07/10/2023
Et lidt mærkeligt syprojekt...✂️
Jeg manglede et regndækken til min oldenborghoppe og de eneste dækkener jeg kan finde som passer hende er Rambo Original og RBH Dressage. Syntes ikke lige jeg har et par tusinde stående til et nyt dækken, så mit vinterdækken fra RBH Dressage som stort set ikke har været i brug i mange år, fordi de 400 gram er alt for varmt til en hest som ikke længere bliver klippet, har jeg valgt at upcycle til et regndækken 😊. Jeg klippede foret ud og pillede fibervattet af, syede et nyt stykke tyndt stof på, og syede det hele ind i dækkenet igen. Lidt besværligt, men det blev godt og jeg elsker at genbruge.
I nat lover de ned til 4 grader, den koldeste nat indtil nu ovenpå sommeren, men det bliver ikke et problem for Arabella ❤