Animal Listening

Animal Listening 📣 Dyrenes stemme
đŸŸ LĂŠrer dig at forbinde dig til og forstĂ„ dyrene
🐈 +10 Ă„rs erfaring
📚 Forfatter
(1)

“Vis mig, hvem du er”Da jeg kom ned pĂ„ folden til Charlie og hans kammerat FĂžlle, lĂ„ Charlie og tog en lur. Jeg stoppede...
02/06/2026

“Vis mig, hvem du er”

Da jeg kom ned pÄ folden til Charlie og hans kammerat FÞlle, lÄ Charlie og tog en lur. Jeg stoppede pÄ afstand og spurgte ham, om jeg mÄtte deltage. Det mÄtte jeg gerne.

Jeg satte mig ved hans side og tilbÞd mit nÊrvÊr og min ÄrvÄgenhed. Kort tid efter lagde FÞlle sig ogsÄ ned, og begge drenge tog en lur, mens jeg selv slappede af og hjalp med at holde et Þje Äbent omkring os. Det var fredeligt, og det fÞltes, som om tiden stod stille.

Da han var klar, rejste Charlie sig op, strakte sig og var klar til at fortsÊtte dagen. Jeg fulgte med ham rundt pÄ folden, og han viste mig flere steder, der er vigtige for ham: hvor han kan lide at spise, hvor han drikker sit vand, og hvor han kan klÞ sig. Oprigtigt engageret gik jeg med og talte med ham om det, han viste mig.

Efter lidt tid mÊrkede jeg selv, at jeg fik lyst til at gÄ ned i deres lille skovstykke, og jeg satte afsted. Charlie og FÞlle fulgte med mig, nysgerrige pÄ, hvad jeg kunne vise dem.

Da vi kom derned, satte jeg i lĂžb og inviterede dem til leg – og for fĂžrste gang legede de med. De fulgte mig rundt, kastede med hovederne og legede. PĂ„ mit initiativ. Og da jeg stoppede, stoppede de ogsĂ„. SĂ„ gik vi og grĂŠssede sammen.

Jeg fÞlte mig 100 % som en af drengene. Jeg fÞlte, at jeg var blevet lukket ind i deres hemmelige klub. At jeg var blevet accepteret, ikke bare som medlem, men ogsÄ som én, der kunne tage initiativ og vise lidt retning. Det berÞrte mig rigtig meget.

For Charlie har en rigtig stĂŠrk fornemmelse af sig selv. Han hviler i sig selv – og han siger ikke bare ja til det, man tilbyder ham. Han har sin egen mening om tingene, og han kan godt stĂ„ pĂ„ egne ben.

SÄ lige nu er jeg gÄet i lÊre hos Charlie. Jeg beder ham dagligt om at vise mig sin verden, hvad han gÄr op i, og hvem han er. Jeg vil rigtig gerne lÊre ham at kende uden at presse ham, uden at han skal forandre sig, og uden at jeg skal overbevise ham om mine idéer.

Jeg vil langt hellere forstĂ„ ham og se, hvad han gĂ„r op i. For sĂ„ mĂŠrker jeg, at han ogsĂ„ fĂ„r lyst til at lĂŠre mig at kende – og Ă„bner sig for mine idĂ©er og pĂ„fund.

Og pÄ et tidspunkt vil vi ikke have hver vores verden, men én samlet verden, vi deler. Det fik jeg for fÞrste gang en rigtig smagsprÞve pÄ, da jeg blev lukket ind og blev en af drengene.

Har dyr et ego?Det bliver jeg tit spurgt om. Og det fÄr mig til at tÊnke pÄ nogle af de personligheder, jeg har mÞdt.Den...
31/05/2026

Har dyr et ego?

Det bliver jeg tit spurgt om. Og det fÄr mig til at tÊnke pÄ nogle af de personligheder, jeg har mÞdt.

Den fÞrste var en kat, som, i det Þjeblik jeg tog telepatisk kontakt til ham gennem et billede, simpelthen startede med at ignorere mig. Han fandt sig en plads og satte sig med ryggen til mig. NÄr jeg spurgte om noget, svarede han ikke, men vendte et Þre imod mig, sÄ jeg vidste, at han lyttede.

Da jeg fortalte det til hans ejer, grinede hun. Det var prÊcis sÄdan, han sad med hende lige dér. Men det gik op for mig, at nÄr jeg ramte nogle spÞrgsmÄl, som han ogsÄ interesserede sig for, sÄ svarede han gladeligt og delte gerne ud. Det var bare langt fra alt, der havde hans interesse.

