14/03/2025
Efter 12 dage, hvor vi har været godt igang med kørsel af gødning, udbringning af biomasse (det der engang var gylle), klargøring af såbed, såning af vårbyg og udlæg af hvidkløver, dræning, montage af nyt staldinventar og ikke mindst god pasning af alle grise, så har vi valgt at vi holder stille i weekenden, og giver os selv og omgivelserne en rolig weekend. 😊 vejrudsigten lover tørvejr så langt vi kan se, og vi er utroligt godt med i år. 😊
I løbet af næste uge håber vi der er sået til (på nær spinat, der skal have lidt bedre temperatur), det meste biomasse er kørt ud og vi kan se frem til en atypisk april og påske, hvor der nok ikke er så travlt som ofte. 👍👍
I morgen tager hele flokken til Eddies Ølshow sammen med Cykelnerven Sønderjylland, hvor vi vil hygge os, drikke lidt øl og nyde en stille weekend. 🍺😊☀️
Tak for indsatsen til alle på Bækgaard, 🙏🙏og tak for tålmodigheden til naboer mv. for trafik og beskidte veje i ny og næ. ☺️ vi fejer igen når der kommer regn og det sidste jord kan ryddes væk. 😊
God weekend.