Tøstrup Kattehjem

Tøstrup Kattehjem Sjørupgårdvej 15, Tøstrup, 8581 Nimtofte
CVR-nr. 43837702
Tlf.: 86480020, MobilePay 880812 Telefontider: dagligt kl. 9.00-17.00, tlf. 86 48 00 20. registrering.

Mellem kl. 17 og 9.00 omstilles der til vagttelefon i tilfælde af katte i nød. Vi har døgnindlevering af nødstedte katte. Ved opkald med henblik på besøg/adoption er tidsbestilling nødvendig på tlf. 86 48 00 20 i normal telefontid kl. 9.00-17.00. Bortformidling af kat/killing: 1150,- inkl. Modtagelse af kat til bortformidling: efter aftale. Medlemskontingent: 300 kr./år, kontingentperiode 1.1.-31.

12. Indmeldelse på https://www.toestrup-dyrevaern.dk/saadan-stoetter-du/bliv-medlem-af-foreningen.html

MobilePay 880812 eller konto Sydbank 7045 1609633Donationer i går 14.104,80. Tak til alle❤️De sidste dage har jeg brugt ...
02/06/2026


MobilePay 880812 eller konto Sydbank 7045 1609633
Donationer i går 14.104,80. Tak til alle❤️

De sidste dage har jeg brugt til at tænke tilbage på de år der er gået siden jeg stod med min første kat i hånden på kattehjemmet. Udover at de sidste år inden havde været en lang række af kurser om katte, medicin, røgt og pleje, så var det overvældende at stå med ansvaret for et lille levende væsen, det var den 30.6.2006, 20 år siden, 20 år på godt og ondt, og hold da kæ.. hvor har jeg tit været tæt på at løbe skrigende væk, hvor har jeg grædt mange salte tårer i pelsen på en kat når det hele har været ved at vælte.

I alle de år der er gået er ikke meget forandret, den økonomiske hjælp til katte er stadig overvejende i hænderne på private donationer, folk smider stadig deres katte ud som affald, men kravene til kattehjemmet er blevet mange gange større. I dag skal vi dokumentere alt, udfylde skemaer til Fødevarestyrelsen, udfylde skemaer med medicin, udfylde når der gives en injektion og til hvad og med hvad, hvor mange piller der bruges og hvilke, alt sammen noget der før kun var dyrlægernes opgave, og stadig med de samme hænder som før “kun” skulle tage sig af kattene, men det er jo altid gået alligevel. Men det er kun gået med jernvilje, stædighed og FANTASTISKE støtter, der rykker sammen i bussen når det kniber, 20 år med katte på godt og ondt og en usvækket kærlighed til de små kræ❤️.

DEN 4.-5. JULI FEJRER VI VORES 20-ÅRS JUBILÆUM MED WEEKEND-MARKED, MUSIK, FEST OG FARVER, KOM OG VÆR MED, NÅR TIDEN NÆRMER SIG KOMMER DER MERE OM DAGENE🥳🥳.

Kære venner, en skøn dag til jer🌺.
Husk vi kan kun hjælpe fordi I hjælper🙏Nyd vores lille kattefamilie, to skønne mødre der i forening passer deres små❤️🐱❤️.

01/06/2026


MobilePay 880812 eller konto Sydbank 7045 1609633
Donationer i går 7716,40. Tak til alle❤️

En dejlig weekend er slut, mange har været forbi for at se de små killinger, man må endnu ikke få dem i hænderne, det må kun dem der passer dem, indtil de er vaccineret, og det bliver de når de er 8 uger gamle❤️.

Det kan tage rigtig lang tid nu at gå ned igennem gangen med mødrebokse, for man bliver helt væk i de små der er begyndt at lege og tumle, mange er lige nu ved at tage de første skridt væk fra mor, nogle forsigtigt, andre med mere mod end nerverne kan holde til, når de første gang klatrer op ad stativerne, vi plejer at lægge tykke donuts på gulvet hvis de skulle falde ned😅men hvor er de skønne❤️.

Vi kan også mærke de så småt begynder at spise selv, og vi bruger enorme mængder vådkost lige nu og mælkepulver, så det står på ønskelisten, det er virkelig dyrt sammen med killinge-tørkost, så der kommer lige en ønskeliste hvis nogen vil støtte de små med mad i stedet for penge🐱:
Royal Canin killinge-tørkost.
Smilla Kitten tørkost.
LactiKitten mælkepulver.
Latz vådkost.
Vi bruger meget af det hver dag, og det er en stor post på budgettet🐱så vi siger af hjertet tak hvis nogen vil hjælpe❤️.

