Skodborg Heste-Praksis

Skodborg Heste-Praksis Heste Praksis | Høgevej 3, 6600 Vejen, Ribe | Telefon: 2213 2500 | [email protected] | CVR: 277 hestepraksis og på hestehospital.

Dyrlæge, kiropraktik, tandpleje og reproduktion heste

Jeg er uddannet dyrlæge og har udelukkende arbejdet med heste, både i alm. Heste-tandpleje, kiropraktik, samt reproduktion hos hopper udgør en meget stor del af min praksis. Har du ikke tid til hverdag, kan der efter aftale laves tid her på klinikken til tandbehandling eller kiropraktik mm.

LAD HESTEVELFÆRD  VÆRE FAGLIGT BASERET OG IKKE STYRET AF ZOOLOGER OG BØRNEBOGSFORFATTERE.Det Dyreetiske Råd har for nyli...
26/04/2025

LAD HESTEVELFÆRD VÆRE FAGLIGT BASERET OG IKKE STYRET AF ZOOLOGER OG BØRNEBOGSFORFATTERE.

Det Dyreetiske Råd har for nylig anbefalet fødevareministeren at udarbejde ny og mere detaljeret lovgivning for brugen af heste i sport, i det rådet mener at hestebranchen ikke selv formår at tage vare på hestenes velfærd. Men det må jeg kraftigt advare imod. Rådet har hverken faglig viden, praktisk erfaring eller uvildighed nok til at udtale sig om hestevelfærd i sporten.

Tværtimod bærer rådet præg af at være stærkt farvet: flere medlemmer har direkte økonomiske eller ideologiske interesser i at fremme en bestemt opfattelse af heste – nemlig som “vilde dyr” i såkaldte rewildingprojekter, hvor heste lukkes inde bag hegn og fratages almindelig pasning og tilsyn. I denne optik miskrediteres heste som ride- og konkurrenceatleter for at fremme et natursyn, som har meget lidt med reel hestevelfærd at gøre.

Man må spørge: Hvilken relevant kompetence har Det Dyreetiske Råd på hesteområdet?
• Bengt Holst, rådets formand, er zoolog med baggrund i zoologisk have og stærk fortaler for rewilding – men uden praktisk erfaring med hestehold eller ridning.
• Bjarne Klausen, zoolog, mener vi skal vurdere dyrs velfærd ud fra dyrets synspunkt – noget selv vi som dyrlæger ikke kan gøre sikkert.
• Jes Aagaard, biolog i Naturstyrelsen, der nu omstrukturere den danske natur med indhegninger, for at det kan sættes vilde dyr og dermed heste ud. Hest ikke må passes og plejes, men skal klare sig selv
• Lena Rohn, jurist i Dyrenes Beskyttelse, og Per Jensen, næstformand i Forbrugerrådet og præsident for Dyrenes Beskyttelse, arbejder begge for organisationer, der støtter rewilding.
• Lene Munksgaard, agronom og forsker ved Aarhus Universitet, en institution der har været hovedleverandør af rewilding-rapporter bestilt af Miljøministeriet.
• Sebastian Klein, kendt fra børnetv, har intet kendskab til heste og har offentligt udtalt, at han aldrig selv vil eje et kæledyr.
• Paolo Drostby er kontor chef i Fødevareministeriet og medunderskriver på afvisning af de klager der kommer ind vedrørende dårlige dyrevelfærd, der generelt bare bliver overhørt og negligeret
•. Lina Lind Christensen, er uddannet filosof filosof og har arbejdet med velfærd for ægliggende høner.

Med andre ord: Intet tyder på, at rådet som helhed har praktisk eller faglig indsigt i hestehold til ridebrug. Hvordan kan man så tillade sig at udtale sig skråsikkert om brugen af heste i sport?

Ja, der findes tilfælde, hvor heste bliver misforstået og misbrugt – det gør der i alle områder, hvor dyr er involveret. Men som dyrlæge, med et helt livs erfaring med heste både fagligt og privat, kan jeg sige: Størstedelen af de heste, der bruges til spring, dressur, skovture, trav eller galop, lever gode, velfungerende liv.
Brugen af kandarer, sporer og ridepisk handler i langt de fleste tilfælde om hjælpemidler – ikke om vold. Hesten som atlet er skabt gennem tusindvis af års avlsarbejde.

