08/06/2026
HESTEDEBATTEN -> Væddeløbssporten det sorte får? 🐎
Ovenpå den nye dokumentar omkring dansk galopsport er der som forventet kommet respons fra flere forskellige sider.
Noget der dog godt kan gøre mig lettere frustreret i denne debat er når alle skal skæres over en kam.
Eksempelvis har jeg set flere der kommentere på at galop og travsport er dyremishandling og skulle forbydes og ovenpå en sådan dokumentar kan jeg godt forstå at ting skal tages op til overvejelse, for kønt er det bestemt ikke det dokumentaren dækker over.
Men jeg bliver måske også en lille smule støt over at blive sat i samme bås, som dem der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt på det ene grundlag at jeg har en travhest 🤔
Sådan som jeg ser det, kan man fint dyrke "væddeløb" på en etisk måde - hvis ikke jeg troede det, så gjorde jeg det jo heller ikke 🙈
Men der er brodne kar i sporten på lige vilkår med alle de andre discipliner og det er her man i virkeligheden kræver en bestyrelse, et forbund osv. Der tager hånd om problemerne og dem der ikke kan finde ud af at følge reglerne!
Jeg undre mig tit over hvad det er der gør at mange har et had eller en fordom mod væddeløb?
Er det pengepræmierne? for dem er der bestemt også indenfor spring og dressur når man kommer bare lidt op i niveau.
Er det selve disciplinen? For set fra mine øjne er reglerne simple og "sporten" lige til, det handler i grove træk bare om at løbe hurtigt, ikke noget med at bukke nakken, sætte sig på bagparten eller regulere afstanden mellem to forhindringer osv.
Er det alderen på hestene når de starter? for så kan vi også kigge på western hestene eller varmblodshingstene der flere steder startes under rytter som 2,5årig.
Jeg siger ikke at Væddeløbssporten er perfekt, det er den langt fra! Men jeg kan bare ikke forstå hvorfor det er den på mange måder er "det sorte får" når de andre discipliner gør ligeså meget forkert 🤷
Vi skal alle højne velfærden hele vejen rundt, for det er der brug for og vi skal have gjort op med mange af de ting der foregår.. Men at skære alle over en kam hjælper jo ikke problemet og vigtigst af alt hestene?
HVAD ER DIN HOLDNING TIL VÆDDELØBSSPORTEN?
HVIS DEN ER NEGATIV RETTET, HVAD LÆGGER DER SÅ BAG?
Jeg håber vi kan få en god saglig debat, hvor vi med god tone, kan få alles synspunkter frem 😊💪