Kære venner, en dejlig dag til jer🌺
Nyd videoen af de små, og tak for jeres støtte, kun når I støtter kan vi hjælpe❤️🙏.

31/05/2026


MobilePay 880812 eller konto Sydbank 7045 1609633
Donationer i går 11.041,00 + donation 5000,00. Tak til alle❤️

Tak til jer der lagde vejen forbi lørdagsloppen, skønt med glade mennesker, en enkelt mente dog vi burde indføre grillpølser også om lørdagen😂.

På kattehjemmet er der travlhed, mange killinger og meget rengøring, men også mange smil, der er så småt killinger der er ved at rende af fødekassen og kræver opmærksomhed, det er sjovt at gøre rent hos dem, de fiser rundt på gulvet og gør ikke opgaven lettere, og man kan høre udbrud fra personale, neeeeeejj ikke op i vandet, neeeejjj nu er der sand over det hele igen😂😂ofte må de lige i en transportkasse imens det står på hvilket ikke alle er tilfredse med.

Alt i alt går tingene fornuftigt, vi kæmper stadig med økonomien det bliver nok ikke anderledes, vi har et par store regninger vi ikke rigtig kan få væk: en til vores revisor på ca. 40.000 og en til dyrlægen på 37.000 og lidt små-regninger, kunne vi få dem væk ville det se lidt bedre ud. Det er jo ikke sådan at vi har en kæmpe gæld, men når indtægten i en lang periode ikke rækker til dagsudgifterne, så vokser den dagligt, og så er det, at det bliver problematisk, vi må ikke have gæld, og for os er det dagligt en kilde til bekymring, 100.000 er et umuligt tal at indhente for os😬men vi kæmper🐱

Kære venner, en dejlig lun sidste forårsdag til jer🌺 I morgen er det officielt sommer, forhåbentlig en varm en af slagsen🌞.

Nyd videoen af den bette der hygger sig med lidt opmærksomhed på skødet❤️
Jeres støtte er supervigtig, vi må ikke komme mere bagud, for så kan vi ikke hjælpe, det kan vi kun med jeres hjælp🙏.

30/05/2026


MobilePay 880812 eller konto Sydbank 7045 1609633
Donationer i går 13.945. Tak til alle❤️

Det myldrer med små killinger, de begynder at have en størrelse hvor det bliver rigtig sjovt at betragte dem imens de leger. På videoen ser I 2 af Ingeborgs killinger lege tagfat, men kan nogen fortælle mig hvorfor det absolut skal foregå i kattebakkerne når de har et helt gulv at lege på, selv om bakkerne er rene kan de jo have gjort både det ene og andet efter de er gjort rene, men det er næsten ligesom børn, det er naturlov, jo mere mudder jo bedre åbenbart❤️.

Så er jeg blevet spurgt om hvordan vi ser på FIV/FELV-positive katte, åbenbart fordi der har været en katteforening på FB der har forsvaret at de beholder positive katte.

Så jeg har et input om dét at beholde kattene selv om de var FIV/FELV-positive, det gør vi også til en vis grænse, MEN vi har en familie der har indhegnet hele deres ejendom hvor de kun har katte med FIV/FELV, men når de er fyldt op, de kan have ca. 60-70 katte, så er de fyldt, og her kan vi kun have ganske få ad gangen, de skal være fuldstændig adskilt fra katte der ikke er positive for FIV/FELV, så pladsen er begrænset.

Vores dyrlæger er dygtige, de ved det man bør og skal vide om FIV/FELV, førstelæren er, at det er smitsomt, ikke ved omgang, men ved fight hvor der er blod eller andre kropsvæsker, og der er mange følgesygdomme, og jeg tror ikke jeg kan finde mange der synes at det er en imponerende god idé at smitte de raske katte fordi det kommer til fight, derfor bruger vi vores familie til de er fyldt op, og vi kan her have 4-6 isoleret fra raske katte.

Vi ved godt at en positiv kat kan leve et langt liv uden det nogensinde bryder ud, vi ved godt at to eller flere positive kan gå og leve et langt liv sammen uden at blive syge, men hvad nu hvis den raske kat, de slås med og smitter, ikke er en af dem der kan overleve, hvad så, er det så stadigvæk i orden at have dem på et kattehjem?

Er det i orden at en adoptionsfamilie mister deres kat tidligt, fordi den viser sig at være smittet med FIV/FELV, skal vi så bare slå ud med armene og sige, det forstår vi ikke? Den der har smittet jeres kat har da levet med det i femten år uden at blive syg, så bare uheldigt for jer, prøv en ny kat, ved I hvad det holder ikke i byretten.