At reducere hesten til en “vild” art, der ikke må fodres, tilses eller rides, tjener ikke dyrets tarv – det tjener en ideologi.

Det er på høje tid, at vi får faglighed, fornuft og ægte kendskab til heste ind i debatten. Lovgivning, der påvirker tusindvis af ryttere, heste og ejere i Danmark, må bygge på reel viden, ikke på ideologiske idéer, der giver penge i lommen på folk der kun kan udtale kritik om ridesporten, uden faglig baggrund overhovedet.

AVLSSÆSONEN ER I GANG - ØG MULIGHEDEN FOR DRÆGTIGHED HOS PROBLEMHOPPENbActivate er et diagnostisk redskab, der hjælper m...
22/03/2025

AVLSSÆSONEN ER I GANG - ØG MULIGHEDEN FOR DRÆGTIGHED HOS PROBLEMHOPPEN

bActivate er et diagnostisk redskab, der hjælper med at identificere og behandle skjulte bakterieinfektioner i livmoderen hos hopper med fertilitetsproblemer.

Infektioner i livmoderen med Streptokokker er en hyppig årsag til fertilitetsproblemer hos hopper og kan resultere i, løber om flere gange, aborterer tidligt i drægtigheden eller slet ikke bliver drægtig.

Bactivate aktiverer hvilende/dormante streptokokker, så de kan påvises og behandles effektivt. Tidlig diagnosticering og behandling kan øge drægtighedsprocenten markant – op til 85 % af problemhopper.

https://open.spotify.com/episode/4gwtemJqOyblD6JvFp3kzc

https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=1154466930012932&id=100063489073166

BACTIVATE: VEJEN TIL ØGET DRÆGTIGHEDSPROCENT HOS PROBLEMHOPPERHopper, der ikke bliver drægtige trods gentagne forsøg, el...
07/12/2024

BACTIVATE: VEJEN TIL ØGET DRÆGTIGHEDSPROCENT HOS PROBLEMHOPPER

Hopper, der ikke bliver drægtige trods gentagne forsøg, eller hvor drægtigheden kort efter konstaterer drægtighed forsvinder, kan være en stor frustration for både ejer og dyrlæger. Efter betydelige udgifter for ejeren af hoppen og mange timers arbejde for dyrlægen må man i august konstatere, at hoppen endnu engang ikke er blevet drægtig.

HVAD ER EN PROBLEMHOPPE
En “problemhoppe” er ofte en ældre hoppe, der har fået 2 føl eller mere, men nu har vanskeligheder med at blive drægtig eller vedligeholde en drægtighed. Men også unge hopper kan give problemer.

MANGLENDE DRÆGTIGHED KAN SKYLDES FLERE FAKTORER
Infektioner i livmoderslimhinden er den væsentlige årsag til infertilitet hos hopper. Enten bliver hoppen slet ikke drægtig og ellers mister de drægtigheden tidligt i forløbet.
Gentagne eller ubehandlede infektioner kan føre til dannelse af arvæv, der vil forringe endometriets (børslimhinden) kvalitet væsenligt. Embryoets evne til at fæstne sig korrekt i livmoderen reduceres og en utilstrækkelig næringstilførsel kan føre til tidlig foster død eller at føllet ved foling er mindre end normalt.

Andre faktorer der kan nævnes er alder, hormonelle forandringer, fysiske forandringer som en stor slap livmoder, dårlig konfirmation af skeden, nedsat immunforsvar, dårlig sædkvalitet mm. Der er også vigtigt at bemærke at hoppens temperament (mulighed for håndtering, hoppeejers engagement (tid og penge) og dyrlægens faglighed og dedikation spiller ind.

DRÆGTIGHEDSPROCENT
Ca 65% af normale hopper vil blive drægtig ved 1. inseminering/bedækning. Efter 2-3 brunstperioder vil den samlede succesrate for drægtighed være oppe på ca 85%.
De sidste 15 % udgør de hopper, der udfordrer ejere og dyrlæger. 80% af disse hopper vil stå med en infektion. Den akutte infektion, evt efter en foling, er oftes uproblematisk at behandle. Udfordringen er de kroniske/latente længerevarende infektioner.