Jeg husker ogsÄ tydeligt en hest, jeg har talt med et par gange. Hun er kort og kontant. Hun fortÊller mig prÊcis, hvad jeg skal gÞre, hvad jeg skal sige videre, og hvordan jeg skal sige det. Og sÄ er hun utrolig bevidst om sig selv. Hun fortÊller om sin krop, fortÊller hvor smuk hun er, og hun holder af, nÄr andre beundrer hende.

Er det at have et stort ego?

Jeg tror, at det for mig handler om, hvor det kommer fra. For bÄde katten, hesten og alle de andre dyr, jeg har mÞdt pÄ denne mÄde, gÊlder det, at de handler og taler ud fra sig selv. Deres egne Þnsker, behov og mÄder at vÊre i verden pÄ. Det er aldrig rettet imod andre. Der er aldrig dÄrlige intentioner over for andre, og de dÞmmer ikke.

SĂ„ nej, jeg vil ikke kalde det et ego.

Men jeg vil kalde det en stor selvbevidsthed. At vÊre helt klar over, hvem man er. At kende sig selv og stÄ ved sig selv. I bund og grund tÊnker jeg, at det er rigtig sundt.

Deres fokus er bare rettet indad, og de tager ansvar for sig selv. Men de handler ud fra en ren intention. Ud fra kérlighed, omsorg og bevidsthed — ikke mindst for dem selv.
Og her kan vi mennesker lĂŠre meget.

28/05/2026

Intention er en svĂŠr stĂžrrelse at forklare. For mig er det min oprigtige, ĂŠrlige mening bag det jeg spĂžrger om. Det er den energi, jeg ligger i at spĂžrge om noget.

Det er den fornemmelse jeg har, nĂ„r jeg kommunikerer noget til mine dyr – den fĂžlelse, den kropslige fornemmelse, det billede og den tanke jeg ligger i det, jeg inviterer til.

Og det er det fĂžrste de lĂŠser. Det er det vigtigste de lĂŠser.

Alt det, de forstÄrFor mange Är siden skulle jeg flytte Chanel og Cokko cirka 12 kilometer til en ny stald. Jeg beslutte...
26/05/2026

Alt det, de forstÄr

For mange Är siden skulle jeg flytte Chanel og Cokko cirka 12 kilometer til en ny stald. Jeg besluttede at gÄ turen med dem, og inden vi gik hjemmefra, fortalte jeg dem prÊcis, hvor vi skulle hen, og hvordan der ville se ud, nÄr vi nÄede frem. Jeg tegnede ruten for dem for mit indre blik.

Og sÄ gik vi afsted.

Vi skulle flytte tilbage til en by, vi havde boet i fÞr, men til et helt andet sted, de aldrig havde besÞgt. Alligevel gik Chanel forrest hele vejen. Hun smÄtravede faktisk afsted, meget klar til at komme videre.

Selv da vi nÄede frem til den by, vi skulle bo i, blev hun ved med at vise vej. Og da vi passerede den gÄrd, vi skulle flytte ind pÄ, overraskede hun mig ved selv at dreje ned ad indkÞrslen. Stadig smÄtravende og fuldkommen sikker i sin sag indtog hun gÄrdspladsen.

Hun gik derefter selv hen til den fold, jeg havde udpeget til hende, og fra fÞrste sekund fÞlte hun sig tydeligt hjemme og tilpas. Som om hun var forberedt pÄ det hele.

Og det var hun jo ogsÄ. Men det overraskede mig alligevel, at hun havde forstÄet alt det, jeg havde sagt. Jeg blev mindet om den lille historie, fordi en af mine klienter havde prÊcis samme oplevelse med sin hest.

Det er utroligt, hvor meget de forstÄr, nÄr bare vi gider at fortÊlle dem og forklare dem hvordan og hvorledes.

De dyr, jeg mĂžder, har tit det, vi mennesker kalder “en stor personlighed”. Men min erfaring er, at det har alle dyr, hvis de bare fĂ„r plads til det. Hvis deres mennesker rummer dem og tillader dem en stemme.

Det stĂžrste, vi kan tilbyde vores dyr, er at tale til dem, som om de forstĂ„r — fordi det gĂžr de virkelig. Og at tillade dem at tale tilbage. At lytte og give plads til dem.

For sÄ kan deres vidunderlige, sjove, smukke og finurlige personlighed virkelig fÄ lov at vokse frem.

ForstÄelse forandrerEn af mine dygtige elever pÄ min Avanceret Telepati Uddannelse havde en fin oplevelse forleden.Om lÞ...
21/05/2026

ForstÄelse forandrer

En af mine dygtige elever pÄ min Avanceret Telepati Uddannelse havde en fin oplevelse forleden.
Om lÞrdagen pÄ modulet havde vi talt om adfÊrdsanalyse og de mange aspekter, man kan anskue adfÊrd ud fra. I den forbindelse havde hun fÄet nogle fine indsigter om sine egne katte.

