EquineSerenity

EquineSerenity Certificeret Horse in Harmony-trainer tilbyder træning af heste og undervisning. Se priser samt hva relateret til opsidning eller ridning, etc.

Lidt om mig:
Jeg er 35 år og bosiddende lidt udenfor Skanderborg sammen med min mand og vores datter på knapt 6 år, hund, katte, kaniner og vores 3 heste Laios, Robin og Cassiopeia. Cassiopeia er 4 år og af egen avl (DV efter Crelido), Laios (19 år, DV efter Lucky Light, pensionist og mentor for de to unge) og til sidst Robin, som er 8 år, blandingspony og endnu en projekthest, som var blevet opgi

vet af tidligere ejer, da han kastede alt og alle af. Dette er nu en saga blot, men opnåelsen og opretholdelsen af dette har lært mig rigtig meget om virkelig at lytte – også når hesten bare hvisker. Hver af mine heste repræsenterer noget ganske særligt, og jeg glæder mig hver dag over alt det, de giver mig bare ved at de findes og er mine heste. Foruden at være uddannet Horse in Harmony-trainer hos Ute Lehmann, er jeg uddannet folkeskolelærer og har derfor stor pædagogisk, psykologisk og didaktisk indsigt i undervisning på alle niveauer. Derudover er jeg ved at tage en kandidatgrad i didaktik med dansk som speciale på Århus Universitet, hvilket giver mig endnu større kompetencer i forhold til at kunne analysere og vurdere problemstillinger, som hesteejere kan komme ud for. Siden jeg var 4 år, har heste har været et omdrejningspunkt i mit liv. I barndommen som frygtløs ponyrytter med hovedinteresse i springning og terrænridning, som voksen også med disse to som hovedfokus med stævnedeltagelse på distrikts – og landsplan sideløbende med uddannelse og træning af både ung – og salgsheste. I 2012 kom jeg slemt til skade i forbindelse med militarytræning, hvorfor jeg desværre har måttet lægge denne del af mit hesteliv på hylden. Ute Lehmann og hendes filosofi omkring hestetræning har altid appelleret meget til mig, så derfor har mine heste altid været grundtrænet i hendes principper omkring godt horsemanship. Da chancen for at kunne tage en uddannelse specifikt indenfor denne særlige måde at kommunikere og træne heste på, sprang jeg til og kan roligt sige, at det kom til at ændre mit og mine hestes liv for altid. Den akademiske dressur og måde at træne heste på er jeg blevet meget optaget af, da jeg ønsker mere end nogensinde før at træne hesten med respekt og viden om biomekanik og fysik, således at hesten kan forblive smidig og holdbar i mange år. I den forbindelse er Bent Branderup og dennes elev Christoffer Dahlgren(Sverige) en stor inspirationskilde, hvorfor jeg gerne deltager i hans kurser, når han er i DK. Friarbejde med hesten er jeg ligeledes fascineret af, hvilket har givet mig stor indsigt i, hvordan vi gennem viden om hestens flokinstinkt kan opnå de mest utrolige ting med vores heste. Gennem min lange hestekarriere har jeg stiftet bekendtskab med en del trænere, hvor af Klaus Schöneich (Anatomisk Rigtig Ridning, Tyskland), Gitte Vestergård (Koncentreret balanceridning, Danmark), Cesar Lerias (Portugal), Andrew McLean (Australien), Mary Wanless (England) kan nævnes samt diverse danske trænere. Dette har givet mig et meget bredt træningsbegreb, hvor jeg trækker på samt kombinerer det bedste fra de forskellige træningsfilosofier. Jeg ønsker for alle, der er fascinerede af heste, at de må opleve bare lidt af den fantastiske følelse af, at vi og hesten forstår hinanden og kommunikerer med signaler, der er stort set usynlige for øjet. Det er mit mål at være med til at udbrede kendskabet til alt det, som heste også kan – uden at vi nødvendigvis behøver at sidde ovenpå dem. Jeg tror, at vi kun har set en brøkdel af det, hestene kan – jeg glæder mig til at være med til at udvikle vores syn på det og dermed vise verden, hvilken fantastisk og særlig kraft en hest også besidder. Så uanset hvilket niveau du og din hest er på træningsmæssigt, er du meget velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at få redskaber til at kommunikere bedre med din hest og styrke jeres forhold. Du vil opleve, at denne form for træning breder sig som ringe i vandet til andre aspekter af dit hesteliv, så du får en lydigere, roligere og mere samarbejdsvillig hest, der er lettere at håndtere i alle situationer, da den har lært nogle helt grundlæggende øvelser, samt at du er tydelig, konsekvent, venlig og forudsigelig, så den roligt kan stole på, at du ved bedst i enhver situation, så den tillidsfuldt kan følge dig. Konkrete problemstillinger eller adfærdsproblemer, jeg kan hjælpe dig og din hest med, kan fx være:
Hesten kan ikke stå bundet, kan ikke stå stille ved opsidning, stresser ved ridning, forskellige trailerrelaterede problematikker, misforståelser i den daglige træning og håndtering, kan vanskeligt trækkes med, problemer med longering, diverse angstproblemer – bl.a. Det kan også være, at du gerne vil have hjælp til at ride mere afspændt og anatomisk korrekt til glæde og gavn for dig og din hest? Måske vil du gerne i gang med noget bomtræning enten fra sadlen eller fra jorden? Eller det kan også være, at du gerne vil have hjælp til at komme i gang med at træne din hest i kapsun og dermed få en stærkere, smidigere og mere gymnasticeret hest. Tilridning og træning af unge heste hjælper jeg også gerne med. Har du fundet noget af ovenstående interessant, så kontakt mig endelig. Gennem dialog med dig som hesteejer finder vi sammen ud af en løsning samt et træningsforløb, som passer til dig og din hest i jeres unikke situation. Jeg glæder mig til at møde dig og din hest!

