Animal Listening

Animal Listening 📣 Dyrenes stemme
đŸŸ LĂŠrer dig at forbinde dig til og forstĂ„ dyrene
🐈 +10 Ă„rs erfaring
📚 Forfatter

Er det stadig den bedste mÄde?Hvert Är tager jeg pÄ Roskilde Dyrskue. Jeg elsker stemningen. Jeg elsker at vÊre omgivet ...
01/06/2025

Er det stadig den bedste mÄde?

Hvert Är tager jeg pÄ Roskilde Dyrskue. Jeg elsker stemningen. Jeg elsker at vÊre omgivet af dyr. Og jeg elsker at fÄ indblik i forskellige trÊningsfilosofier og tilgange til dyrehold.
Men hvert Är bliver det ogsÄ en slags wake-up call for mig.

For jeg mĂŠrker tydeligt, at det felt, jeg arbejder i, adskiller sig fra meget af det, jeg ser omkring mig. At mit blik – og min mĂ„de at vĂŠre med dyr pĂ„ – i nogle tilfĂŠlde kommer et andet sted fra. Og at de mennesker og dyr, jeg mĂžder i mit arbejde, ofte sĂžger svar helt andre steder.

Jeg husker tydeligt fþrste gang, jeg tog min kéreste Yannick med. Jeg glédede mig til at dele oplevelsen med ham – men det, der mest prégede dagen, var hans overraskelse.
Han er ikke vokset op med dyr. Han kender kun til den mĂ„de, jeg er sammen med mine egne dyr pĂ„. Alt er nyt for ham – og netop derfor ser han tingene med friske Ăžjne.
“Hvorfor har den hund en kéde om halsen?”
“Hvorfor hiver man koen fra en ring i nésen?”
“Hvorfor rĂ„ber hun af hesten, nĂ„r den er bange for vandslangen?”
For Yannick er det ikke "sÄdan man plejer". Det er bare mÊrkeligt. Og derfor stiller han spÞrgsmÄl. Igen og igen.

Og mÄske er det netop det, vi alle kunne have godt af at gÞre lidt mere:
Stille spÞrgsmÄl.
OgsÄ nÄr vi er vokset op med det. OgsÄ nÄr det er, som det "altid har vÊret".
NĂ„r vi er vant til at se noget, kan vi blive blinde. Ikke fordi vi ikke vil dyrene det godt – men fordi det er blevet normaliseret.

Men det, vi ser ofte, er ikke nÞdvendigvis det rigtige. MÄske findes der faktisk bedre mÄder. Mere respektfulde. Mere samarbejdende. Mere fÞlelsesmÊssigt intelligente.
Derfor elsker jeg, nÄr Yannick er med.
For vi fÄr de vigtige samtaler. Vi undersÞger: Hvorfor gÞr man det pÄ den mÄde? Hvad kunne alternativet vÊre? Hvad ville dyret vÊlge, hvis det blev spurgt?

Jeg tror, det er lige prÊcis dét, vi har brug for mere af:
Modet til at tĂŠnke ud af boksen.
Modet til at bryde vaner.
Modet til at lade vores praksis udvikle sig i takt med vores forstÄelse.
Det handler ikke om at pege fingre – men om at vĂŠre vĂ„gen.
VÄgen nok til at opdage, nÄr noget ikke lÊngere fÞles rigtigt.
Og nysgerrig nok til at spþrge: “Hvad kunne vi gþre anderledes?”

Vi ved i dag meget mere om dyrs fĂžlelsesliv, om samarbejde, om tryghed og lĂŠring end vi gjorde dengang ’plejer’ blev opfundet. SĂ„ hvorfor ikke integrere den viden?
For at vĂŠre medfĂžlende. For dyrenes skyld. Og for vores egen.

”Er vi stadig venner?”Forleden spurgte Cokko mig om noget, der gik lige i hjertet:"Er vi stadig venner?"Jeg var kommet u...
29/05/2025

”Er vi stadig venner?”

Forleden spurgte Cokko mig om noget, der gik lige i hjertet:
"Er vi stadig venner?"

Jeg var kommet ud pĂ„ folden med en grime. Jeg havde lyst til at trĂŠne lidt og rakte grimen frem. Chanel stak som altid hovedet direkte ned i den. Cokko tĂžvede et Ăžjeblik og gik vĂŠk. Han havde ikke lyst i dag – og det forstod jeg.

