Sadelmager Jan Guldborg

  • Home
  • Sadelmager Jan Guldborg
Call Directions Website Contact the business

Sadelmager Jan Guldborg Råd og vejledning om valg af sadel. Sadeltjek og tilpasning, omstopning og produktion af sadler. Jan Guldborg er Mastersaddler og engelsk uddannet.

Følg vores webshop på instagram

De indbyrdes påvirkninger mellem hest, rytter og sadel bliver så meget mere tydelige når de visuelle virkemidler tages i...
28/10/2026

De indbyrdes påvirkninger mellem hest, rytter og sadel bliver så meget mere tydelige når de visuelle virkemidler tages i brug til analyse 🏇🏻👌

Kæmpe tak til Russell/ Centaur Biomechanics og Kit/ Sadelspecialisten for endnu en givtig dag med tværfaglig og kollegial sparring, og ikke mindst for utrætteligt at stille skarpt på præcis ovenstående, altid med fokus på positiv og konstruktiv feed back så både hest og rytter kommer hjem med gode oplevelser og konkrete værktøjer at arbejde videre med.

Vi håber at kunne gentage i fællesskab til foråret på Sjælland, så vær sikker på du følger os her på profilen, hvis du vil vide mere 🫶

Kan du mon gætte hvad vi arbejder med  her i dag?
28/10/2026

Kan du mon gætte hvad vi arbejder med her i dag?

26/10/2026

𝗛𝘃𝗼𝗿𝗱𝗮𝗻 𝘀𝘁𝗶𝗴𝗲𝗿 𝗱𝘂 𝗼𝗽 𝗽å 𝗱𝗶𝗻 𝗵𝗲𝘀𝘁 – 𝗼𝗴 𝗵𝘃𝗮𝗱 𝗯𝗲𝘁𝘆𝗱𝗲𝗿 𝗱𝗲𝘁 𝗳𝗼𝗿 𝗵𝗲𝘀𝘁𝗲𝗻𝘀 𝗿𝘆𝗴 𝗼𝗴 𝗱𝗶𝗻 𝘀𝗮𝗱𝗲𝗹? 🏇📽

Det er noget, de fleste ryttere gør hver eneste dag uden at tænke nærmere over det. Men måden, du stiger op i sadlen på, kan faktisk have betydning for både trykket på hestens ryg og sadlens placering.

I videoen nedenfor kan du se, hvad der sker med sadlen og trykket på hestens ryg, når rytteren stiger op - er du overrasket?

𝗗𝗲𝘁 𝗱𝗲𝗿 𝘀𝗸𝗲𝗿:
Når du træder i stigbøjlen og trækker dig op, kan sadlen blive trukket mod venstre. Det kan skabe et øget tryk på højre side af hestens ryg og gøre sadlen skæv i panelerne 🤓

Heldigvis er der nogle forholdsvis enkle ting, du kan være opmærksom på:

✓ Brug gerne en høj opstigningsskammel, så du mindsker trækket i sadlen.

✓ Undgå at trække dig unødigt op ved hjælp af sadlen.

✓ Sæt dig forsigtigt ned i sadlen frem for at lande tungt.

✓ Få eventuelt en hjælper til at holde i stigbøjlen på modsatte side, så sadlen ligger mere stabilt.

𝑬𝒏 𝒈𝒐𝒅 𝒑å𝒎𝒊𝒏𝒅𝒆𝒍𝒔𝒆 𝒐𝒎, 𝒂𝒕 𝒔𝒆𝒍𝒗 𝒅𝒆 𝒔𝒎å 𝒅𝒂𝒈𝒍𝒊𝒈𝒆 𝒓𝒖𝒕𝒊𝒏𝒆𝒓 𝒉𝒂𝒓 𝒃𝒆𝒕𝒚𝒅𝒏𝒊𝒏𝒈 𝒇𝒐𝒓 𝒉𝒆𝒔𝒕𝒆𝒏𝒔 𝒓𝒚𝒈.

20/10/2026

🏇 𝗦𝗶𝗱𝘀𝘁𝗲 𝘂𝗱𝗸𝗮𝗹𝗱, 𝗼𝗴 𝘁𝗼 𝗹𝗲𝗱𝗶𝗴𝗲 𝗽𝗹𝗮𝗱𝘀𝗲𝗿 𝘁𝗶𝗹𝗯𝗮𝗴𝗲 - 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗱𝗲𝗻 𝗲𝗻𝗲 𝗴å 𝘁𝗶𝗹 𝗯𝗲𝗵𝗮𝗻𝗱𝗹𝗲𝗿𝗲𝗻 𝗮𝗳 𝗗𝗜𝗡 𝗵𝗲𝘀𝘁?
Der er en spændende tværfaglig dag og masser af sparring i vente når vi holder ⭐Sadelfaglig kursusdag for behandlere inkl. dyrlæger mandag d. 9. nov.⭐ og vi synes derfor at de sidste få ledige pladser fortjener at blive fyldt op. Så hjælp os med at dele budskabet i dit eget hestefaglige netværk🫶🤩 Mere info og tilmelding via linket i kommentarfelt✍️🙏

