27/06/2016
En af mine tidligere hvalpekøbere er kommet i en situation der gør at de er nødt til at finde en nyt hjem til deres elskede hund.
Hvis det har interesse, så send mig en besked med hvem i er og hvad i kan tilbyde, så bliver i sat i kontakt med Dixies ejer hvis jeg finder at i kunne være et godt match med Dixie.
Her er ejers beskrivelse af hende..
Dixie en 3 årig blenheim Cavalier King Charles Spaniel med hjertet på det rette sted Glad ved alle mennesker! Har meget energi, elsker gåture hvor hun bliver sluppet fri, vil også gerne bade ved søer og havet. Dixie er meget glad når man kommer hjem, eller der kommer gæster (hopper op) men falder til ro forholdsvis hurtigt, vil dog stadig gerne have opmærksomhed og kæleri Hun er den STØRSTE puttehund, og elsker at lægge på skødet og være tæt på mennesker, men kan også sagtens lægge sig i kurven for sig selv. Jeg har ikke gået til lydighedstræning med Dixie, og det kunne hun godt have brug for, i forhold til spisesituationer hvor hun godt kan finde på at stå op ad stolen og pive efter mad Vi har ikke forsøgt at træne det, så er sikker på at hvis man bruger tiden på det, så skal den nok kunne lade sig gøre. Hun kan flere tricks, så er lærenem.
Dixie er kræsen, og vil ikke spise alverdens hundepiller, flere mærker er forsøgt! Pt får hun Royal Canin Cavalier King Charles spaniel, som kan gå an Dixie er forbeholden over for "vilde" hunde, hun kan bedst lide rolige hunde, og når hun er tryg, så er hun frisk på hundeleg Dixie kan nemt med børn, men jeg ønsker en familie hvor børn er over alderen 7-8 år, da små børn kræver meget - og jeg virkelig ønsker en familie med tid og energi til Dixie. Man kan have hende med alle steder, hun elsker at være med, og kan godt lide at kører bil. Hun kan sagtens være alene hjemme også, og laver aldrig ballade. Herhjemme er Dixie ikke i seng og sofa, så det er hun vant til. (Har dog sin egen sofa i havestuen) Dixie er faktisk altid glad, og man hurtigt mærke på hende hvis hun mangler en puttetur eller leg, hun har nogle utrolig bedene øjne Grunden til jeg søger et nyt hjem til fantastiske Dixie er udelukkende personlige årsager, og ikke pga hende.