INFEKTION
Langt de fleste hopper med en latent infektion, står med en infektion med dormante streptokokkern som gemmer sig dybt i livmoderslimhinden. De er vanskelige at påvise ved prøver og kan ikke behandles effektivt med antibiotika, da deres stofskifte er inaktivt.

Når hoppen er inficeret, udløses et lokalt immunrespons, der frigiver en række signalstoffer med det formål at bekæmpe bakterierne. Disse stoffer dræber ikke kun bakterierne, men kan også skade slimhinden og føre til dannelse af arvæv. Jo mere omfattende og langvarig infektionen er, desto større er risikoen for, at der dannes så meget arvæv, at hoppen til sidst bliver infertil. Det er derfor afgørende at diagnosticere og behandle infektionen hurtigt og effektivt for at minimere skaderne.

Selvom en hoppe ikke skal insemineres eller bedækkes igen efter en foling, bør der stadig tages en prøve for at sikre, at hun er fri for infektion. Ubehandlede infektioner kan udvikle sig over tid og gøre hoppen til en problemhoppe, hvis hun senere skal indgå i avl igen.

HVAD KAN DER GØRES
Ved brug af bAktivate aktiveres bakterierne, så de bliver aktive og træder frem på overfladen af slimhinden. Dette gør det muligt at identificere dem og behandle infektionen effektivt.
Brug af bAktivate er smertefrit og uden ubehag for hoppen.

1-2 dage efter aktivering udtages en skylleprøve eller biopsi til dyrkning. Hvis hoppen er inficeret, ses ofte en øget mængde væske i livmoderen, hvilket indikerer en infektion og aktivering af bakterierne. Det er vigtigt at starte behandlingen så hurtigt som muligt, mens bakterierne er aktive, for at opnå bedst mulig effekt.

En effektiv behandling af en streptokokinfektion består i lokal og systemisk behandling.
Ofte vil en enkelt aktivering være nok, men er hoppen disponeret for infektion kan det måske være aktuelt med endnu en aktivering.
INSEMINERING kan ofte foretages i samme brunst, som hoppen er blevet aktiveret, hvis forholdene er optimale med hensyn til ægløsningstidspunkt, fravær af væske i livmoderen, og tilgængelighed af sæden.

DIAGNOSTISKE METODER.
Der tages en prøve fra livmodere der dyrkes, så der ses hvilken bakterier der er tale om og hvad den kan behandles med.
Selv om der er påvist en infektion udelukker dette ikke at der samtidig kan være en latent infektion dybere i slimhinden der kræver en aktivering førend de kan behandles.
Prøven kan udtages vha svaber- skylle prøve eller biopsi. Alle 3 prøver er smertefri og uden gener for hoppen.
SVABERPRØVE er langt den nemmeste måde at tage en prøve på og er derfor den der er mest brugt. Følsomheden er markant lavere i forhold til biopsi eller skylleprøve. Med en svaber påvises kun ca 1/3 af infektioner.
SKYLLEPRØVE eller BIOPSI har langt større følsomhed og er et, langt bedre diagnostisk hjælpemiddel, da man her kan påvise op 2/3 af infektionerne.
Som reproduktionsdyrlæger ser vi ofte de samme hopper år efter år og har derfor et godt kendskab til deres problematikker. For nye hopper er det vigtigt at undersøge deres historik grundigt.

Hos hopper med en tidligere historik af problemer vælger vi ofte at starte med en aktivering fra begyndelsen. Selvom dette medfører en ekstra udgift for hoppeejeren, viser det sig ofte at være en besparelse på længere sigt, da hoppen ikke løber om så mange gange. Aktivering kan øge drægtighedsprocenten hos problemhopper med op til 85 %.

HVIS EN HOPPE IKKE ER BLEVET AKTIVERET, VIL JEG MED RETTE MENE, AT DET OPTIMALE FOR AT OPNÅ DRÆGTIGHED IKKE ER GJORT. Dog er det vigtigt at huske, at vi arbejder med biologi, og uanset aktivering eller ej, kan der stadig være hopper, der løber om gentagne gange hver sæson uden kendt årsag.