Og så er der lige den kendsgerning at alle foreninger der hjælper dyr er underlagt Fødevarestyrelsens regler, det er dyrlægerne også.

Både dyrlæger og Fødevarestyrelsen accepterer FIV/FELV-katte ved familier som vores der kun har smittede katte, de accepterer også når vi kan holde dem adskilt fra raske katte, men når pladsen er brugt er den brugt og så har vi kun én mulighed: at lade dem få fred, det er ikke fordi vi er nogle dumme rø.hu…. der afliver fordi vi synes det er sjovt, det er heller ikke fordi vi ikke synes de fortjener et langt liv, for det gør vi, men når vi en sjælden gang er nødt til at aflive pga. positiv test så er det, fordi forholdene er sådan at hverken vi eller vores FIV-familie har mere plads, men inden vi griber til drastiske løsninger har vi stået på hovedet for at se om vi kan få den afsat, hvis den kun er positiv og ikke har andre sygdomme, det lykkes ofte, men ikke altid.

Det kan man så være for eller imod, det ændrer bare ikke de regler vi har at arbejde efter, og vi er ikke villige til at sætte vores internats tilladelse på spil for at bryde reglerne, for så er der ingen katte der kan få hjælp her. Hvad andre foreninger er villige til er op til dem, fred være med det, men hvis Fødevarestyrelsen kommer på visit er det ikke sikkert freden holder, det gør den her🐱.

Kære venner, en forrygende dag til jer🌺
Tak for al jeres kærlighed, tak for jeres støtte, kun med den kan vi hjælpe🙏❤️.

MobilePay 880812 eller konto Sydbank 7045 1609633Donationer i går 3409,95. Tak til alle❤️Når en sort Panter tror den er ...
29/05/2026


MobilePay 880812 eller konto Sydbank 7045 1609633
Donationer i går 3409,95. Tak til alle❤️

Når en sort Panter tror den er ligemand med isbjørne, ulve og brunbjørne i Skandinavisk Dyrepark kan det godt blive lidt farligt, især når Panter er en kat.

Dyreparken kom i går med en smuk, langhåret kat de havde kaldt Panter, den søgte mad i parken og det går ikke, det er farlig grund for en lille kat, han var dukket op for nogle dage siden og var sulten, de håbede den gik hjem, men den slog sig ned, så vi fik ham herud.

Det er mange dage siden han har været i hænder, for han slår rekorden for antallet af flåter på en kat set i år: Hans smukke pels var tæt besat med flåter, vi renser og renser men der er stadig flåter. At han er sort og langhåret gør ikke opgaven lettere, han var sulten tillige med, så der var ikke enighed om rækkefølgen af opgaverne, han ville spise, vi ville fjerne flåter. Vi fik de værste af men det bliver en opgave over nogle dage, nogle af dem slipper selv nu han er dryppet for lopper og flåter, han har det godt, er mæt og afslappet, han er ikke mærket eller neutraliseret, men det bliver han inden han får nyt hjem.

Kære venner, en dejlig dag til jer🌺.
HUSK LØRDAGS LOPPEN HAR ÅBEN I MORGEN 12-16.

Tak til borger i Rødkærsbro for hjælp til Røskærsbro-katten🐱.
Vi kan kun hjælpe fordi I støtter, af hjertet tak❤️

MobilePay 880812 eller konto Sydbank 7045 1609633Donationer i går 8.900,00 + donation 5000,00 - af hjertet Tak til alle❤...
28/05/2026


MobilePay 880812 eller konto Sydbank 7045 1609633
Donationer i går 8.900,00 + donation 5000,00 - af hjertet Tak til alle❤️

Der er stadig fart på, de katte der kommer i øjeblikket er virkelig i nød i ordets bogstaveligste forstand, skrammer, øremider, flåter, flænger, alt sammen hver for sig til at have med at gøre mht. behandling, men for en lille kat med mere eller mindre tom mave er det voldsomt. Vores lille dreng fra Rødkærsbro er endnu et eksempel, han har det hele inkl. flænge ved halsen (billeder, han er bedøvet). Hans flænge skulle renses og det gjorde ondt, men det skal nok hele op, 7-10 dage på antibiotika så er han fin igen, ørerne skulle dybderenses for mider så han kunne slippe af med den værste kløe. Han er sød og rar, så en fedekur det næste stykke tid, så er han klar til familie der vil give ham den kærlighed og omsorg sådan en lille fyr fortjener🐱.

Tak til borger i Ulstrup for indsamling til Kennedys behandling, vores lille blodtud fra i går. Sammen er vi stærke❤️.