16/10/2026

Tilmeldingsfristen nærmer sig⏱️ og er du behandler af heste? - så synes vi du bør overveje at tage med når vi den 9. november holder en sadelfaglig kursusdag dedikeret til dig der arbejder professionelt med behandling af heste.
Vi har sidste tilmeldingsfrist på mandag den 19. oktober, og tør allerede nu godt love at kurset gennemføres pga god tilslutning -(der er derfor også kun få pladser tilbage)

- og dét er super gode tegn fordi tværfagligt samarbejde er så vigtigt for hestens skyld 🏇👌

Hvis opslaget her ikke er for dig, så må du meget gerne dele det videre hvis du kender behandlere af heste🫶

Og nedenfor billedet fortæller vi lidt mere om kursusdagen⤵️

Indrømmet - der findes MANGE lækre læderpleje produkter, og vi har også et stort udvalg af disse selv 😅 Men vi vil allig...
13/10/2026

Indrømmet - der findes MANGE lækre læderpleje produkter, og vi har også et stort udvalg af disse selv 😅 Men vi vil alligevel gerne tippe dig om denne her 2-i-1 løsning til den travle hverdag:

For vi kan kun sige, at "Rapide leather Gel" faktisk er ret effektivt til mange typer læderpleje, fordi du får rengøring og pleje i én arbejdsgang. Pris 120 kr for 200 ml.

Dette er efter vores vurdering også det bedste bud på en god afløser for den meget populære og velkendte Effekt læderbalsam, som pt ikke kan skaffes i DK.

⭐ Produktet er farveløst ved påføring og trænger hurtigt ind i læderet.

⭐ Efter behandling føles overfladen både glat og tør, selvom produktet indeholder bivoks, og bl.a. derfor er denne læder-gel særligt velegnet til møbler og fodtøj.

⭐ Velegnet til både rideudstyr, fodtøj og møbler i læder, hvor der ønskes en mere blank, glat, smuds- og vandafvisende overflade end man kan opnå med en traditionel bivoks- og planteoliebaseret læderbalsam

OBS til nyere sadler bør du som udgangspunkt altid benytte producentens egen læderpleje (hvis den findes) så længe sadlen er omfattet af garanti. Og du bør ikke vælge dette produkt til sadlen af hensyn til den glatte overflade som du opnår (det kan give uheldig rutsche-effekt i sædet og på sadelklapperne🙈)

Påfør med svamp og tør gerne efter med en ren tør klud for at fjerne overskydende gel.

Indhold: 200 ml.

Rengøring og pleje i én arbejdsgang. Dette er efter vores vurdering det bedste bud på en god afløser for den meget populære og velkendte Effekt læderbalsam som pt ikke kan skaffes i DK. Velegnet til både rideudstyr, fodtøj og møbler i læder, hvor der ønskes en mere blank, glat, smuds- og ...

Klar til dag 2 på Saddlesummit. I går handlede de mange clinics om sadlens tilpasning i forhold til hesten, i dag er der...
10/10/2026

Klar til dag 2 på Saddlesummit. I går handlede de mange clinics om sadlens tilpasning i forhold til hesten, i dag er der fokus på rytteren🏇🏻
Masser af videndeling og gode faglige snakke med både sadelbrands, som vi forhandler og kender rigtig godt i forvejen, men også nye og innovative løsninger - vi ser, spørger, lytter, mærker selv efter argumenterne og danner os en mening om hvad vi tror på kan hjælpe forskellige ekvipager med forskellige behov og udfordringer.
Vil du vide mere om indtrykkene vi tager med os hjem, så kan du altid række ud, spørge og få svar😅🫶

Vi er til Saddle Summit i Holland 🐴I dag og i morgen, den 9. og 10. oktober, deltager vi sammen med mange gode kollegaer...
09/10/2026

Vi er til Saddle Summit i Holland 🐴

I dag og i morgen, den 9. og 10. oktober, deltager vi sammen med mange gode kollegaer i Saddle Summit 2026 i Holland.

Her mødes sadelmagere, sadeltilpassere og producenter nemlig for at dele faglig viden og se nærmere på sadler og forskellige tilpasningsmetoder.

En del af arrangementet foregår med demonstrationer på heste med ryttere. Det giver mulighed for at se, hvordan sadlen fungerer i samspillet mellem hest og rytter.

Hos os lægger vi stor vægt på faglighed og omhyggelig sadeltilpasning. Derfor er det vigtigt, fortsat at holde sig orienteret om udviklingen inden for sit fag og udveksle erfaringer med andre fagfolk.

For en sadel skal passe til både hest og rytter.

