14/03/2021
Differentialdiagnoser? Hvad er det?
Vi er rigtig mange folk, der arbejder med heste, og vi har mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.
Dyrlæger er uddannet på universitetet, og derfor er vores baggrund en ret unik kombination af håndværk og akademia. Det tager minimum 5,5 år at blive dyrlæge, og inden studiet kræves en gymnasiel uddannelse med bestemte valgfag inden for naturvidenskab. De fleste dyrlæger fortsætter deres uddannelse med efteruddannelser inden for specialområder, så vi bliver faktisk aldrig helt færdige med at træne ...
Udfordringen er nogle gange, at jo mere man ved, jo mere ved man også, at man ikke ved. Vores baggrund gør, at vi ved at verden sjældent er simpel. En meget vigtig del af vores kliniske arbejde med hver patient er at lave en liste over mulige diagnoser, og så bruger vi vores faglighed og kliniske teknikker til at fjerne muligheder fra listen, så vi ender med de mest sandsynlige diagnoser. Vi kalder listen over muligheder for vores differentialdiagnoser, og det er super vigtigt, at vi altid har den liste med i vores overvejelser, for den har stor betydning for de kliniske beslutninger og anbefalinger, vi laver. Nogle gange er verden heldigvis dejlig simpel, listen er kort, og udelukkelsen er nem og hurtig, men desværre ikke altid …
Det er derfor vi nogle gange er irriterende upræcise i vores udmeldinger, fordi selvom vi måske er sikre på, at vi har den rigtige diagnose, så har vi også respekt for, at der kan være andre muligheder, som vi måske ikke har kunnet definitivt udelukke, og vi er derfor meget sjældent skråsikre. Det kan være frustrerende som ejer, for det er meget rarere at få en klar diagnose uden forbehold, men I må endelige ikke fejltolke dyrlægens måske lidt forsigtige udmelding som manglende viden eller kompetence – snarere tværtimod. Hvis vi mister vores ydmyghed overfor, hvor komplekst det kliniske arbejde nogle gange kan være, så risikerer vi at begå fejl.
Hvis hesteejerne mister tilliden og respekten for, at dyrlægerne er dem, der bør vurdere hesten og stille diagnosen, så risikerer vi, at hesten bliver behandlet forkert eller for sent. Andre fagfolk kan måske sagtens genkende mønstre og har derfor forslag til, hvad de tror hesten fejler, men uden en fuld dyrlægebaggrund så vil den differentialdiagnostiske liste mangle, eller der kan mangle vigtige muligheder på listen. Et klassisk eksempel er hovbylder. En hest der pludseligt bliver meget halt på et ben og ikke har nogle tydelige sår eller hævelser, vil ofte have hovbyld ret højt oppe på listen over mulige diagnoser, selvfølgelig afhængig af hvad vi ellers finder under den kliniske undersøgelse. Men på samme liste har vi f.eks. fraktur af hovbenet, inficeret ledbetændelse i hovleddet, betændelse i den slimsæk (bursa) der ligger inde i hoven og beskytter bøjesenen, m.fl. Listen indeholder altså nogle ret grimme og potentielt invaliderende lidelser, som kræver hurtig indsats fra dyrlægen, hvis hesten skal have en chance for at blive ved med at være ridehest, og som under alle omstændigheder skal udelukkes, inden vi stiller diagnosen hovbyld. Andre eksempler er heste med koliksmerter, som er en anden tilstand, der hurtigt kan udvikle sig i en meget alvorlig retning, eller heste med sår, der umiddelbart ser harmløse ud, men som viser sig at have ramt kritiske strukturer eller være inficerede. Jeg skriver ikke det her for at gøre jer bange, men for at vise hvorfor det er så vigtigt, at vi lader dyrlægerne stille diagnoserne på vores dyr, og at vi helst ikke må vente for længe med at ringe. Ring og så kan dyrlægen vurdere, om hesten har brug for et besøg nu, eller om det kan vente til på mandag. I risikerer at gøre ondt værre (og dyrere), hvis I venter.
Når vi vælger at blive dyreejere, så påtager vi os ansvaret for deres velfærd, og det er et stort ansvar. Sørg for at tegne en forsikring eller lav en opsparing, så du altid kan tilkalde dyrlægen, hvis din hest (eller andre dyr) har brug for hjælp. Jeg er dyrlæge, og jeg har alligevel sygeforsikring på både min dressurhest og min hund (+ en opsparing, men jeg kan godt lide at være helgarderet, og ponyerne er ikke forsikrede), for de ting jeg ikke selv kan fikse, vil med garanti blive rigtig dyre. Jeg har det bedst med at ’spare op’ løbende ved at indbetale til mine forsikringer, men jeg kender andre, der har valgt at have en opsparing til evt. dyrlægeregninger.
Pas på jer selv og jeres smukke heste og andre dyrevenner derude 🐴❤️