De havde nemlig fÄet for vane at komme lidt op at toppes, nÄr de blev lukket ind ad den samme dÞr. Derfor var det blevet lidt af et projekt at lukke dem ind: at fÄ dem delt op ved forskellige dÞre, holde Þje med dem begge og fÄ Äbnet samtidig.

Men gennem Þvelserne havde hun forstÄet hvorfor: Den ene kats livsformÄl er at beskytte og vogte, og derfor holdt hun den anden kat vÊk.

Min elev havde derfor besluttet sig for at tage en snak med kattene om, at hjemmet ikke behĂžvede at blive beskyttet mod den anden kat. De hĂžrte begge til.
SÄ langt nÄede hun aldrig.

For da hun kom hjem den eftermiddag, gik kattene helt fredeligt ind ad den samme dĂžr. Og det har de gjort siden.

Forandringen skete, fordi hun nu forstod, hvad der var pÄ spil, og derfor kunne tÊnke, fÞle og vÊre i situationen pÄ en anden mÄde. Og sÄdan ser jeg det til tider.

Jeg husker tydeligt en hest, jeg talte med pÄ Nyt Hesteliv. Hun havde boet der i et Är, og de kunne stadig ikke lÊgge grime pÄ hende eller ordne hendes hove. Jeg talte med hende og fortalte hende blot, hvor hun var, hvad deres intentioner var, og hvad hun kunne forvente. Uden at bede hende om noget.

NĂŠste dag ringede ejeren af internatet, lidt i chok. De kunne nu frit lĂŠgge grime pĂ„ hende og endda lĂžfte hendes ben — og det var ikke kun Ă©n person, men flere. En ret vild og glĂŠdelig forandring.

Hver uge skriver folk tilbage efter vores sessioner, at de endnu ikke er nĂ„et til at implementere mine gode rĂ„d — men at de allerede kan se og mĂŠrke en forskel. Fordi der nu er en fĂŠlles forstĂ„else. Nogle gange sker det endda inden en session, blot fordi ejerne oprigtigt dedikerer sig til at forstĂ„.

Det er dybt fascinerende, hvad en fÊlles forstÄelse kan gÞre. Hvor meget det betyder for dyrene at fÞle sig set og forstÄet. Og hvordan det forandrer os, vores tanker og vores fÞlelser i situationen, nÄr vi ser det hele fra dyrenes synsvinkel. Jeg tror det gÞr undervÊrker, nÄr vi ikke vil fixe - men i stedet har til hensigt oprigtigt at forstÄ.

De skéve detaljerForleden talte jeg med en kat, der havde en KÆMPESTOR personlighed. Han var utrolig précis og detaljere...
19/05/2026

De skĂŠve detaljer

Forleden talte jeg med en kat, der havde en KÆMPESTOR personlighed. Han var utrolig précis og detaljeret i sine beskrivelser.

Jeg spurgte ham: “Hvad mangler du eller savner du i dit liv?”

Det fÞrste, han sendte mig, var et billede af en sÊrlig stol. Men i stedet for at lÊgge sig pÄ stolen, lagde han sig ned under den.
Jeg beskrev billedet, lidt forvirret, for hans ejer, som straks genkendte stolen. Det var en stol, han har hos hendes forÊldre, hvor der er lagt et tÊppe over, sÄ han har en hyggelig hule under den.

Det nÊste, han sendte mig, var et billede af, at han lÄ pÄ et sÊrligt gulv. Der holdt han meget af at ligge, og han kunne ligge uforstyrret, hvilket var rigtig dejligt.
Hans ejer grinede og fortalte, at det var, fordi han har sit eget vÊrelse, hvor han elsker at ligge i en solstrÄle pÄ gulvet. Men vÊrelset er under ombygning, sÄ han kan ikke bruge det lige nu.

Herefter viste han mig et billede af, at han sad ved sin foderskÄl. Men nÄr jeg vendte mig om for at gÄ, stoppede han med at spise. Hvis jeg blev hos ham, spiste han.
Hans ejer bekrĂŠftede, at hun er nĂždt til at blive sammen med ham, hvis han skal spise sin mad op.
Og sÄ indskÞd han:
“Jeg vil have, at min mad er tempereret.”
Hans ejer kunne sÄ fortÊlle, at hvis maden er kold, skÊlder han direkte ud pÄ den.

