til at se jer her i Annisse Nord.
22/04/2026

Har du lyst til at lære en sjov sport med din hund? Jeg glæder mig til at se jer her i Annisse Nord.

16/11/2025

Opstart på passager. Læg mærke til at jeg først ændre afstanden (sværhedsgraden), når der er et godt flow, og at det er bitte små skridt. Jeg vil hellere opbygge succes, end at risikere fejl 💪

30/10/2025

I ottetaller får vi trænet både højre og venstre side. Jeg belønner i midten, på gulvet, for at sænke tempoet. Jeg vil gerne have et roligt trav rundt om kegler.

UDSOLGTHundetræning: Hold din hund i form med Movement Puzzle og fitness øvelserEn sjov og udfordrende aktivitetEr du kl...
26/10/2025

UDSOLGT
Hundetræning: Hold din hund i form med Movement Puzzle og fitness øvelser
En sjov og udfordrende aktivitet

Er du klar til at give din hund lidt ekstra hjernegymnastik og motion? Prøv movement puzzle – en træningsøvelse, der både styrker samarbejdet mellem dig og din hund, og lader dem bruge både hoved og krop.

Vi bygger træningen stille og roligt op. Movement puzzle er en mønstertræning, og det er vigtigt at hunden lærer mønsteret at kende, da det giver tryghed og selvtillid til at lære nyt at kende. Derfor giver vi os god tid, specielt i starten. Mønsteret består i at hunden går mellem 2 skåle, når den er på vej mod en skål, får den en markør og vi lægger belønning i den skål den er på vej imod. I hver runde skal hundene løse en bevægelsesopgave, som du tilpasser efter deres niveau. Vi har 5 træningsgange, hvor sværhedsgraden kan øges lidt for hver gang.

Vi træner i en garage på 90 m2. Der er plads til 3 hunde på holdet, men desværre ikke til reaktive hunde pga den begrænsede plads. Hunden skal ligge på et tæppe eller på anden måde forholde sig i ro mens de andre er på. Jeg forklarer teorien bag og opbygning af systemet den første gang, da jeg tror det er lettest at forstå, når vi kan prøve det af. Jeg håber I vil fortsætte træningen derhjemme. Alle øvelser kan laves i stuen.

Jeg holder øje med hver enkelt hund – alle har forskelligt tempo og behov.
• Vær tålmodig og gør det sjovt for både dig og hundene. Det er ikke en træning, hvor vi skal frem til et bestemt mål.
• Vi skifter mellem forskellige movement puzzles, så det er tilpasset hundene, og så de får succes med at prøve nye ting. Det kan være at gå på forskelligt underlag, cavaletti, balancepuder, smalle passager, under noget der hænger ned.

Jeg håber på masser af sjov med træningen. Vi laver en lukket Facebook gruppe, hvor du gerne må dele dine oplevelser og billeder, så vi kan inspirere hinanden til nye sjove hundepuslerier.

Lidt om mig
Jeg hedder Lone Krag. Jeg har trænet hund hele livet og har været omkring både agility, nosework, Rally-o og lydighed. I dag har jeg en collie på 8 år som er glad for movement puzzle og desuden træner lidt rally. Og så har jeg en border collie på 2 år der træner lydighed på konkurrenceplan. Her bruger jeg movement puzzle til at holde hende i god form og træne alle kroppens muskler.
Jeg er uddannet hundemassør og kranio- sakralterapeut i 2022 og instruktør gennem Hund & Træning i 2025. Jeg deltager i en online certificering gennem movement puzzle acadamiet.

Træningen foregår torsdag 17.30-18.30 den 13/11, 20/11, 27/11, 4/12 og 11/12. Adressen er på Skærødvej, mellem Annisse Nord og Skærød I 3200 Helsinge
Mit introkursus fås til en skarp pris på 750,- kr. Tilmelding foregår på mail [email protected] og du er først tilmeldt når jeg har sendt en bekræftelse med betalingsoplysninger. Fortæl mig lidt om din hund: race, alder, træningserfaring.

23/10/2025

Opstart på Movement Puzzle.
Jeg skal lære hunden mønsteret: når du har spist det der er i skålen, skal du med det samme vende dig mod den anden skål. Jeg giver en makør 'tubli' og putter en godbid i den modsatte skål. Jeg fortsætter nogle gange, inden jeg kaster en godbid væk og siger færdig.

Adresse

Skærødvej 50
Helsinge
3200

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når FitDogs offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Dyrehandlere i nærheden