Mens jeg gjorde Chanel klar, stod Cokko et godt stykke vĂŠk. Han sĂ„ ud til at passe sig selv. Under trĂŠningen gav han os ingen opmĂŠrksomhed, og jeg tĂŠnkte, at han bare havde valgt noget andet i dag. Men da vi var fĂŠrdige, og jeg var pĂ„ vej vĂŠk fra folden, kom han pludselig lĂžbende i vild galop. NĂŠsten panisk. Han stoppede foran mig, lagde sin mule imod mit hjerte – og spurgte mig:
"Er vi stadig venner?"

Han var bange for, at jeg var sur. For at vores venskab havde taget skade, fordi han havde sagt nej tak. SÄ jeg brugte lidt tid sammen med ham. Fortalte, at jeg elsker ham lige sÄ hÞjt, og at jeg sÊtter stor pris pÄ, at han kommunikerer sine behov. Med det samme faldt han til ro og gik tilfreds ud pÄ folden igen.
Cokko og jeg har kendt hinanden i ni Ă„r. Og alligevel bor den frygt stadig i ham. Han er en pleaser. Hele sit liv har han gjort sit bedste for at gĂžre andre glade – ogsĂ„ nĂ„r det betĂžd at pakke sider af sig selv vĂŠk. Som nĂ„r han gerne ville sige nej. Eller nĂ„r han blev lidt for vild.

NÄr vi leger, og han lÞber rundt og bukker, sker det ogsÄ, at han stopper brat op, kommer hen og lÊgger mulen mod mit bryst:
"Er vi stadig venner?"
Og hver gang svarer jeg, at jeg elsker hans energi, hans glĂŠde, hans vildskab. At han gerne mĂ„ vise hele sig selv. SĂ„ tager vi en runde mere – med endnu mere frihed.

Det rÞrer mig dybt, at den frygt stadig lever i ham, efter sÄ mange Är med tryghed, tillid og gensidig respekt. Jeg ved ikke, om den nogensinde forsvinder helt. Men jeg ved, at han ikke er alene.
Jeg tror, mange dyr bĂŠrer rundt pĂ„ den samme frygt. De ved, at der er sider af dem, deres menneske elsker – og sider, vi helst undgĂ„r. MĂ„ske deres vildskab, deres utĂ„lmodighed, egenrĂ„dighed eller styrke. De lĂŠrer hurtigt, hvad der bliver mĂždt med smil – og hvad vi helst er fri for. Og sĂ„ tilpasser de sig. For at vĂŠre sikre pĂ„, at de stadig er elsket.

Men det Ăžnsker jeg mig ikke.
Jeg Þnsker mig ikke et forhold, hvor dyret skal gemme dele af sig selv vÊk for at blive elsket. Derfor vil jeg blive ved med at vise Cokko, at vores venskab aldrig afhÊnger af, om han siger ja eller nej, om han er stille eller vild. At han mÄ vÊre hele sig selv med mig. Hver dag. Hele livet.

Er du vérd at fþlge?Forleden gik jeg en tur med mine heste i skoven. Det slog mig, hvor anderledes jeg gþr tingene – og ...
27/05/2025

Er du vĂŠrd at fĂžlge?

Forleden gik jeg en tur med mine heste i skoven. Det slog mig, hvor anderledes jeg gþr tingene – og hvor meget det egentlig betyder.

Mine heste gĂ„r frit, sĂ„ ofte det kan lade sig gĂžre. Vi stopper jĂŠvnligt for at holde grĂŠspauser. De fĂ„r lov at vĂŠlge rute og tempo det meste af vejen – lĂžber de, sĂ„ lĂžber jeg med. Vil de undersĂžge noget, stopper vi sammen. MĂžder vi andre heste, betragter vi dem pĂ„ afstand og hilser roligt.
Det lyder mÄske simpelt, men det gÞr HELE forskellen.

NĂ„r jeg ser andre gĂ„ tur med deres heste, er det ofte anderledes. Hesten mĂ„ ikke spise undervejs. Mennesket bestemmer bĂ„de ruten og tempoet. Hvis hesten bliver bange eller nysgerrig, fĂ„r den besked pĂ„ at gĂ„ videre. Der er mange regler – og meget lidt frihed. Jeg forstĂ„r godt, at mange dyr ikke har lyst til at fĂžlge os, hvis vi gĂ„r til venskabet pĂ„ denne mĂ„de.

