02/06/2026
âVis mig, hvem du erâ
Da jeg kom ned pÄ folden til Charlie og hans kammerat FÞlle, lÄ Charlie og tog en lur. Jeg stoppede pÄ afstand og spurgte ham, om jeg mÄtte deltage. Det mÄtte jeg gerne.
Jeg satte mig ved hans side og tilbÞd mit nÊrvÊr og min ÄrvÄgenhed. Kort tid efter lagde FÞlle sig ogsÄ ned, og begge drenge tog en lur, mens jeg selv slappede af og hjalp med at holde et Þje Äbent omkring os. Det var fredeligt, og det fÞltes, som om tiden stod stille.
Da han var klar, rejste Charlie sig op, strakte sig og var klar til at fortsÊtte dagen. Jeg fulgte med ham rundt pÄ folden, og han viste mig flere steder, der er vigtige for ham: hvor han kan lide at spise, hvor han drikker sit vand, og hvor han kan klÞ sig. Oprigtigt engageret gik jeg med og talte med ham om det, han viste mig.
Efter lidt tid mÊrkede jeg selv, at jeg fik lyst til at gÄ ned i deres lille skovstykke, og jeg satte afsted. Charlie og FÞlle fulgte med mig, nysgerrige pÄ, hvad jeg kunne vise dem.
Da vi kom derned, satte jeg i lĂžb og inviterede dem til leg â og for fĂžrste gang legede de med. De fulgte mig rundt, kastede med hovederne og legede. PĂ„ mit initiativ. Og da jeg stoppede, stoppede de ogsĂ„. SĂ„ gik vi og grĂŠssede sammen.
Jeg fÞlte mig 100 % som en af drengene. Jeg fÞlte, at jeg var blevet lukket ind i deres hemmelige klub. At jeg var blevet accepteret, ikke bare som medlem, men ogsÄ som én, der kunne tage initiativ og vise lidt retning. Det berÞrte mig rigtig meget.
For Charlie har en rigtig stĂŠrk fornemmelse af sig selv. Han hviler i sig selv â og han siger ikke bare ja til det, man tilbyder ham. Han har sin egen mening om tingene, og han kan godt stĂ„ pĂ„ egne ben.
SÄ lige nu er jeg gÄet i lÊre hos Charlie. Jeg beder ham dagligt om at vise mig sin verden, hvad han gÄr op i, og hvem han er. Jeg vil rigtig gerne lÊre ham at kende uden at presse ham, uden at han skal forandre sig, og uden at jeg skal overbevise ham om mine idéer.
Jeg vil langt hellere forstĂ„ ham og se, hvad han gĂ„r op i. For sĂ„ mĂŠrker jeg, at han ogsĂ„ fĂ„r lyst til at lĂŠre mig at kende â og Ă„bner sig for mine idĂ©er og pĂ„fund.
Og pÄ et tidspunkt vil vi ikke have hver vores verden, men én samlet verden, vi deler. Det fik jeg for fÞrste gang en rigtig smagsprÞve pÄ, da jeg blev lukket ind og blev en af drengene.