28/03/2026
På vores gåture om morgenen medbringer jeg altid et par Kong af størrelse S. De bliver smidt forskellige steder - helst uden at den unge mand ser hvor. Opgaven går i al sin enkelthed ud på at søge og bringe dem retur. Hvorfor gør jeg det, og hvordan gør det min hund til en bedre Nose Work hund? Først og fremmest gør jeg det, fordi Alvin elsker det. Så snart hånden ryger i lommen, og han ser det, er han så klar på, hvad han skal. At se helikopterhalen undervejs i søget er bare en fornøjelse. Så god stimulering. I forhold til Nose Work mener jeg, at den lette øvelse giver flere fordele. I min optik består Nose Work af tre dele: søgning, udredning og markering. Med Kongen træner jeg primært søgning og udredning, forstået sådan at søgningen handler om at fange fært, dvs. bevæge sig over et større område og så tro på, at hunden på et tidspunkt rammer ind i en del af færtkeglen. Når det sker, går hunden ind i udredningsfasen, hvor det handler om at lokalisere præcist, hvor Kong’en er. Jeg kan variere sværhedsgraden ved søgefasen ved at gøre afstand mellem igangsættelse og Kong længere (og måske et mere kuperet terræn) og udredningsfasen regulerer jeg ved, hvor tilgængelig Kong er. En Kong i et træ i en meters højde er i sagens natur mere kompliceret udredning end hvis den ligger frit tilgængelig på en flad mark.
Med øvelserne får jeg en hund der er 100 pct. dedikeret på søget og topmotiveret. Det søgedrive ser jeg afspejlet på Nose Workbanen, hvor han især ved utilgængelige kilder er ret insisterende på at komme til kilden, en insisteren som i sidste ende bliver hans markering af både utilgængelige og høje kilder. Jeg får som fører mulighed for at observere min hund på afstand og får dermed et bedre blik for de små ændringer i hans adfærd, som opstår, når han rammer ind i færtkeglen og går i udredningsmode. Den adfærdsændring er mere tydelig på 10 m end på de 3m jeg typiske arbejder indenfor ved et Nose Work søg.
I denne video kan man jo prøve at gætte på, hvornår Alvin får fært. God fornøjelse.