For mange dyr fĂžles samvĂŠret med mennesker som at skulle huske en regelbog, der ikke giver mening – men som de skal lĂŠre udenad alligevel. Og det er netop dĂ©r, vi mister trovĂŠrdighed. NĂ„r vi ikke viser dem hvorfor, og nĂ„r vi beder dem ignorere det, der er helt naturligt for dem.

NĂ„r vi altid siger nej til, at hesten mĂ„ tage et par mundfulde grĂŠs. NĂ„r vi aldrig har tid til, at hunden fĂ„r snuset fĂŠrdig. NĂ„r vi skĂŠlder katten ud for at klatre pĂ„ mĂžbler – selvom det at udforske og sĂžge hĂžjde er en del af dem. SĂ„ viser vi dem, at vi ikke forstĂ„r dem. At der ikke er plads til deres natur i vores menneskeliv. Og dermed viser vi dem ubevidst, at vi ikke er vĂŠrd at fĂžlge.

Hvis vi Ăžnsker, at dyrene skal vĂŠlge os til og have lyst til at vĂŠre sammen med os – sĂ„ mĂ„ vi starte med at forstĂ„ og anerkende dem. Vi mĂ„ skabe plads til deres naturlighed. Deltage i det, de holder af, selv nĂ„r det ikke giver mening for os.

Vi skal vĂŠre vĂŠrd at fĂžlge.
Ikke i vores menneskeforstand, hvor vi synes vi har givet dem en dejlig boks, det dyreste hundemad og den lÊkreste shampoo til kattens pels. Men i dyrenes forstand. SÄ de fÄr lyst til at fÞlge os, fordi de fÞler sig set og forstÄet, og fordi vi sikre det, der er vigtigt for DEM.

”Rygtet siger
”NĂ„r jeg er pĂ„ Nyt Hesteliv internat for at tale med deres heste, stiller jeg mig bare ud pĂ„ folden. Jeg s...
25/05/2025

”Rygtet siger
”

NÄr jeg er pÄ Nyt Hesteliv internat for at tale med deres heste, stiller jeg mig bare ud pÄ folden. Jeg sÊtter en intention om, at jeg gerne vil lytte til dem, der har brug for det. Og der er altid en hest, der tÞr at komme hen, og starte samtalen. Den fortÊller mig som regel én eller to vigtige ting: om trivsel, helbred, fÞlelsesmÊssige behov, og sÄ gÄr den igen.

Og der gĂ„r ikke lĂŠnge, fĂžr den nĂŠste melder sig. SĂ„dan kommer de typisk i en lind strĂžm. De starter med at sige: ”rygtet siger at du kan lytte til os
” og sĂ„ fortĂŠller de. Nyheden om en, der lytter, spreder sig hurtigt pĂ„ den mega store fold, og selvom de ikke kan se mig, kommer de gĂ„ende langvejsfra og er gode til at benytte muligheden.

SÄdan er det ogsÄ tit, nÄr jeg er i stalde med mange heste, at naboen eller et flokmedlem kommer over. Eller hvis der er flere dyr i en husholdning, at de kommer hen, fordi de har set, at der er en der kan lytte, og de ogsÄ gerne vil fortÊlle. Jeg tror nogle gange, at vi glemmer, hvor meget dyrene kan lÊre af andre dyrs oplevelser.

Da jeg fik Cokko hjem, trÊnede jeg ham ikke ret meget. Men jeg havde ham tit frit inde pÄ ridebanen, imens jeg trÊnede Chanel, sÄ han kunne kigge pÄ og lÊre. Da vi begyndte at gÄ ture, lod jeg ham mest kopiere Chanel og hvordan vi greb tingene an. Og hurtigt vÊnnede han sig til det, og lÊrte alting, ikke igennem trÊning, men igennem vane.