ET PAR SUCCES HISTORIER
HOPPE A, der ikke havde opnået drægtighed i fire år trods gentagne behandlinger hver sæson, blev tilfældigvis scannet af mig, da jeg fik opgaven i stalden. Hoppen var igen ikke drægtig, og jeg valgte at aktivere hende. Som forventet blev en streptokokinfektion påvist. Efter tre dages behandling fik hoppen ægløsning og blev insemineret samme dag. 15 dage senere blev drægtighed konstateret.

Herefter har hoppen leveret et føl hvert år, men kræver aktivering hver gang for at blive drægtig. Det er dog blevet gradvist mere udfordrende at opnå drægtighed med hende over tid.

HOPPE B, nyligt indkøbt, havde en historik, om hun kun kunne opnå drægtighed ved brug af frisk sæd og blev derfor hvert år kørt til Holland. Hun havde tidligere fået 10 føl. Hos den nye ejer blev hun forsøgt insemineret med transportsæd, blev drægtig, men resorberede kort tid efter.

Efterfølgende blev hoppen aktiveret og har derefter fået tre føl ved inseminering med transportsæd. Hun blev aktiveret alle tre gange, inden hun senere blev aflivet af en anden årsag.

HOPPE C, der tidligere havde fået 8 føl, gik i en periode på 5 år uden at blive drægtig. I 2022, som 21-årig, blev hun foræret væk. Efter aktivering samme år blev hoppen drægtig og har siden fået føl både i 2023 og 2024.
(Og inden der kommer bemærkninger om at en så gammel hoppe ikke bør insemineres vil jeg sige at hoppen har det fantastisk og ligger en 10 år yngre hoppe😉)

HOPPE D. Ung hoppe 4 år. Kastede føl som 3-årig. Blev igen insemineret igen efter ren skylleprøve, som 4-årig. Blev drægtig men resorberede ca 50 dg efter ins. Hoppen nblev aktiveret og er nu drægtig og skal fole i maj måned.

Podcast “ Vejen til føl” kan ses bl.a. på Spotify https://open.spotify.com/episode/4gwtemJqOyblD6JvFp3kzc?si=ZronSmlmTHaCIjfgbUf9dQ

https://bactivate.eu/

MIN HEST “TISSER” RØDT.Der er mange årsager til at en hest urin kan se  rød ud. “Tisser” din hest rødt er det ofte et te...
12/01/2024

MIN HEST “TISSER” RØDT.

Der er mange årsager til at en hest urin kan se rød ud.

“Tisser” din hest rødt er det ofte et tegn på sygdom. Årsagen kan være muskelskader, nyreproblemer, forgiftning mm. Du bør kontakte din dyrlæge.

Men ser du røde pletter i sneen hvor din hest har urineret, er der sansynligvis ingen grund til bekymring, hvis hesten ellers er sund og rask.

Hestens urin kan indeholde pyrocatechin, der er metabolitter (stofskifteprodukt) fra planter som hesten har ædt. Metabolitterne oxideres ved lav temperatur, eksempelvis ved kontakt med sne, og urinen farves rød.

Det kan se “farligt” ud, men har ingen betydning for hestens sundhed.

09/10/2022

Status er quo!

- er desværre den eneste nyhed vi kan komme med.

Intet er ændret i forhold til EU-forordningen, der tog vores faglighed fra os.

Vi skal snart til valg - vil du godt spørge din politiker, om de går ind for ret til faglig behandling af dit dyr?

Vi vil så gerne have lov at behandle dyr i henhold til nyeste forskning, og vores faglige viden.

På forhånd tak 🍀

(Vi vil være meget taknemmelige for din deling af opslaget 😍)

Kender Politi og Fødevarestyrelsen mon ikke lovgivningen?Efter svar fra Statsadvokaten er jeg godt nok i tvivl. Jeg har ...
20/07/2022

Kender Politi og Fødevarestyrelsen mon ikke lovgivningen?

Efter svar fra Statsadvokaten er jeg godt nok i tvivl. Jeg har fået svar og afslag på klager over dyrevelfærden på Mols Lab fra både Politi og Statsadvokat.

