29/01/2026
For fire år siden havde jeg en af de dage, hvor relation, erfaring og faglighed gik op i en højere enhed. Billederne fra dagen blev senere brugt som reklamesøjle for Winderen, men det vigtigste var arbejdet med Suna’s Miss Diva og senere hendes føl, Lynge’s Dandelion By Fever. Det arbejde blev et konkret eksempel på, hvordan korrekt grundtræning kan forme både adfærd, regulering og langtidsholdbarhed hos sportsarabere.
Mit oprindelige avlsmål var en palomino, men resultatet blev en smuk rød hingst. I praksis blev det en tydelig påmindelse om, at farve er sekundær i forhold til temperament, nervesystem og reguleringsevne – faktorer der er afgørende for funktion, trivsel og præstation hos sportsheste (McGreevy et al., 2018).
Sportsaraberen er kendt for høj sensitivitet, stor social opmærksomhed og et hurtigt reaktionsberedskab. Neurofysiologisk betyder det et nervesystem, der registrerer og reagerer hurtigt på stimuli. Forskning viser, at netop denne sensitivitet gør racen særligt modtagelig for kvaliteten af træningen: Uforudsigelighed og pres øger stressrespons, mens struktur, gentagelse og relationel sikkerhed fremmer ro, tillid og samarbejde (Christensen et al., 2020; Visser et al., 2019). I al min træning arbejdede jeg konsekvent ud fra princippet om regulering før krav. Læring er stærkt hæmmet, når hesten er i høj sympatisk aktivering (fight/flight), mens optimal indlæring sker i et moderat arousal-niveau, hvor det parasympatiske nervesystem har mulighed for at støtte restitution og fokus (Fureix & Hausberger, 2015; Sapolsky, 2017).
Min tilgang var tydeligt inspireret af ergoterapeutisk tænkning, særligt modeller for samspillet mellem individ, aktivitet og omgivelser (PEO/PEOP-modellerne). Overført til hestetræning betyder det, at adfærd ikke forstås isoleret, men som et resultat af:
• hestens individuelle forudsætninger (temperament, erfaring, sansebearbejdning),
• kravene i aktiviteten,
• og de fysiske og sociale omgivelser (Law et al., 1996; Christiansen & Baum, 2015).
Træningen blev derfor systematisk opbygget med:
• forudsigelige rutiner, som reducerer usikkerhed og understøtter selvregulering
• gradvis eksponering og habituering, frem for oversvømmelse (flooding)
• pauser som aktivt regulerende redskab, ikke blot hvile
• klar og konsekvent kropskommunikation, der minimerer konflikt og forvirring
Disse principper er i overensstemmelse med moderne evidensbaseret hestetræning, hvor korrekt anvendt negativ forstærkning, kombineret med lav konflikt og høj forudsigelighed, reducerer stress og øger læringshastighed (McLean & Christensen, 2017; McGreevy & McLean, 2010).
Målet var aldrig hurtig præstation, men funktionel robusthed: at hestene kunne bevare regulering, overblik og samarbejde på tværs af kontekster – nye miljøer, transport, nye ryttere og uforudsete situationer. Generalisering af ro og læring på tværs af kontekster er afgørende for holdbarhed og trivsel og anses i dag som et centralt kvalitetskriterium i moderne hestetræning (McGreevy et al., 2018).
At Dandelions nye ejer senere beskrev ham som eksemplarisk, ser jeg som det tydeligste kvalitetsstempel. Det viser, at træningen ikke blot skabte adfærd, men kompetencer: selvregulering, tryghed og tillid – egenskaber der følger hesten videre, uafhængigt af sted og menneske. Sportsarabere bliver nogle af de mest loyale og stabile heste, når de mødes med forståelse for deres nervesystem og behov. Loyaliteten opstår ikke gennem kontrol, men gennem relation, forudsigelighed og respekt. Det er her, faglighed og følelse mødes.
Litteraturliste
• Christensen, J. W., Rundgren, M., & Olsson, K. (2020). Training methods and horse welfare. Applied Animal Behaviour Science, 222.
• Christiansen, C. H., & Baum, C. M. (2015). Occupational Therapy: Enabling Function and Well-Being. SLACK.
• Fureix, C., & Hausberger, M. (2015). Stress and welfare in horses. Behavioural Processes, 118.
• Law, M., Cooper, B., Strong, S., Stewart, D., Rigby, P., & Letts, L. (1996). The Person–Environment–Occupation Model. Canadian Journal of Occupational Therapy.
• McGreevy, P., & McLean, A. (2010). Equitation Science. Wiley-Blackwell.
• McLean, A., & Christensen, J. W. (2017). The application of learning theory in horse training. Applied Animal Behaviour Science, 190.
• McGreevy, P., Warren-Smith, A., & McLean, A. (2018). The use of learning theory in equitation. Journal of Veterinary Behavior.
• Sapolsky, R. M. (2017). Behave: The Biology of Humans at Our Best and Worst. Penguin Press.
• Visser, E. K., et al. (2019). Arousal and learning in horses. Frontiers in Veterinary Science.
