27/05/2026
**Livet som fåreavler – eller: hvorfor jeg måske ser lidt træt ud lige nu 😅🐑**
Dette opslag skulle egentlig have været lavet i går… men efter undervisning og aftensmad var jeg ganske enkelt ikke i stand til at kigge mere på en skærm 😴
Så hvis jeg ser lidt træt ud de næste uger – så er der en god grund!
Vi er nemlig midt i årets læmmesæson her på gården. Og fordi vi planlagde, at ingen får skulle læmme, mens min svigermor Jonna passede menageriet, mens vi var i Japan, er 38 får nu gået mere eller mindre i synkron-læmning.
Status siden 16. maj: 27 lam 🐑❤️
… hvoraf 7 er født i dag (tirsdag) alene!
Vores nye natrytme ser cirka sådan ud:
⏰ 02:30
⏰ 04:30
⏰ 07:00
I nat havde jeg vagten kl. 02:30 – og det udviklede sig hurtigt til lidt drama.
Et får havde født ét lam om aftenen, men da jeg kom i stalden, lå hun ned på en måde, man som fåreavler lærer at holde lidt ekstra øje med. Der kan nemlig godt være mere end 1 lam, selvom fødslen er gået i stå.
Inden jeg hentede Jens (officiel fåre-holder 😄), ville jeg lige tjekke vinterfolden, hvor fårene går ind om natten pga. ræven 🦊
I lommelygtens skær så jeg: små ben… små ører!
Nogen havde født ude på folden.
Op med Jens – hurtigt!
Det viste sig at være to får, der havde læmmet samtidig. Den ene førstegangsmor (Johanne) og den mere rutinerede Iris.
Problemet?
Der var 3 lam – og begge mødre slikkede på dem alle sammen 🤯
Johanne er brun. Iris er sort/hvid-spættet.
Lamme-status:
🟤 1 brun
⚫⚪ 2 sortspættede
Vi tog en hurtig beslutning:
“Den brune til Johanne – de sortspættede til Iris!”
(Klokken lidt over 3 om natten virker det som solid logik 😅)
Men Iris var tydeligvis ikke færdig…
Efter over en time med veer måtte Jens vækkes igen. Et stort lam sad fast, og det krævede teamwork at få det hjulpet ud.
“Så! Tre lam – nu er vi færdige,” tænkte vi.
…nej.
For da jeg lige ville tjekke, om moderkagen var på vej ud, hang der et hoved ud 😳.
Firlinger.
Lille fårefact 🐑📚:
👉 Førstegangsfår får ofte ét lam
👉 Tvillinger er det mest normale
👉 Trillinger sker jævnligt
👉 Firlinger? Det er virkelig sjældent – på 12 år har jeg kun oplevet det én gang før!
Så stod jeg dér med fire sorte lam hos Iris… hvoraf ét havde lidt andre aftegninger – lidt mere “far-look” i hovedet og ikke rigtigt sortspættede som de 3 andre.
Jeg tog chancen og løftede det over til Johanne.
Og *vupti* ❤️
Johanne begyndte straks at slikke det, og kort efter pattede det hos hende.
Så det hele endte lykkeligt – og vi fortsætter de næste uger på en kost bestående af meget lidt søvn, nattevagter og ren viljestyrke 😆🐑
Herunder billeder af Johanne, Iris og deres små uldtotter ❤️