SÄdan fortsatte han med de skÞreste og fineste detaljer. For eksempel at han elsker at kradse i gardinerne, og at han synes, der er lidt for meget nabolarm i deres nye lejlighed.

Jeg grinede mig igennem hele snakken.
Dels fordi hans personlighed var sĂ„ stor og tydelig — og det falder jeg altid for. Det er et kĂŠmpe privilegium at lĂŠre dyrene sĂ„ inderligt at kende.

Men ogsÄ fordi jeg, selvom jeg har arbejdet med telepati i over 10 Är, og det er min fuldtidsbeskÊftigelse, stadig synes, det er dybt fascinerende og fuldstÊndig mindblowing, hvad der kan komme ud af det.

At dyrene kan fortÊlle sÄ konkrete detaljer, som jeg pÄ ingen mÄde hverken kan forestille mig eller gÊtte mig til, kan stadig fuldkommen slÄ benene vÊk under mig.

”Jeg kan stadig
”Gaston, vores hane, har haft et par uheldige episoder pĂ„ det sidste, hvor han igen har vĂŠret territoria...
17/05/2026

”Jeg kan stadig
”

Gaston, vores hane, har haft et par uheldige episoder pÄ det sidste, hvor han igen har vÊret territorial. Formentlig i forbindelse med forÄr, hormoner og forandringer. Det trigger ham meget. Derfor har vi ogsÄ lavet nogle Êndringer omkring nÊrkontakt for at undgÄ konflikter.

En dag sad jeg og betragtede hĂžnsene. Og der er ingen tvivl om, at Gaston er en helt fantastisk hane. Han passer pĂ„ hĂžnsene. Han fĂžlger dem enkeltvis tilbage til redekassen. Henter dem igen, sĂ„ de kan slutte sig til flokken. Hvis de nĂŠrmer sig noget farligt, skynder han sig at gĂ„ imellem, sĂ„ de bliver ledt tilbage. Han bliver sent oppe og venter pĂ„, at selv den sidste er gĂ„et pĂ„ pind. Han deler al den mad, han finder, med damerne – selv hans favoritost.

Han er helt igennem en gentleman og en virkelig fin hane. Og mens jeg sad der og betragtede det, sagde han til mig: ”Jeg kan stadig passe rigtig godt pĂ„ damerne.” Og det kunne jeg jo kun nikke ja til.

Det mindede mig om ikke at fokusere sĂ„ meget pĂ„ de begrĂŠnsninger, der er – som at han ikke kan komme ud blandt gĂŠster for tiden, og at man ikke kan gĂ„ ind i hĂžnsegĂ„rden i dagtimerne – men i stedet huske pĂ„ alt det, han stadig kan.

Jeg kan godt komme til at stirre mig blind pĂ„ de ting, der ikke fungerer, i stedet for at tĂŠnke pĂ„ alt det, der fungerer, og pĂ„ at han kan leve et godt og tilfredsstillende liv – hvilket absolut mĂ„ vĂŠre det allervigtigste.

Og det gĂŠlder ikke bare Gaston. Jeg bliver tit mindet om det i mine sessioner ogsĂ„. Dyr med sygdomme og skavanker, der pĂ„ forskellig vis begrĂŠnser deres liv – men jo ikke sĂŠtter en stopper for deres liv. Dyrene er ofte meget hurtigere til at acceptere og finde sig til rette med begrĂŠnsningerne, mens vi som mennesker kan blive ved med at fokusere pĂ„ dem til ingen verdens nytte.

SÄ en lille tur i haven blev en fin pÄmindelse om at fokusere pÄ alt det, vores dyr kan, alt det, der stadig er muligt, og finde accept i det. Ligesom dyrene gÞr.

Jeg gjorde hende sygJeg har den seneste tid véret lidt bekymret for Chanel. Jeg fþlte, at hun opfþrte sig anderledes — a...
14/05/2026

Jeg gjorde hende syg

Jeg har den seneste tid vĂŠret lidt bekymret for Chanel. Jeg fĂžlte, at hun opfĂžrte sig anderledes — at hun var mere selvstĂŠndig og mindre opsĂžgende i kontakten med mig. Det virkede, som om hun var blevet 100 Ă„r pĂ„ ingen tid. Hun hang mere med hovedet og bevĂŠgede sig meget langsomt.

Det aktiverede alle alarmklokker i mig, og jeg var tÊt pÄ at gÄ i panik. Jeg prÞvede alverdens fodertilskud og behandlingsformer for at hjÊlpe hende, men intet sÄ ud til at virke. DyrlÊgen kiggede pÄ hende, men kunne ikke se, at der var nogen problemer.