Op til den dag i dag, lader jeg altid den der er sikker i noget vise vejen for den anden. SĂ„ behĂžver jeg ikke trĂŠne sĂ„ meget, fordi de fĂ„r gode vaner med fra hinanden. NĂ„r jeg taler med flere dyr fra samme husstand, taler jeg altid med de sikreste fĂžrst – de siger nemlig videre til de andre, at det er helt okay, og sĂ„ gĂ„r det ogsĂ„ lettere med de usikre.
Dyr stoler pĂ„ dyr. Dyr lĂŠrer fra dyr. Og dyr fortĂŠller videre – ikke med ord men med energi. De lytter til hinanden. MĂ„ske gĂ„r der allerede rygter i stalden, i flokken, i hjemmet – om hvem der lytter, hvem der har styr pĂ„ tingene og hvem man kan stole pĂ„. Den smukkeste tillidserklĂŠring vi kan fĂ„ er, nĂ„r det rygtes, at vi vil dyrene, vil hĂžre dem og vil hjĂŠlpe dem pĂ„ vej.
MÄ vi alle blive nysgerrige pÄ, hvad rygtet fortÊller om os.

22/05/2025

Se lige en forskel! 😼

BemĂŠrk det vilde skift i hesten.
Fra at vi bare er sammen pÄ almindelig, menneskevis. Jeg kigger pÄ hesten. Jeg berÞrer den mÄske. Jeg taler verbalt til den.
Og til at jeg lÊgger hÄnden pÄ hjertet, at er Êgte nÊrvÊrende med den. MÊrker mig selv og er helt til stede med hesten uden distraktioner.

Dyrene mÊrker det med det samme. Det forandrer alting for dem pÄ et sekund. Hesten kan give sig hen. Vi mÞdes i nÊrvÊret. Han bliver tryg. Kommunikation kan opstÄ mellem os.

Alting forandres, nÄr jeg gÄr fra at vÊre fysisk sammen med dyret, men mentalt fravÊrende, til nÄr jeg er helt nÊrvÊrende og tilgÊngelig i vores samvÊr. MÄ vi alle huske hvad det betyder for dyrene.

Alt den dialog vi misserJeg er pÄ gÄtur med mine heste. Solen skinner, fuglene synger, vi gÄr fredeligt side om side og ...
20/05/2025

Alt den dialog vi misser

Jeg er pÄ gÄtur med mine heste. Solen skinner, fuglene synger, vi gÄr fredeligt side om side og hygger os. Vi kommer til en smal sti, hvor vi er nÞdt til at gÄ pÄ rÊkke, da vi ikke kan gÄ side om side. Jeg gÄr forrest, Chanel bag mig og Cokko bagerst.

SĂ„dan har vi gĂ„et lidt, da jeg pludselig hĂžrer Cokko nĂŠrmest grine frĂŠkt og sige: ”gĂ„ lidt hurtigere” til Chanel. SĂ„ i det samme vender jeg mig om, og siger til ham: ”du mĂ„ ikke bide hende i numsen for at skynde pĂ„ hende!”. Han stivner midt i bevĂŠgelsen med munden lidt Ă„ben, stopper sig selv og kigger helt uskyldigt pĂ„ mig, som for at sige, jeg gĂžr ingenting. Det fĂ„r mig til at grine.

Den oplevelse gjorde mig opmĂŠrksom pĂ„, alt den dialog, der foregĂ„r mellem dyrene, som vi misser. Telepatien er deres mĂ„de, at kommunikere med hinanden pĂ„ – uanset om vi hĂžrer det eller ej.

Og jeg ser det tit med hunde, der gĂžr af visse andre hunde. NĂ„r jeg spĂžrger dem, hvorfor, sĂ„ siger de: ”han siger at han ejer hele vejen og det er ikke sandt” eller ”han siger at han bestemmer over mig”. Det vil de ikke finde sig i.

Jeg tror tit at vi glemmer, at der foregĂ„r sĂ„ meget imellem dyrene – sĂ„ meget kommunikation som vi overhĂžrer, fordi vi kun ser deres kropssprog og deres adfĂŠrd. Men lĂŠnge inden noget af det, sĂ„ kommunikerer de telepatisk og i energi, responderer og kan have en dialog, som vi fuldstĂŠndig misser.

Den kan ogsÄ vÊre positiv. Jeg kalder Cokko for hundehviskeren, for hvis en hund gÞr af ham, sÄ sÊnker han hovedet, kigger roligt pÄ dem, og fortÊller dem at han ikke er farlig. At han vil dem det godt. Og de sÊtter sig altid ned, stopper med at gÞ, og mÞder vi dem igen gÞr de aldrig af ham!

