04/11/2026
🐾 Nye træningshold hos Vasegaards Vovser – januar/februar 2027
Jeg er så småt begyndt at planlægge de næste træningshold, og jeg glæder mig til at byde både nye og tidligere kursister velkommen på træningspladsen på Masnedø. 💚
Der bliver mulighed for at komme på:
🐶 Hvalpehold og basishold – for hvalpe og voksne hunde, der ikke tidligere har gået til træning.
🐾 Fortsætterhold – for hunde, der har gået på hvalpehold eller basishold, og som er klar til at bygge videre.
🐕 Familiehundetræning – for både nye og mere øvede hunde, hvor træningen tilpasses den enkelte.
👃 Nosework begynder – for hunde, der har været på Nosework intro og gerne vil videre med søgearbejdet.
Holdene forventes at starte op i januar/februar 2027.
Har du et ønske til en bestemt træningsdag?
Det kan være en hverdag eller en weekenddag. Skriv gerne til mig, hvis du har ønsker til, hvornår du helst vil træne. Jeg tager det med i planlægningen, så vi forhåbentlig kan finde nogle dage, der passer så mange som muligt.
Du kan læse mere om de kommende hold og se priser og praktisk information på hjemmesiden:
👉 https://www.vasegaardsvovser.dk/planlagte-hold
Jeg glæder mig til at se både nye og velkendte hundesnuder på træningspladsen! 💚