Jeg spurgte hende telepatisk, og her fortalte hun, at alt var godt. Jeg trak kort, hvor hun fortalte, at hun havde det fint. Mine elever talte med hende, og heller ikke her blev der nĂŠvnt nogen problemer.

Men det var ikke nok. Jeg havde stadig en uro i maven, hver gang jeg var sammen med hende. Jeg kiggede pĂ„ hende med bekymring og havde svĂŠrt ved bare at vĂŠre sammen med hende uden hele tiden at passe og pleje hende — hvilket hun blev godt trĂŠt af.

Men jeg fik hjĂŠlp i form af traumeterapi, fordi jeg godt kunne se, at det her stammede fra en angst i mig for at miste, efter tabet af Cokko. Gennem terapien fik min krop ro og mulighed for at finde tryghed igen.

Og det var som at have svinget en tryllestav. Allerede nĂŠste dag var hun friskere og mere opsĂžgende — og sĂ„dan er det heldigvis fortsat.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg gjorde “hende syg”. At mine bekymringer var tunge for hende at bĂŠre og gjorde det nĂŠsten umuligt for hende at vĂŠre sammen med mig. Hun kunne ikke vĂŠre sig selv. Hun kunne ikke udtrykke sin trivsel, fordi jeg ledte efter — og kun sĂ„ — det modsatte.

At jeg fik lettet uroen i mig selv, havde en direkte indvirkning pÄ hende. Hun kunne finde sig selv igen. Se sig selv som frisk og rask. Og det har naturligvis lettet mig.

Jeg er ikke fĂŠrdig med at fĂ„ hjĂŠlp til at bearbejde den utryghed — sĂŠrligt ikke efter dette vink med en vognstang fra Chanel. Der er Ă©n, der skal bryde cyklussen, og det er mit ansvar.

Jeg takker for endnu en vigtig lĂŠring.

Min guide i himlenDen dag Charlie skulle kastreres, stod vi inde i stalden og ventede pÄ dyrlÊgen. Jeg var nervÞs, som j...
12/05/2026

Min guide i himlen

Den dag Charlie skulle kastreres, stod vi inde i stalden og ventede pÄ dyrlÊgen. Jeg var nervÞs, som jeg altid er i den slags situationer, men omkring os Ändede alt fred og ro. Jeg lukkede Þjnene og trak vejret roligt et par gange. Og for mit indre blik dukkede Cokko op.

Han dukker tit op og er efterhÄnden blevet min faste hjÊlper. SÊrligt nÄr jeg arbejder med traumatiserede dyr og healing, kommer han pludselig ind i mine sessioner og hjÊlper mig med at holde rummet. Men jeg kan ogsÄ bede ham blive hjemme hos Moon, nÄr jeg gÄr tur med Chanel, eller sende ham ud som selskab til Charlie, dengang han var indlagt pÄ hospitalet.

FĂžrst blev jeg glad for, at han dukkede op under kastrationen. Men fĂžlelsen ĂŠndrede sig, da jeg sĂ„ hans ansigtsudtryk. Han havde en meget alvorlig mine, hvilket ikke er typisk for hans glade og milde sind. Han var dybt koncentreret, og jeg kunne se, at han var “pĂ„ arbejde”.

Jeg nĂ„ede lige at tĂŠnke: “Denne kastration bliver ikke sĂ„ let, som jeg hĂ„ber.” Men jeg anede ikke, hvor ret jeg skulle fĂ„.

Efter et par uger med medicin, sygdom og hospitalsbesĂžg ser det nu ud til — 7-9-13 — at det hele heler pĂŠnt og ordentligt op, hvilket jeg er dybt taknemmelig for. Og ogsĂ„ her tĂŠnker jeg, at Cokko har gjort sig umage med at heale og stĂžtte Charlie — og mig — hvert eneste skridt pĂ„ vejen.

Jeg har altid vidst, at dyrene kan forblive i vores liv, og jeg har altid vidst, at de kan hjÊlpe os fra den anden side. Men det er alligevel exceptionelt at opleve det sÄ tÊt pÄ. At han kan forudsige ting, advare mig og selv melde sig som hjÊlper, fÞr jeg overhovedet nÄr at spÞrge, er utroligt. Betryggende. Og det fÞles nÊsten mirakulÞst.

Jeg er sĂ„ taknemmelig for, at han stadig er i mit liv — og for, at han er min guide i himlen.

Adresse

Assentorpvej
Stenlille
4295

Telefon

28555393

Underretninger

VÊr den fÞrste til at vide, og lad os sende dig en email, nÄr Animal Listening sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formÄl, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Animal Listening:

Del