Vaarst hundehotel

Vaarst hundehotel Hotellet er en lille hyggelig pension med 11 værelser og egen terrasse �. De bliver luftet i den store indhegnede fold 5-6 gange om dagen.

Jeg tager selvfølgelig individuelle hensyn til hver hund og har stor fornemmelse for deres særlige behov. Pris for en hund pr døgn : 200,-
For 2. - 3. eller flere hunde : Halv pris
Dobbeltboks : 325,-
Nytårsaften : 400,-
Juleaften : 300,-
Helligdage : + 30,-

PRISERNE REGULERES PR 1/9-22 PGA STIGENDE PRISER PÅ VARME OG EL

SE VENLIGST MIN HJEMMESIDE FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER OM FRISTER FOR AFBUD

16/04/2026

Viden, der er værd at dele 5: Nyt forskningsstudie om puddelblandinger 📝
Der udkommer løbende masser af nye forskningsartikler om hundeadfærd, og det er i sig selv ikke usædvanligt. Men af og til bliver et studie af en eller anden grund kontroversielt og omtalt vidt og bredt. Præcis sådan er det gået med studiet om puddelblandinger: Comparing undesirable behaviours between ‘designer’ Poodle-cross dogs and their purebred progenitor breeds. Det er fx nået frem til spalterne i Berlingske , hvilket er sjældent for et hundestudie 📊

Og hvorfor? 🤷
Vel nok fordi puddelblandinger pt. er utroligt populære. Vi har set det før med dalmatineren efter 101 Dalmatinere og collien efter Lassie-filmene. I dag kræver det ikke en biograffilm at skabe en trend, men effekten på adfærd, som er mit speciale, er langt hen ad vejen den samme. Den enorme efterspørgsel betyder, at der ved siden af de seriøse opdrættere også bliver plads til dem, der ikke prioriterer hundenes velfærd, men jagter en hurtig fortjeneste 💸

Forskning i hundevelfærd og avl (fx Rooney & Sargan, 2010) peger på, at en hurtig stigning i en races popularitet statistisk set øger risikoen for, at der gås på kompromis med hundenes tidlige miljø og genetiske sundhed, hvilket kan have langsigtede konsekvenser for hundenes adfærd. At problemet er reelt og ikke kun teoretisk, bekræftes af, at de danske myndigheder løbende konstaterer tilfælde af hvalpefabrikker og ulovlig import 🛑

Hvad fortæller studiet os egentlig?
Resultaterne peger på, at puddelblandinger generelt udviser flere uønskede adfærdsmønstre som frygt, aggression og separationsangst end de racer, de stammer fra. I 44,4 % af de foretagne sammenligninger fandt man en påviselig forskel, hvor krydsningerne udviste mere uønsket adfærd end deres ophav. Det er dog vigtigt at bemærke forskelle mellem typerne. Især Cockapoos og Cavapoos bidrager til, at den samlede score på uønsket adfærd fremstår højere, mens billedet for Labradoodles er mere nuanceret, og i visse tilfælde scorede de faktisk bedre end ophavsracerne 🐶

Flere af puddelblandingerne scorer desuden lavere på trænbarhed end de racer, de er skabt af. Det skal understreges, at dette er en korrelation (sammenhæng) og ikke kausalitet (årsag), da studiets design ikke tillader konklusioner om årsagsvirkning ➡️

Selvom data er baseret på ejernes egne vurderinger, peger studiet på et interessant mønster. Disse blandinger appellerer ofte til familier, der søger deres første hund, og som navigerer i et marked, hvor sociale medier fylder mere end rådgivning fra seriøse opdrættere. Ejerrapporterede data er en anerkendt og udbredt metode i adfærdsforskning, da de muliggør store datasæt og indblik i hundens hverdagsadfærd 📊 men de indebærer samtidig en subjektivitet, som bør indgå i fortolkningen. Begrebet ”uønsket adfærd” er altid subjektivt. Da disse blandinger ofte lander hos førstegangsejere, kan resultaterne afspejle, at ejerne har sværere ved at forstå og opfylde hundens behov og læse dens signaler, fremfor at hunden nødvendigvis er ”problematisk” ⚡

Genetisk uforudsigelighed og herkomst.
Krydsninger har ofte mindre forudsigelige medfødte dispositioner. Ejere kan ende med en hund, hvor kombinationen af to aktive jagtracer giver et energiniveau og en intensitet 🐇 som slet ikke passer til den "familiehund", de havde forestillet sig.