Jeg har i forbindelse med et besøg på Mols lab i april mdr, observeret dyr i en så dårlig tilstand, at det i mine øjne var en klar overtrædelse af Dyrevelfærdslovens §2 og 3. Mange af dyrene var under huld, havde hudproblemer og hovene var flossede, revnede og meget langtået.
Vedhæftet er billeder taget i perioden januar 22 til juni 22. I denne periode har der været tilsyn 3 gange, med deltagelse af Politi og Embedsdyrlægen.
Tilsynene gav ingen grund til anmærkninger.

Min anmeldelse af Mols Lab, blev ikke overraskende, totalt afvist af Politi og Fødevarestyrelsen, med den begrundelse, der ingen tynde dyr blev observeret, pelstabet og kløen på mange af hestene skyldes pelsskift og lange flossede Hove med store revner og sten i, har ingen betydning grundet der ikke er observeret halthed hos hestene.

At de tilsynsførende myndigheder først vil reagere, når dyrene er blevet synlige syge eller halte, er reaktiv forvaltning af dyrene. Dette er ikke i henhold til Dyrevelfærdsloven

Efterfølgende klagede jeg til Statsadvokaten over Politiets og Fødevarestyrelsens afgørelse. Efter forventning førte denne klage heller ikke til noget.

I svaret fra Statsadvokaten står der sort på hvidt, hvad mange længe har haft opfattelse af. Nemlig, at lovgivningen allerede nu forvaltes og håndhæves, som var der givet dispensation fra Dyrevelfærdsloven, samt at Mols Lab af Politi og Fødevarestyrelsen, meget fejlagtig opfattes som en Naturnationalpark.

Statsadvokaten skriver, at Mols Labs daglige tilsyn med heste og kreaturer på bestandsniveau rækker ud over hvad Mols Lab retsligt er forpligtet til i henhold til Dyrevelfærdslovens §9 stk 2.
Hermed antager Statsadvokaten at Mols Lab er dispenseret fra Dyrevelfærdsloven.

Dette er ikke korrekt.

Mols Lab har ingen dispensation fra Dyrevelfærdsloven.
Mols Lab har pligt til,som alle andre dyreholdere at tilse kreaturer jævnligt, samt at tilse drægtige køer, kalve og heste dagligt

Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg:
§ 6. Den besætningsansvarlige skal sørge for, at opstaldede kalve tilses mindst to gange dagligt, og at kalve, der holdes udendørs, tilses mindst en gang dagligt.

Bekendtgørelse af lov om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven):
§ 9. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fritgående dyr på græs el.lign. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.

Bekendtgørelse om lov af hold af heste
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/304

Det Veterinære sundhedsråd ang tilsyn af udegående dyr Tilsynsfrekvens for udendørs hold af dyr - Det Veterinære Sundhedsråd

Supplerende udtalelse vedr. udendørs hold af dyr samt fodring af disse - Det Veterinære Sundhedsråd

Ligeledes mener Statsadvokaten at Mols Lab er at betragtes som en Naturnationalpark.

Mols Lab er IKKE en Naturnationalpark.

Mols lab er et hardcore dyrefjendsk Rewilding projekt, lige som de kommende Naturnationalparker også bliver. Men… Mols Lab er IKKE registreret som en Naturnationalpark . Og Mols Lab har IKKE fået dispensation fra Dyrevelfærdsloven,

Ud af statsadvokatens svar kan jo læses at lovgivningen ikke kendes.
Ifølge §20a i Dyrevelfærdsloven er det KUN Naturnationalparker der kan dispenseres fra §9 stk 1 og 2. Og ingen dispensationer er givet endnu.

“§ 20 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan for at imødekomme hensynet til natur og biodiversitet i en naturnationalpark omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse undtage bestemte dyrehold, der udsættes i en sådan naturnationalpark, og dyrenes afkom fra bestemmelserne i § 3 og § 9, stk. 1 og 2.”

Mols Lab SKAL følge Loven som alle andre mht til tilsyn.