Læs mere om arrangementet her:
http://saddle-summit.hippischexpertisecentrum.com/

30/09/2026

𝗡å𝗿 𝗲𝗻 𝗵𝗲𝘀𝘁 𝗵𝗮𝗿 𝗽𝗿𝗼𝗯𝗹𝗲𝗺𝗲𝗿 𝗺𝗲𝗱 𝗿𝘆𝗴𝗴𝗲𝗻 – 𝗸𝗮𝗻 𝘀𝗮𝗱𝗹𝗲𝗻 𝘃æ𝗿𝗲 𝗲𝗻 𝗱𝗲𝗹 𝗮𝗳 𝗱𝗲𝘁, 𝗱𝘂 𝘀𝗲𝗿?
Som behandler kan du stå med fund, der fortæller dig, at noget bør undersøges nærmere.
Men hvordan vurderer du, om sadlen kan have betydning?
Hvilke forhold ved sadlen er relevante at kende?
Hvilke fund kan pege på, at den bør undersøges nærmere?
Og hvornår giver det fagligt mening at få en sadelmager eller sadelfitter med ind over?

Det er noget af det, vi arbejder med på kursusdagen:
𝗦𝗮𝗱𝗲𝗹𝘁𝗶𝗹𝗽𝗮𝘀𝗻𝗶𝗻𝗴 – 𝗳𝗿𝗮 𝗼𝗯𝘀𝗲𝗿𝘃𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻 𝘁𝗶𝗹 𝗿𝗲𝗹𝗲𝘃𝗮𝗻𝘁 𝗵𝗲𝗻𝘃𝗶𝘀𝗻𝗶𝗻𝗴
🏇🏻 Jan Guldborg gennemgår centrale principper i sadeltilpasning og kobler faglig teori og mange års praksis med demonstrationer og hverdags-cases.

Du kommer blandt andet omkring:
- bomvidde, kammervidde og sadlens anlægsflade
- skulderfrihed, bagvægt og forvægt
- stopning, ujævnheder og skævheder
- sadlens pasform og funktion med og uden rytter
- samspillet mellem hest, sadel og rytter
- fund, der kan indikere, at sadlen bør undersøges nærmere.

Dagen er sammensat til dig, der arbejder professionelt med behandling af heste.

📆 Mandag den 9. november 2026 · kl. 9.00–15.30
📍Landbrugsskolen Sjælland, Roskilde
💰1.700 kr. ekskl. moms

Forplejning, deltagerbevis og efterfølgende onlineopfølgning er med i prisen.

En del af pladserne er allerede taget og vi får desuden selskab af nogle hestemanagerelever fra RTS.

Læs hele kursusbeskrivelsen og tilmeld dig her
📌https://sadelmagerjanguldborg.dk/blogs/blog-med-tips-og-nyheder-til-dig/sadeltilpasning-fra-observation-til-relevant-henvisning

PS
Kender du en behandler, som dagen er relevant for, må du gerne sende opslaget videre🫶🙏

🎥Videoen er fra en tidligere faglig kursusdag med Jan.


Når en hest udvikler rygproblemer, ændrer bevægelsesmønster, viser modstand under ridning eller på anden måde ikke funge...
18/09/2026

Når en hest udvikler rygproblemer, ændrer bevægelsesmønster, viser modstand under ridning eller på anden måde ikke fungerer som forventet, begynder en ofte frustrerende søgen efter årsagen.

I min praksis som sadelmager møder jeg jævnligt hesteejere, der står midt i sådan et forløb og jeg ved at flere af mine kollegaer gør det samme.

Ofte er der allerede involveret flere fagpersoner. Dyrlæger, behandlere og undervisere har hver især bidraget med deres observationer. Og i mange af disse komplekse forløb bliver sadlen til sidst en del af udredningen.

Men hvem vurderer sadlen? Hvilke kompetencer ligger bag vurderingen? Og hvordan sikrer vi, at sadlen ikke bare bliver et isoleret tjek, men en integreret del af hestens samlede forløb?

Det er spørgsmål, som vi hos Sadelmager Jan Guldborg og vores jyske kollega Kit Hansen hos Sadelspecialisten mener, at både hesteejere og fagpersoner med fordel kan forholde sig til.

Læs med i blogindlægget her👉

Når en hest udvikler rygproblemer, ændrer bevægelsesmønster, viser modstand under ridning eller på anden måde ikke fungerer som forventet, begynder en ofte frustrerende søgen efter årsagen...

Address


Opening Hours

Monday 08:00 - 17:00
Tuesday 08:00 - 16:00
Wednesday 08:00 - 17:00
Thursday 08:00 - 16:00
Friday 08:00 - 17:00

Telephone

21732737

Alerts

Be the first to know and let us send you an email when Sadelmager Jan Guldborg posts news and promotions. Your email address will not be used for any other purpose, and you can unsubscribe at any time.

Contact The Business

Send a message to Sadelmager Jan Guldborg:

Shortcuts

  • Want your business to be the top-listed pet store/pet service?

Share