Endnu et fantastisk foredrag af fabulous Ute ❤️ Hestens dæmpende signaler og ønsket om at skabe endnu mere harmoni melle...
07/03/2019

Endnu et fantastisk foredrag af fabulous Ute ❤️ Hestens dæmpende signaler og ønsket om at skabe endnu mere harmoni mellem heste og mennesker 🦄 Tak til Maja for at invitere Ute op i “baghaven” !

Vigtig viden! I 95 % af alle tilfælde, hvor vi oplever, at samarbejdet med vores hest ikke fungerer, skyldes det smerter...
28/02/2019

Vigtig viden! I 95 % af alle tilfælde, hvor vi oplever, at samarbejdet med vores hest ikke fungerer, skyldes det smerter 😔

Researchers found that both trained and untrained individuals can use a ridden horse ethogram to identify behaviors likely indicative of musculoskeletal pain, but being educated about the ethogram produces the best results.

Hvorfor bruger hestefolk så enormt mange penge på deres heste? På grund af øjeblikke som dette. Fordi vi er næres af kær...
21/02/2019

Hvorfor bruger hestefolk så enormt mange penge på deres heste? På grund af øjeblikke som dette. Fordi vi er næres af kærligheden, relationen, kontakten. It is as simple as that ❤️

Det er ikke nogen hemmelighed, at det at miste min elskede Cassiopeia har været og er en barsk omgang og har betydet mer...
22/01/2019

Det er ikke nogen hemmelighed, at det at miste min elskede Cassiopeia har været og er en barsk omgang og har betydet mere sorg og hjertekvaler, end jeg nogensinde havde kunnet forestille mig. Samtidig synes jeg, at historien om hende og om os er enormt vigtig, da sorg over tab af kæledyr stadigvæk, i 2018-19s civiliserede samfund, er omgærdet af tabu. Derfor skrev jeg en artikel, som jeg har været så heldig at få trykt i januarnummeret af Danmarks største hestemagasin, Ridehesten. Det er også begyndelsen på flere tekster fra min hånd, da jeg gennem et langt liv med heste - både privat og professionelt - er indehaver af en perlerække af vidunderlige oplevelser med disse store, blide væsner, som jeg gerne vil dele med dem, der har interesse i den slags🦄.

Så - another loving memory of Cassiopeia. Altid i mit hjerte ❤️

Mine to yndlingsjulenisser og jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig og fredfyldt jul 🎄Julen er miraklernes tid. Her ser...
24/12/2018

Mine to yndlingsjulenisser og jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig og fredfyldt jul 🎄Julen er miraklernes tid. Her ser I mine julemirakler ❤️❤️

Jeg havde den mest vidunderlige oplevelse i dag. Den kan måske virke banal, men for mig var det stort. Laios, min gamle ...
19/12/2018

Jeg havde den mest vidunderlige oplevelse i dag. Den kan måske virke banal, men for mig var det stort. Laios, min gamle og nu pensionerede konkurrencehest, som efterhånden er 21 år, efterspurgte i dag træning. Eller måske efterspurgte han bare tid med mig?
Mine heste går nogle gange på et område hernede ved huset, så når jeg kommer ud på ridebanen, kan de gå direkte hen til mig fra foldene. Jeg havde bestemt, at jeg ville træne “Labyrinten” med Robin i dag, da han efter en periode med megen ridning, har brug for at træne det mentale, så han bedre kan fokusere og dermed lære.
Labyrinten er oprindeligt opfundet af Linda Tellington - Jones, som gennem forskning har fundet ud af, at træning i netop “Labyrinten”, påvirker hestens hjernebølger og dermed indlæringsevne. Altså lagde jeg labyrinten op og straks kom Robin da også galopperende ned til mig. Han fortrak dog hurtigt igen, da “den gamle” (Laios) tydeligt viste, at det altså var ham først. Jeg tog naturligvis imod den invitation, og så trænede vi lidt. Laios iført sit dækken og intet andet - han ville bare være sammen med mig om noget, han måske husker som værende noget, han var glad for og god til.
At blive valgt aktivt til af en hest bliver ved med at være en magisk oplevelse for mig. Laios havde gennem hele seancen muligheden for at gå - tilbage på folden, ud til sine venner, spise hø eller bare ned i den anden ende af ridebanen. Men han gjorde det ikke.
Måske er du blevet nysgerrig på, hvad den her “Labyrint” er for noget, og hvordan træning i bl.a. den kan påvirke din hest og jeres samarbejde? Jeg kommer gerne ud og hjælper dig, så du også kan opleve at blive valgt til af din hest.
P.S “Talk is cheap” - I know :-) Men det er ikke så nemt at filme sig selv og slet ikke i en situation, der bare opstår spontant en gråvejrsdag i december.

02/12/2018

Der dukker så mange vidunderlige billeder og videoer op af Cassiopeia, så jeg synes også lige, at I skulle se denne lidt dogmeagtige og meget håndholdte video af hende, hvor hun læsser sig selv 🤩 Hun var en magisk hest ❤️

Adresse

Skanderborg

Telefon

20356848

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når EquineSerenity sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til EquineSerenity:

Del