14/03/2026
De store hesteoplevelser står i kø for tiden - og jeg nyder alle dem jeg kan få… af bitter erfaring ved jeg, at man aldrig ved, hvornår man har sadlet sin hest op for sidste gang🥺
I går nåede Jamaica og jeg en stor milepæl. Vi havde stævnedebut. For nogle ville en tur ud til et distriktsstævne og ride en LA1 være et lille og helt naturligt led i uddannelsen af den unge dressurhest, men for os er det kæmpe stort🤩 Jamaica brækkede kronbenet som 3 års, og dommen dengang var, at jeg skulle være glad hvis hun blev godt nok gående, til at gå som avlshoppe.
Men på mirakuløs vis kom hun sig fuldstændig. Som 4 års blev hun kåret i RDH, men kort tid efter blev hun halt på et forben. Jeg besluttede at lade hende stå vinteren over og for præcis et år siden satte jeg hende igang igen. De første mange måneder, var det med en knude i maven, og frygt for at hun skulle blive halt igen. Derefter fulgte en hård periode, hvor Kalle blev aflivet og jeg mistede lysten til at ride. Når jeg endelig fik taget mig sammen og red Jamaica, gav hun, af gode grunde, ikke en god tur. Helt uretmæssigt sammenlignede jeg hende med Kalle, som jo havde været meget længere i sin uddannelse. Frustreret og ked af det red jeg videre, men ridning var blevet en sur pligt. I efteråret besluttede jeg, at jeg måtte have mere hjælp. En beslutning jeg skulle have truffet meget før. I midten af oktober begyndte jeg at ride ved Søren Wind og kort tid efter begyndte det at gå hurtigt fremad🙏🏻 I dag nyder jeg mine ture på Jamaica❤️ Jeg glæder mig til at ride, og er vild med den følelse hun giver🤩 Tusind tak Søren, for at tro på os, og give mig det skub der skulle til for at melde til stævne🙏🏻 Det lå i lang tid, ikke i kortene, men s**t hvor er jeg glad og stolt over at vi kom hertil! Nu tør jeg tro på det - og drømme videre🫶🏻
Tak til min søde søster Stine for hjælpen til stævnet❤️