SĂ„ vi kan godt synes, at dyrene ’reagerer ud af det blÄ’ eller at der ’intet mĂžnster er i hvem vores dyr gĂžr af eller reagerer pÄ’, men for dyrene er der et mĂžnster, der er en dialog og en udveksling lĂŠnge inden, vi opdager kommunikationen. Der er sĂ„ meget dialog, vi misser.

Du kender dit dyr bedstForleden besĂžgte jeg det sĂždeste par og deres adopterede gadehund.Denne hund havde traumer med si...
18/05/2025

Du kender dit dyr bedst

Forleden besĂžgte jeg det sĂždeste par og deres adopterede gadehund.
Denne hund havde traumer med sig og var usikker pÄ sig selv og verden omkring sig. Parret gjorde alt, de kunne for hunden, men de ville gerne vide, om de kunne gÞre mere.

”Jeg synes faktisk, I skal gþre mindre,” fortalte jeg dem.
Jeg oplevede nemlig, at hunden blev overstimuleret. Bare det at befinde sig i en verden med snore, andre hunde, lyde og biler var rigeligt for den.
I stedet for mange ture om dagen foreslog jeg fĂŠrre gĂ„ture — pĂ„ tider med mindre stimuli — og mere tid i haven, som var tryg.

Parret syntes altid, det var synd, at hunden skulle vÊre alene hjemme, sÄ de tog den gerne med til alting. Men jeg oplevede ogsÄ, at dette var meget svÊrt for hunden. Den havde bedre af at vÊre derhjemme, hvor den kendte rutinerne og fÞlte sig tryg.

De forsĂžgte ogsĂ„ at socialisere den med andre hunde, ”fordi det skal man jo”.
Men igen fĂžltes det overvĂŠldende for hunden.
Jeg foreslog dem i stedet at finde et par rigtig gode hundevenner, de kunne lege med — og sĂ„ bare undgĂ„ kontakt med andre hunde pĂ„ gĂ„turene.

Undervejs i sessionen kunne jeg se, at skuldrene faldt ned hos ejerne.
De kunne trékke vejret igen. For det var netop det, de inderst inde havde lyst til med hunden — men alle andre havde fortalt dem noget andet:
”Den skal da ud og opleve noget”
”Den skal da ikke vére alene hjemme”
”Den trénger nok bare til flere hundevenner”
De var blevet ved med at prĂžve, selvom hunden blev mere og mere usikker, og de blev mere og mere trĂŠtte. Det fĂžltes som at prĂžve at fĂ„ hunden til at passe ned i en firkantet kasse — nĂ„r hunden selv var rund.

Alle andre har en mening om, hvordan vi bĂžr gĂžre.
Vi er oplÊrt med sÄ mange anekdoter om, hvordan man har dyr, at det kan vÊre svÊrt at fÞlge den der mavefornemmelse af, at man mÄske skal gribe tingene anderledes an.
Men det er jeg virkelig fortaler for, at VI GODT MÅ.
Du kender dit dyr bedst. Du ved, hvad der er rigtigt for jer. Stol pÄ dig selv og den fornemmelse.
For bÄde din og dit dyrs skyld.

Dyrenes brevkasse!Jeg har brug for din hjÊlp. Jeg vil gerne bÄde i min podcast Dyrenes Stemme og her pÄ mine sociale med...
17/05/2025

Dyrenes brevkasse!

Jeg har brug for din hjÊlp. Jeg vil gerne bÄde i min podcast Dyrenes Stemme og her pÄ mine sociale medier, starte dyrenes brevkasse. Hvor DU kan sende spÞrgsmÄl ind, og jeg vil svare ud fra min erfaring som telepatÞr, og de mange samtaler jeg har haft med dyr igennem Ärene.

Det kan vĂŠre:
- Hvordan hjĂŠlper jeg min reaktive hund?
- Hvordan stÞtter jeg mit dyr, nÄr jeg tager pÄ ferie?
- Hvordan kommer vi videre, nÄr mit dyr siger nej?

Eller lige den situation, DU godt kunne bruge nye input pÄ. SÄ har du en ide til et emne, du hÄber, jeg vil tage op, sÄ hjÊlp mig gerne ved at dele det i en kommentar herunder.

