Myretuens pædagogiske værdier:
Barnets perspektiv:
Vi arbejder på altid at have barnets perspektiv for øje. Vi observerer barnets tegn og lytter til barnets verbale og nonverbale kommunikation. Vi guider barnet til at bevæge sig til egen nærmeste udviklingszone, med respekt for det enkelte barns udgangspunkt. Det betyder at det er meget vigtigt at alle voksne kender alle børn i Myretuen. Derfor br
uger vi også meget tid på at få en god kontakt til jer og jeres barn, da denne første relation er afgørende for jeres barns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Det er vigtigt at I som forældre også prioriterer denne første kontakt, ved at komme på besøg og ved at følge jeres barn tæt i indkøringsperioden. Fortæl os hvad I oplever og gå i dialog så snart i er i tvivl eller føler jer utrygge. Vinke med en voksen:
Fordi vi tager barnets perspektiv, ved vi også at afskeden med mor og far om morgenen har stor betydning. Derfor gør vi meget ud af at barnet, så vidt det overhovedet er muligt, kan vinke med en valgfri voksen og/eller følge en bestemt rutine. Samtidig er det meget vigtigt at de voksne fordeler sig rundt i Myretuen, så der er så meget ro og nærvær i huset som muligt. Derfor bliver I og jeres barn nogle gange nødt til at vælge imellem hvilken voksen der er tilgængelig eller præcis hvor i Myretuen barnet gerne vil tage afsked med jer. Vi hjælper gerne med at etablerer den bedste rutine for jer og jeres barn. Fortæl os hvad der fungerer bedst for jer og hvilke vaner jeres barn udtrykker størst trivsel omkring. Indflydelse på eget liv:
Mestring og dermed indflydelse på eget liv, har stor betydning for barnets udvikling og dannelse. Vi har tilrettelagt en hverdagsstruktur i Myretuen som gør at jeres barn, med afsæt i nærmeste udviklingszone, får plads til at have denne indflydelse. Vi giver barnet mulighed for selv at vælge, inden for pædagogisk tilrettelagte rammer, hvor og hvad de gerne vil dagen igennem. Ligeledes har børne indflydelse på hvad og hvor meget de spiser af deres madpakke, derfor er det vigtigt at I lægger de ting i barnets madpakke, som i ønsker at de skal spise. Den pædagogiske ramme sikres ved at der er voksne strategisk placeret rundt i huset og vores struktur skaber på den måde rammer for fordybelse, der fører til positiv udvikling og læring hos hvert enkelt barn og på tværs i børnefællesskabet. Positioneringer:
For at kunne tilrettelægge en ramme, der tilgodeser barnets perspektiv og indflydelse på eget liv, arbejder vi med positioneringer i Myretuen. Det betyder at alle voksne, både i vuggestuen og i børnehaven, har en bestemt ”rolle” (position) hver dag. De voksne skifter mellem hvem der varetager hvilke roller, så alle voksne løbende har kontakt med alle Myretuens børn. De voksne er dog fortrinsvis opdelt mellem vuggestue og børnehave personale, men der sker flere overlap både inde og ude i løbet af dagen børn og voksne imellem. Rollerne er lidt forskellige mellem vuggestue og børnehave, men principperne bag er de samme. Der findes flere forskellige roller som er tilrettelagt forskelligt dagen igennem: