28/09/2018
Så er der lige en hilsen fra mig, Franka.
Jeg kan godt lide vejret. Græsset er højt.
Det dufter godt – og det er ikke så varmt længere. Det er helt perfekt til mig.
Min bamsesyning midt på maven er ikke så synlig mere. Min fine pels er langt om længe begyndt at gro ud.
Jeg har faktisk spekuleret over, om jeg skulle ønske mig et AGF-halstørklæde, der kunne bindes rundt om maven på mig, når det blev koldt.
Det var nemlig som om pelsen slet ikke groede ud….
Det gør den…..
men nu er jeg blevet skaldet i den anden ende…
Så måske jeg alligevel får brug for halstørklædet (Jeg er godt nok ikke helt sikker på at farven mørkeblå klæder mig…..?)
Mere om det senere..
I kan tro min mor og far har været på besøg hos Dr. Dyr mange gange siden jeg skrev sidst……
Altså… når jeg har været på besøg hos Dr. Dyr så møder jeg mange søde, søde dyrlæger og sygeplejersker.
Og jeg har fået dem alle opdraget til at give mig masser af opmærksomhed og gode guffer 😊
Måske jeg har snakket lidt for meget om det.
For lige pludselig ville kattene også på besøg hos Dr. Dyr.
Sortemis skulle til Dr. Dyr ,fordi han havde hapset en rotte…. den havde åbenbart rottegift i sig.
Ziggi havde ondt tænderne og skulle opereres,
Men jeg tror altså ikke de har fået så mange guffer som jeg altid får….
De var i hvert fald ikke helt så begejstrede som jeg er.
Faktisk gad Sortemis slet ikke at snakke med mig. Han ville bare ligge og sove på min pude hele tiden da han kom hjem. Træls.
Jeg synes min mor og far er begyndt at få sådan et anstrengt ansigtsudtryk i løbet af september.
Når min mor taget på arbejde, siger hun nogen gange ”Nå, men jeg går ud og tjener lidt til Dr. Dyr”.
Hun ser lidt træt ud, når hun siger det…..
Far siger, at hvis det her fortsætter så giver Misserne og jeg ham grå hår.
Jeg ved ikke lige, hvor jeg skal finde gråt hår til ham, men måske mor kan købe det og bare sige, at det er fra mig og misserne…
Nå, men der var lige det der med halstørklædet.
Nu er jeg blevet skaldet i nakken…… jeg har fået nogle sår.
Og skal vaskes og smøres med salve.
Dyrlægen, der hjælper mig i denne omgang, hedder Cecilie. Hun er så SØD!!!!
Også selvom hun klippede min fine pels af i nakken.
(Jeg er lidt bekymret for, om min bedste ven, Calle, griner af mig, når han ser mig her i weekenden…Det ser næsten ud som om jeg har fået Bundesligahår..... )
Jeg har øvet mig i at finde mit mest nuttede ansigtsudtryk frem, når jeg går ind af døren på dyrehospitalet.
Og veterinærsygeplejerskerne synes faktisk også jeg er lidt sød.
De smiler til mig og vil gerne snakke med mig 😊
Der dufter altid spændende hos Dr. Dyr. Jeg bruger hver gang lige lidt tid på at finde ud af, om der har været nogen på besøg for nylig, som jeg kender.
Jeg har også luret lidt på hylderne, for at se, om man kan købe et AGF-halstørklæde….
For jeg tror altså jeg får brug for et til vinter….