17/09/2023
Alridstømmermænd 🤣🥳👌
Hverdagen ramte hårdt efter en helt igennem fantastisk weekend til DM i alrid!
Grani var super energisk og helt klar på lørdagens strabadser - han har faktisk aldrig været så energisk til et stævne før☺️🥳
Desværre udgik vi på pulsmålingen - hvilket kom fuldstændigt bag på mig, da han ellers pulser hurtigt ned i træningen. Jeg blev først vildt ked af at have “overredet” ham og også lidt pinlig - for jeg går meget op i konditionstræning og jeg rider ret hurtigt - Vi var inde til pauserne i mellem ruterne i meget god, så jeg kunne sagtens have redet langsommere. Men jeg synes jo, jeg kender min hest🙈
- lørdagen bød på et virkeligt varmt vejr og efterfølgende er det gået op for mig, at jeg på varme dage ofte rider tidligt eller sent, for at tage hensyn til min hest. Dette betyder så, at jeg ikke kender hans evne til at pulse ned eller arbejde i +25 grader! 😱🙈
Stævnet havde endda fået dispensation til at lægge 5 minutter til vores maxtider - jeg valgte bare ikke at bruge dem🙈🤯
(Hvor er jeg stolt af at ride en disciplin der står så stærkt på hestevelfærd!❤️👌)
Man lærer hele tiden☺️ - læringskurven i weekenden var stejl 🤣
I alrid er det sådan, at selvom man er udgået fra én disciplin (straf 100) må man stadig gerne ride de andre - man er bare udenfor konkurrencen.
I søndagens program blev jeg så overvældet af følelser over min skønne hest der altid gør sit bedste - at jeg glemte mit lydighedsprogram🙈🤣 det er aldrig sket før - men han lavede sådan en fin øgning i trav, at jeg bare havde lyst til at kaste mig om halsen på ham og kysse ham☺️
Det var dog ikke så slemt for vi fik redet nogle ret flotte karakterer hjem. (Dagens næsthøjeste bedømte lydighedsprogram)
På ovalbanen var han noget ubalanceret - det vidste jeg godt, at han ville være - da hjemmetræningen pt. Handler om en mere åben form, og det har han ikke helt fundet balancen i endnu - men klare forbedringer af af skridt, trav og galopkarakterer! (7 for galop!😍) og med mange kommentarer for flot form, hvilket varmer helt ind i sjælen, da jeg virkelig øver mig på ikke at pakke ham.
Hurtighed, er ikke Granis spidskompetence - men i år har vi været væsentligt hurtigere end sidste år!
JEG ER SÅ STOLT AF MIN HEST!!!!☀️❤️
- kender I det?🤣
Selvfølgelig er det ærgerligt at udgå fra konkurrencen - men alrid er en disciplin hvor konkurrenceelementet fylder så lidt i forhold til det kammeratskab der er både mellem hest og menneske, men også deltagerne imellem. Her hepper vi på hinanden, giver knus og klap på skulderen og beundrer dét vi hver især kan!
Jeg er udgået fra konkurrencen i næsten 50% af mine starter, så for mig er det en del af gamet. Det er flot at blive placeret, super sejt at gennemføre og helt fantastisk bare at ride med☺️
Alle de mange måneders/års træning er jo ikke spildt - SÅ meget læring og en veltilpas, alsidig hest der står med flot muskelmasse, kondition, smidighed og humør - det må da næsten være lønnen i sig selv❤️
En helt igennem fantastisk weekend med hele alridfamilien, hvor vi har budt en masse nye medlemmer velkomne!
Hestesnak, heksebryg, heltemod og kærlighed❤️
Og der skal lyde en KÆMPE beundring til stævnearrangører og hjælpere - stævnet var veltilrettelagt, professionelt OG hyggeligt!