
04/08/2025
𝗠𝗲𝗻 𝗱𝘂 𝗲𝗿 𝗷𝗼 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝘀𝗮̊𝗱𝗮𝗻 𝗲𝗻 𝗱𝗲𝗿 𝗿𝗶𝗱𝗲𝗿 𝘀𝘁æ𝘃𝗻𝗲𝗿, 𝗲𝗿 𝗱𝘂?
Det er en sætning jeg af og til hører, og den videre samtale bærer præg af, at det så nok også betyder, at jeg ikke er kompetent til at hjælpe dem i form af træning eller undervisning.
𝘏𝘷𝘢𝘥 𝘦𝘳 𝘥𝘦𝘵 𝘥𝘦𝘳 𝘨ø𝘳, 𝘢𝘵 𝘮𝘢𝘯 𝘪 𝘯𝘰𝘨𝘦𝘯𝘴 𝘰𝘱𝘵𝘪𝘬, 𝘴𝘬𝘢𝘭 𝘳𝘪𝘥𝘦 𝘴𝘵æ𝘷𝘯𝘦𝘳 𝘧𝘰𝘳 𝘢𝘵 𝘷æ𝘳𝘦 𝘦𝘯 𝘥𝘺𝘨𝘵𝘪𝘨 𝘳𝘺𝘵𝘵𝘦𝘳 𝘦𝘭𝘭𝘦𝘳 𝘩𝘦𝘴𝘵𝘦𝘵𝘳æ𝘯𝘦𝘳?
Det er rigtigt at jeg ikke har redet stævner i mange år – og det er faktisk ikke fordi jeg ikke har lyst til at ride stævner, eller jo det er det. Jeg har i hvert fald ikke lyst til at ride stævner med en hest der ikke er klar til det – af den ene eller den anden grund. Jeg har ikke lyst til at 𝑔ø𝑟𝑒 𝑑𝑒𝑡 𝑑𝑒𝑟 𝑠𝑘𝑎𝑙 𝑡𝑖𝑙, for at få hurtige resultater eller høje karakterer fra dommerne, hvis det ikke er i tråd med den måde jeg ellers træner hest på.
Bródir, min islandske vallak, er en skøn ridehest. Jeg elsker at ride på ham. Han er vel muskuleret og villig (lydig) til fingerspidserne og godt gående, men han bliver bange, når andre heste kommer for tæt på under ridning, eller noget kommer bagfra. En ting er, at min skønne velgående hest ikke er særligt velgående, når han bliver spændt og eller bange, og vi derfor ikke får en særlig god bedømmelse. 𝐸𝑛 𝑎𝑛𝑑𝑒𝑛 𝑡𝑖𝑛𝑔 𝑒𝑟 𝑎𝑡 𝑗𝑒𝑔 𝑖𝑘𝑘𝑒 𝑠𝑦𝑛𝑒𝑠 𝑑𝑒𝑡 𝑒𝑟 𝑓𝑎𝑖𝑟 𝑜𝑣𝑒𝑟𝑓𝑜𝑟 𝐵𝑟𝑜́𝑑𝑖𝑟 𝑎𝑡 𝑢𝑑𝑠æ𝑡𝑡𝑒 ℎ𝑎𝑚 𝑓𝑜𝑟 𝑑𝑒𝑡, 𝑏𝑎𝑟𝑒 𝑓𝑜𝑟𝑑𝑖 𝑗𝑒𝑔 𝑘𝑎𝑛.
Han er nu så langt i sin uddannelse, og mange erfaringer rigere, at hans bløde mindset og hans afspændte – og spændstige (ikke spændte) krop, er så indgroet, at jeg kan begynde at præsentere ham for det svære miljø igen, uden at ødelægge de mange træningslag der er lagt. Det skal selvfølgelig gøres gradvist, for ikke at blive for meget for ham, og det må jeg prøve at finde en vej i. Bródir bliver nok aldrig en hest, der ser frem til at færdes i stævnemiljøet, men jeg vil gerne deltage, når vi kan gøre det på en måde hvor han er okay med det.
Calle, min unge varmblod – har heldigvis ikke nogle mentale issues omkring ridning eller stævner. Han mangler bare styrken til at bære sig selv – og mig i balance og med det flow, som gør at ridningen bliver en berigelse af hans liv, og stævnedeltagelse foregår på en måde, hvor han måske nok kan opleve lidt stress, men er tilpas mens vi gør det.
Jeg drømmer om at ride stævner igen – og det er jeg sikker på jeg kommer til. På sunde, veltilpasse heste - så det er en fornøjelse for både hestene og mig. Vi ses derude! :-)