29/04/2022
Kære alle.
Det er med blødende hjerte, at jeg måtte tage den tunge beslutning om at opsige mit skønne job som børnepasser med ordre fra min læge. Det har kostet mange tårer, at jeg ikke længere kan holde til mit arbejde og de mange huslige pligter, men jeg måtte desværre komme til erkendelse efter sidste lægebesøg.
Det hele ville have været meget lettere, hvis jeg kunne sige på gensyn til mine nuværende børn og familier samt de kommende børn til de reserverede pladser hos mig.
Sådan er det desværre ikke, og jeg har stadig svært ved at forstå, at slidgigt kan opstå så pludseligt en september dag inden for et døgn i begge håndled. Jeg gik med fuld overbevisning om, at det var ren overbelastning, da jeg altid har haft gang i en masse fysiske ting i min hverdag gennem årene. Sådan var det desværre ikke, da jeg slt januar var gennem en udredning, som viste, at jeg har slidgigt i begge håndled.
Jeg takker hermed mine børnefamilier for lån af jeres skønne børn, samt takker jeg jer alle for et godt samarbejde siden år 2008. Jeg har gemt en masse minder i mit hjerte, og jeg vil komme til at savne jer alle og livet her i huset. De mange og daglige krammere gennem tiden.
Kære Alma, Milo, August, Julius og Emma og familier. Jeg er rigtig ked af, at jeg har måtte afslutte jer med så kort varsel og før tid - det var mod mit ønske. Jeg har glædet mig hver eneste dag til en ny dag med jer. I dag vil jeg se frem til at se jer alle til en afsked. I skal vide at jeg tænker på jer og ønsker jer alle det bedste i jeres nye pasningsordninger.
Takker for de fine afskedsgaver.
Jeg ønsker alle alt lykke på jeres vej.
Kram