Kære venner, en dejlig torsdag til jer🌺.

Jeg kan kun opfordre til at alle, der kan, støtter kattene, vores mange killinger, de virkelig nødstedte katte vi får ind lige nu, og dem der er her i forvejen, vi kan behandle dem, fodre dem, kæle dem, men kun på grund af jeres hjælp, den gør så det er muligt, vi skal nok knokle for det❤️❤️❤️.

27/05/2026


MobilePay 880812 eller konto Sydbank 7045 1609633
Donationer i går 2464,00. Tak til alle❤️

De katte der lige nu kommer ind er fyldt med flåter og øremider, der er så mange at der skal tid og tålmodighed til for at fjerne både flåter og øremider, har I kat så tjek den hver dag når den har været ude.

De katte vi får ind har ikke haft nogen til at pille dem af. Kennedy er en dejlig kat, sød og mild, han ankom i går, med en kæmpe blodtud, fyldt med øremider og flåter, han har nærmest forsøgt at kradse ørerne af. Kennedy er fra Ulstrup hvor han igennem længere tid har vandret fra hus til hus efter mad, de værste flåter og øremider er renset væk nu, flåterne er nemme, dem kan vi pille af og dryppe for, øremiderne kan vi rense op, men alligevel kan det tage uger før resterne af miderne er ude af ørerne, og i den tid lever katten i et klø-helvede. Udover han ligner en kat der er forsømt og har kæmpet for sin plads ved madstederne, så er han mild og god så at der på et tidspunkt har været en ejer er sikkert. Hvordan han er havnet som forsømt kat på egne poter kan vi kun gisne om, men nu får han den behandling og omsorg han har brug for, og på et tidspunkt også en familie der vil elske ham for det han er, en skøn kat.

Kære venner, en skøn dag til jer🌺.
Kattene står lige nu i kø for at komme ind, men så længe donationerne ikke slår til må vi begrænse os, vi har allerede trukket elastikken udover det fornuftige, så jeg kan kun appelere til jer kattemennesker der vil kattene det godt om hjælp, alt tæller, så hvis 11.000 følgere hver kunne sende 20 kr. kunne mange katte hjælpes, og vi kunne trække vejret❤️🙏❤️.

MobilePay 880812 eller konto Sydbank 7045 1609633Donationer i går 6053,30. Tak til alle❤️Det er lidt hektisk herude for ...
26/05/2026


MobilePay 880812 eller konto Sydbank 7045 1609633
Donationer i går 6053,30. Tak til alle❤️

Det er lidt hektisk herude for tiden, mange missemødre giver meget arbejde, for alle killinger skal tjekkes hver dag, vi skal være sikre på at de åbner øjnene så der ikke skjuler sig en infektion. Og vi håber der er plejefamilier der vil melde ind.

Og hold nu fast: I dag kommer der hele tre mødre med killinger fra den samme gård, gårdmanden gider ikke få dem neutraliseret, det er lige meget mener han, for han drukner bare killingerne🤬🤬🤬. Men denne gang har mødrene været kloge nok til at gå over til et nabohus, de er gået ind i en tidligere voliere der nu er åben og har alle tre født deres killinger i går. Damen ringede og spurgte, hvad hun skulle gøre, gårdmanden er ikke til at tale til fornuft, men da kattene ikke er mærket er de i lovens forstand herreløse, så mødrene mister ikke deres killinger denne gang, for de kommer her, og bondemanden får en anmeldelse, ikke at det hjælper, men så er der rapport på det, jeg skal nok lade være at sige hvad jeg kunne få lyst at gøre ved fjolset, men noget grimt!!🤬.

Så en update på søde Buller, hans øje skal desværre fjernes, eller rettere resten af øjet, han skal igennem FIV/FELV-test og er den negativ får vi øjet fjernet. Han har også hævelser i munden fra infektion, men vi tror stadig han har nogle gode år til gode, så dem vil vi se om vi kan skaffe ham❤️.

Kære venner, vi har brug for, at I alle rykker sammen om os og støtter, hvis alle støtter med lidt skal det nok gå, men det er bidende nødvendigt for at vi kan gøre hvad vi skal, så hjælp os🙏🙏🙏.

En fantastisk dag til jer🌺
Og så skal I lige se 100% nuttethed❤️❤️❤️

MobilePay 880812 eller konto Sydbank 7045 1609633Donationer i går: 5668,80. Tak til alle❤️STÆRKE BILLEDER!!!!!!! Når det...
25/05/2026


MobilePay 880812 eller konto Sydbank 7045 1609633
Donationer i går: 5668,80. Tak til alle❤️

STÆRKE BILLEDER!!!!!!!