16/05/2025

Jeg er ret spÊndt pÄ dette!!!
Jeg er nemlig blevet involveret i nogle forsĂžg, der samler data pĂ„, hvordan telepati kan hjĂŠlpe dyr pĂ„ internater ❀ en sag der er lige efter mit hjerte!

I dag tog vi de fÞrste samtaler med nogle heste pÄ Nyt Hesteliv, som bare er fantastiske og tÞr at kigge i den alternative retning.

Hestene kom med fine input pĂ„ deres trivsel og Ăžnsker til at overkomme problemer. Jeg er spĂŠndt pĂ„ dette projekt og jubler over, at der samles evidens pĂ„ telepatiens eksistens og kunnen, sĂ„ flere dyr verden over kan fĂ„ glĂŠde af det ❀

Sikke en start pĂ„ weekenden - ha’ en skĂžn weekend!

Sammen eller SAMMEN?Forleden morgen, da jeg stod og lavede hĂž til hestene, holdt jeg ’Äben-kontortid’. Det betyder, at j...
15/05/2025

Sammen eller SAMMEN?

Forleden morgen, da jeg stod og lavede hĂž til hestene, holdt jeg ’Äben-kontortid’. Det betyder, at jeg Ă„bner telepatisk for at mine dyr kan fortĂŠlle mig, om der er noget, der er vigtigt for dem lige nu. Arwens lille stemme kom igennem: ”Skal vi gĂ„ en tur?”

Jeg stoppede det jeg lavede, og undrede mig. Siden vi er flyttet, er Arwen sÄ tryg, at hun selv er ude hele dagen, og vi ser ikke meget til hende. Derfor stoppede vi med gÄturene, fordi vi tÊnkte, hun nu selv klarede det. Men sÄ snart jeg var fÊrdig med hÞet, stillede jeg mig op og kaldte pÄ hende.

Hun kom ilende, sĂ„ snart jeg sagde ’walk’. Og hun gnubbede sig kĂŠrligt op af mig. Hele vejen gik hun forrest, kiggede sig over skulderen for at se, om jeg fulgte med, og hun SPANDT sĂ„ hĂžjt, at selvom jeg gik flere meter bag hende, kunne jeg hĂžre hende. Det var tydeligt, at hun havde savnet disse oplevelser sammen.

Denne tur mindede mig om, hvor vigtigt det er, at vi er SAMMEN.
Ikke bare fysisk sammen — som at vi er i nérheden af vores dyr — men at vi virkelig er til stede med dem. Sanser det, de sanser. Oplever det, de oplever. Det er noget helt andet.
Mange dyr venter hele dagen pÄ, at vi fysisk vender hjem.
Men nĂ„r vi kommer hjem, er vi mentalt optagede af alt det praktiske: At parkere dagen og blive klar til det nĂŠste. Vores dyr kan blive ensomme, selvom vi er der — for vi er der ikke med dem. Vi mĂŠrker dem ikke. Vi fornemmer dem ikke.

Arwen er altid med os udenfor. Hun kigger pÄ mig, nÄr jeg trÊner hestene. Vinker farvel, nÄr vi gÄr pÄ tur. Sidder med mig, nÄr jeg er i haven. Men der handler det altid om hestene.
At se, hvor meget det betĂžd for hende, at fokus var pĂ„ hende — at jeg mentalt var optaget af hende og oplevede turen fra hendes Ăžjne — var rĂžrende.

Det var en god reminder til mig:
Det er sĂ„ vigtigt ikke bare at vĂŠre fysisk sammen med vores dyr — men at vĂŠre mentalt og fĂžlelsesmĂŠssigt SAMMEN.

Adresse

Assentorpvej
Stenlille
4295

Telefon

28555393

Internet side

Underretninger

VÊr den fÞrste til at vide, og lad os sende dig en email, nÄr Animal Listening sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formÄl, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Animal Listening:

Genveje

Del

Type

Dyrenes Univers

Welcome and thank you for visiting my page! I’m a professional animal communicator, healer & author. I honor and love my job as a translator between animals and human. It is my passion to help human reconnect to their inner telepathically gifts with the goal of living in bigger harmony and deeper connection with both the animals surrounding them and themself.

Do you want to learn more? Check www.mathilde-denning.dk Have a wonderful day.