Kravet for tilsyn gælder således også Mols Lab. Tilsynet skal ske på individniveau, ikke på bestandsniveau.
Dvs at dyrene skal tilses enkeltvis og ikke som en samlet flok

Hverken politi, Fødevarestyrelsen eller Statsadvokat ser det som noget problem
At heste og kreaturer har lange forvoksede/klove, med store revner og sten optrådt, sålænge der ikke observeres synlig halthed.

Hertil,kan jeg sige at dette ikke er i henhold til Dyrevelfærdslovens §3 eller Bekendtgørelse om lov af heste hold § 28 der siger at beskæring eller anlæggelse af beslag på heste skal ske efter behov.

Statsadvokaten fortsætter: ved tilsynet d. 05.05.22 s*s heste med knap middel huld, men der observeredes intet, der var udover normal fysiologiske forhold.

Helt fejlagtigt mener den tilsynsførende dyrlæge fra FVST, at det er normalt at en hoppe taber i vægt og bliver tynd i forbindelse med foling.

Jeg har været heste-praktiserende dyrlæge i 30 år. I avls- og dermed folingssæson, arbejder jeg primært med reproduktion og dermed også med drægtige, folende og diegivende hopper.

En hoppe taber IKKE i vægt i forbindelse med foling. Evt. vægttab sker først når føllet er blevet ældre og og derved kræver større mælkeproduktion fra hoppen. Og dette vægttab, er end ikke normalt. En diegivende hoppe taber kun i vægt hvis management ikke er optimal. Dvs for lidt f***r, tandproblemer, parasitter mm.
Så.. Hr Statsadvokat, fejl.

Især for diegivende og drægtige dyr er et godt huld meget vigtigt, da både drægtighed og diegivning kræver et øget forbrug af energi og dermed større f***rindtag

Fødevarestyrelsens egne krav til udegående dyr er at de skal være i godt huld Udegående dyr,
Det veterinære sundhedsråd anbefaler også.godt huld.

Statsadvokaten fortsætter følgende, at han er enig med mig i, at vurdering af huld, beror på de faktuelle forhold.
Dette har jeg aldrig skrevet, tvært imod. Huld ikke kan diskuteres. Kan der ses knoglefremspring, ribben, mangel på muskelmasse er hesten under huld, og dette står ikke til diskussion, uanset hvor og hvornår dyrene tilses.
Så endnu en fejl.

Jeg får trods alt medhold i at nogle enkelte dyr var under huld. Sandheden er at mange af dyrene var under huld, kun få var over huld.
Statsadvokaten fastslår følgende, at det ikke er strafbart at enkelte dyr er under huld, da man jo har en forventning om at græsset snart begynder at gro.

Man kan jo ikke undskylde udsultning af dyr, med at de vil få,f***r om 2 mdr…..

Mon jeg ikke vil få en bøde, hvis jeg på motorvejen køre 130 på en strækning med fartbegrænsning på 110? Også selv om jeg påpeger at om 2 km sættes den lovlige hastighed op til 130?

Endvidere skriver Statsadvokaten at Fødevarestyrelsens retningslinjer er, at dyrene SOM UDGANGSPUNKT skal være i godt huld.

Dette er heller ikke korrekt. Fødevarestyrelsens retningslinjer er, at udegående dyr SKAL være i GODT HULD. Der står INTET sted i lovgivningen at udegående dyr “som udgangspunkt” skal være i godt huld. Se vedhæfte sammenfatning af lovkravene fra Dyrlæge Lene Kattrup.

Så endnu en fejl fra Statsadvokatens side og endnu et klart bevist på den gradbøjning, de udøvende myndigheder er begyndt at acceptere.

Jeg mener at med svaret fra Statsadvokaten , meget klart vises en accept og gradbøjning af hvad der er lovligt og ikke lovligt mht til Dyrevelfærden i Danmark.
Svaret lugter langt væk af, accepten af udsultning af de store græsædende dyr i Naturnationalparkerne er helt i orden, set fra Statens side.

Lidt den samme begrundelse kommer Statsadvokaten med mht til hvorfor de dårlige Hove der ses på mange af hestene ikke har betydning. For her i Juli mdr vil der ske et tilsyn, netop med focus på Hove og klove.