Studiet viser desuden, at ejere af disse blandinger sjældnere har set hundens mor ved afhentning, hvilket korrelerer med lavere trænbarhed. Det er en vigtig observation, da manglende adgang til moderen ofte er en indikator for mangelfulde opvækstvilkår og et utilstrækkeligt tidligt miljø ⚠️ Vi ved fra adfærdsforskningen, at hvalpens første uger har afgørende betydning for den senere evne til at indgå i træningssamarbejde og håndtere nye stimuli. Det understreger vigtigheden af at kende hvalpens baggrund, som har stor betydning for, om hunden kan udvikle sig til en harmonisk familiehund 🌿💚

Fysisk velvære som adfærdsfaktor
En generel vigtig pointe er sammenhængen mellem uønsket adfærd og helbred, som studiet også inddrager. De undersøgte puddelblandinger i denne kohorte (undersøgte gruppe) havde højere odds for hudlidelser (fx atopisk dermatitis) og ørebetændelse (otitis externa) sammenlignet med deres ophavsracer 💊

Da der kun er tale om et enkelt studie, skal man være varsom med at generalisere, men resultaterne er tankevækkende. Det er vigtigt at huske, at studiet udelukkende viser statistiske sammenhænge og ikke årsagssammenhænge og at resultaterne kan påvirkes af flere faktorer 🧩

Der ses desuden ofte en pelstype, der nemt filtrer og skaber vedvarende ubehag, som ejeren ikke altid kan se med det blotte øje. Det kræver forebyggelse, men det er udenfor min faglighed. Dog påvirker smerte og ubehag hundens overskud til træning og samarbejde og bliver ofte fejlagtigt opfattet som stædighed ⚓

Jeg ser studiet som et vigtigt bidrag til et ellers begrænset evidensgrundlag. Den systematiske viden, der adskiller sig fra tilfældige enkelterfaringer uden at være et endeligt bevis. Det kan hjælpe med at give kommende ejere et mere ærligt grundlag at træffe valg på, så forventningerne matcher den hund, man rent faktisk får med hjem 🐕 For mig er det ikke en diskussion om puddelblandinger eller ej, mange af disse hunde er helt vidunderlige 💛 Det handler om betydningen af seriøst opdræt og om at vælge en hund, der passer til familiens ressourcer og livsstil.

Mine konkrete råd til valg af opdrætter:
• Se hvalpen i dens vante omgivelser sammen med mor og søskende. En ansvarlig opdrætter viser gerne frem
• Undersøg socialisering. Hvordan er hvalpene vant til mennesker, lyde og hverdagsoplevelser?
• Spørg om temperament og sundhed hos både mor og far og bed om dokumentation for helbred
• Tjek opdrætterens viden om racen eller blandingen. De bør kunne forklare pelspleje samt adfærds- og aktivitetsbehov og matche dem til din situation
• Spørg efter tidligere købere, der har lyst til at dele deres erfaringer om, hvordan deres hvalp har udviklet sig. Mange seriøse opdrættere har fx lukkede grupper, hvor hvalpekøbere kan sparre med hinanden (selvfølgelig, der er en første gang til alting)
• Spørg om opdrætteren tilbyder rådgivning efter køb, hvilket ofte er tegn på seriøsitet
• Vær opmærksom på hvalpe på lager eller lavpris-markedsføring. Masseopdræt og impulskøb er ofte tegn på, at velfærd ikke prioriteres.
🌿🌿🌿🌿
Bryson, G. T., O'Neill, D. G., Belshaw, Z., Brand, C. L., & Packer, R. M. A. (2026). Comparing undesirable behaviours between ‘designer’ Poodle-cross dogs and their purebred progenitor breeds. PLoS ONE, 21(3)