Når det går galt, går det sommetider rigtig galt, det er det gjort for Buller, vores nye dreng, ankommet søndag eftermiddag efter at have søgt tilflugt ved en familie i Auning. De havde set ham et par gange uden at hæfte sig særligt ved, at der gik en kat forbi på gården, men da de så ham i halmen lørdag eftermiddag var de klar over det skulle gå stærkt, han øjne var helt lukkede af infektion, og de hastede herud.

Vi har fået ham renset og fået syn på det ene øje, som ikke har nået at tage skade, men det andet øje er kritisk og vi ved lige nu ikke om der er mere øje tilbage i øjenhulen men vi krydser og håber at den værste hævelse har lagt sig til i dag så vi kan konstaterer om der er et øje. Buller er naturligvis sat i behandling med øjensalve, antibiotika og smertestillende, og da akutbehandlingen var overstået og det smertestillende virkede, tog han for sig af vådkosten og han var næsten bundløs. Han faldt derefter til ro og sov dybt og han sover stadig on/off, efter at have levet i et sultens smertehelvede har han nu endelig ro, er mæt og smertefri.

Om Buller klarer skærene ved vi endnu ikke, han har været uden mad længe, han har simpelhen ikke kunnet finde mad, men vi vil stå på hovedet for at redde ham til et godt liv. Han var i øvrigt kastreret, men umærket, så altså har han på et tidspunkt været nogens kat, men uden mærker finder vi ikke en ejer, måske godt det samme.

Kære venner, en dejlig dag til jer🌺
Støt vores arbejde, støt vores mange missemødre (vi fortsætter med billeder af dem i morgen), det er dyrt at have mødre med killinger, og Buller bliver heller ikke billig hvis han mangler øjet skal hulen syes til, hvis øjet er der men skadet skal det fjernes, så støt, alt tæller, vi klarer det kun med jeres hjælp🐱🙏🐱.

MobilePay 880812 eller konto Sydbank 7045 1609633Donationer i går 3437,40. Tak til alle❤️Så er jeg ved at være tilbage p...
24/05/2026


MobilePay 880812 eller konto Sydbank 7045 1609633
Donationer i går 3437,40. Tak til alle❤️

Så er jeg ved at være tilbage på min pind, efter en skøn uges ferie. Tak til Susanne for at holde FB i den uge, jeg har været væk.

Hold op det er væltet ind med kattemødre med killinger på den uge, vi har ikke bokse nok til dem alle, så vi skal have vores plejemødre på banen, så meld jer gerne nu🐱.

Der kommer en missemor mere i dag med 4 killinger, så man kan vel sige vores modtagelsesstop er gået lidt fløjten, men vi kan ikke lade en missemor med killinger klare sig selv i det fri. Så nu har vi brug for jer alle, vi har brug for, at alle støtter med lidt, ellers går det galt, men mon ikke alle vil hjælpe med en 20-25 kr., hvis der er nok der gør det skal det nok gå, SAMMEN ER VI STÆRKE🙏❤️.

De næste dages billeder bliver et medley af mødre med killinger, i dag Bodil og 4 killinger ankommet lørdag morgen, fundet ved en skole i Randers, ikke stedet at have sine killinger. Den ene killing blev fundet af nogle børn fredag, uden mor, blev lagt tilbage igen på et håndklæde, uvist hvorfor, men Stine fra loppen som bor i Randers hørte om det og kørte til skolen kl. 7.00 lørdag morgen og fandt killingen på håndklædet og resten af familien, mor og endnu 3 killinger, så nu er Bodil her, TAK Stine❤️, endelig har Bodil fred til at passe sine killinger.

Kære venner, en fantastisk dag til jer alle🌺
Jeres støtte er så vigtig, uden jer klarer vi det ikke🙏kom, hjælp alle de mødre med killinger, de har brug for så meget mad, mælkepulver, mousse, noget der kan give dem kræfter til at føde på de små, vacciner, ormekure, loppekure, chip, og det koster så dyrt🙏🙏🙏🙏🙏.

Adresse

Sjørupgårdvej 15
Tøstrup
8581

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 14:00 - 16:00
Tirsdag 14:00 - 16:00
Onsdag 14:00 - 16:00
Torsdag 14:00 - 16:00
Fredag 14:00 - 16:00
Lørdag 14:00 - 16:00
Søndag 14:00 - 16:00

Telefon

+4586480020

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Tøstrup Kattehjem sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Tøstrup Kattehjem:

Del