Tror I at Hr Jensen, der har en hest gående med meget lange og dårlige Hove, slipper afsted med at sige, at smeden jo er bestilt til om 2 mdr?

Med hensyn til PELSTAB nedgøres min faglige vurdering helt. For mig er det en patologisk tilstand, når langt største delen af hesten klør voldsom og der ses kraftigt pelstab, med helt hårløse pletter flere steder på kroppen.

Statsadvokaten konkludere, at Embedsdyrlægen har helt ret i, at der udelukkende er tale om naturlige og forventelige forhold.

Men… heste klør ikke voldsomt i forbindelse med pelsskift, fra vinter til sommer pels. En normal hest vil bare have et tydeligt tab af hår og vil ikke miste hårene i store plamager og have patologisk kløen.

Så Hr Statsadvokat og embedsdyrlæge. I tar fejl endnu engang.

En hest blev også anmeldt pga af sår fra et stramt GPS halsbånd. Denne klage blev også pure afvist, idet hverken politi eller embedsdyrlæge så gnavesår.

Kik på mine billeder og vurder hvad I ser? Jeg ser tydelig sår. Og det er der andre der også har set.

Jeg håber virkelig på at mine dyrlæge kollegaer, begynder at komme lidt mere på banen.

Dette lovskred, der er ved at ske mht dyrevelfærd MÅ og SKAL stoppes.

Mols Lab er ikke engang en Naturnationalpark og alligevel accepteres forhold der klart ikke er i henhold til gældende lovgivning.
Hvad tror I der sker, når der udsættes flere dyr i de 15 NNP vi har her i Danmark?

Som dyrlæger kan vi i hvert tilfælde ikke begive os ind i parkerne om vinteren. For melder vi ikke forholdene, at der intet tilgængeligt f***r er til rådighed for dyrene, gør vi noget strafbart.
Vi har som dyrlæger pligt til at anmelde forhold, der ikke opfylder Dyrevelfærdsloven. Vi har pligt til at handle samvittighedsfuldt (Dyrlægeløftet) og vi har pligt til at reagere hvis dyrs sundhed tilsidesættes (Dyrlægeloven §8 stk 1 og 2).

Er det rimeligt, at vi som dyrlæger, ikke kan besøge 20%af Danmarks skove lovligt? (Statsskove i DK er på ca 124000 he, NNP er på 25000 He Jana Clausen

Men ikke mindst, er der rimeligt at statsadvokaten får det sidste ord? En statsadvokat der helt tydeligt ikke kender lovgivningen og lader sig påvirke af Politi of Fødevarestyrelsens blinde accept af Mols Labs dyrefjendske virken?

De vedhæftede billeder er taget af Per Øxenholt , Søren Brink og Svend Andersen og undertegnede.

Hertil kan nævnes at billederne er taget lige op til eller inden for 14 dage hvor Politi og Fødevarestyrelsen har være på tilsyn på Mols Lab. Tilsyn der ikke har givet grundt til anmærkninger😳?
Hvad synes I? Er hestenes og kreaturernes sundhedstilstand i orden?

Netop hjemvendt fra en lang arbejdsdag. Sluttede af med en dejlig oplevelse.Jyde hoppen Ida blev forenet med sin kommend...
08/06/2022

Netop hjemvendt fra en lang arbejdsdag. Sluttede af med en dejlig oplevelse.
Jyde hoppen Ida blev forenet med sin kommende “adoptivsøn” Dv føllet MillionHit.
Ida havde mistet sit føl i tirsdag og MillionHit sin mor i mandags.

Der er godt nok lidt langt ned til “malkeriet” synes Million? Men hvor der er vilje er der vej😉
Dejligt med dyr, der får en chance og ejere der vil gøre alt for deres heste.

Det er ikke lige det, der er kendetegn for dyrene på Mols Lab, Fussingø og andre arealer med helårsgræsning uden vinterfodring.

Mon dette føl havde overlevet i de kommende Naturnationalparker. Eller havde han mon lidt en langsom død uden sin mor?
Svaret er vel lige til?

Adresse

Høgevej 3
Vejen
6600

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Skodborg Heste-Praksis sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Skodborg Heste-Praksis:

Del

Type