Rooney, N. J., & Sargan, D. R. (2010). Welfare concerns associated with pedigree dog breeding in the UK. Animal Welfare, 19(S1), 133-140

Det her er den helt nye opfindelse indenfor hundepasning 👏👏. Den hedder “multidog” og kan næsten alt 🤩. Gøre rent, lufte...
01/04/2026

Det her er den helt nye opfindelse indenfor hundepasning 👏👏. Den hedder “multidog” og kan næsten alt 🤩. Gøre rent, lufte hunde og vise omsorg. Det eneste den endnu ikke kan, er at give mad 😔. Denne multidog har jeg investeret i og “han” starter i dag, 1. April 😍. Så fra i dag kan I finde mig på sofaen - bortset lige fra når jeg skal fodre.
I kan være helt sikre på at Jeres hunde nok skal få det godt fremover også ❤️❤️

22/03/2026

💔 Den sidste omsorg, vi kan give - når de gode dage bliver færre 💔

For mange kæledyrsejere er tanken om aflivning ubærlig. Vi håber, at vores dyr selv “siger til”, eller at det bliver helt tydeligt, hvornår tiden er inde. Men nogle gange skal beslutningen træffes, før det bliver en akut situation.

At give slip på et ældre kæledyr, mens den stadig har værdighed og ro, kan være en af de største kærlighedshandlinger. Det er ikke at give op – det er at beskytte sit dyr mod unødig smerte og stress.

Når kroniske sygdomme som slidgigt, nyresvigt eller cancer udvikler sig, sker det sjældent fra den ene dag til den anden. Ofte er det en stille forandring, hvor de gode dage gradvist bliver færre, og de svære dage fylder mere.

Og det er helt okay at sige farvel, mens der stadig er gode dage ♥️

En dag, hvor smerterne endnu er milde.
En dag, hvor deres personlighed stadig skinner igennem.
En dag med lidt ekstra forkælelse og nærvær.
En dag, hvor de kan få lov at sove stille ind – omgivet af dem, de elsker mest.

Det betyder ikke, at man afslutter deres liv for tidligt – det betyder, at man skåner dem for unødig lidelse.

Selvom beslutningen kan føles ubærlig, er den truffet af kærlighed – med dyrets bedste for øje.

Er du i tvivl om, hvornår tiden er den rette, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper gerne med at vurdere livskvalitet og muligheder – så beslutningen ikke skal tages og bæres alene❤️

Så er man luftet, fået mad, luftet igen, fået gjort rent og redt seng og så lige noget guf - så nu kan man hygge sig og ...
22/03/2026

Så er man luftet, fået mad, luftet igen, fået gjort rent og redt seng og så lige noget guf - så nu kan man hygge sig og slappe af ❤️

18/03/2026
21/02/2026

Hundene nyder at der ikke er så koldt mere 🤩 …. (Det gør jeg også 😂)

16/02/2026

🚨 NY SAG - 9800 Hjørring 🚨

🐕: bomuldshund
🐶: Han på 10 år
🎨: Hvid
⚖️: 7.00 kg
🦮: Ingen halsbånd

ℹ️: Forsvandt fra hjemmet
📅: 15. februar kl. 18.00-19.00
📍: Toplærkevej 2, 9800 Hjørring

👤: Nicklas og Emma
📞: 60190622 - 31159714
🏠: Toplærkevej 2 - 9800 Hjørring

📝: Blind ældre hund, der nemt fare vild.
Forsvundet fra hjemmet, mens familien ikke var hjemme.

14/02/2026

Vi vil ikke ind vi vil ikke ind 😂🤣

14/02/2026

1. legeaftale ❤️❤️

14/02/2026

Se nu snakker vi vinter ❤️. -13 grader men pyt med det sålænge vi slipper for sne, blæst og fygning 🥶

Adresse

Vaarstvej 273
Gistrup
9260

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 15:30 - 16:30
Tirsdag 15:30 - 16:30
Onsdag 15:30 - 16:30
Torsdag 15:30 - 16:30
Fredag 15:30 - 16:30
Lørdag 15:30 - 16:30
Søndag 15:30 - 16:30

Telefon

+4540752443

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Vaarst hundehotel sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del