03/06/2025
Det er med grædende hjerte, at jeg desværre meget ufrivilligt må meddele, at Familyrats ophører for nu.
Min boligsituation har meget pludseligt ændret sig, og derfor har næsten alle mine kære rottebørn fundet nye hjem, som de flytter ud til i løbet af juni måned. Sorgen over dette er ubeskrivelig.
4 rotter mangler stadig deres nye forever hjem, drengene Hercules og Xavier samt deres to søstre til Xavier nemlig Hallie og Nora. De er fra mit samarbejdes kuld med skønne Alenya, der skal stadig opdateres og de kommer ud på kontrakt.
Jeg er dog langt fra færdig som opdrætter jeg brænder for mine dyr og for arbejdet med at forbedre mine linjer, så I kan få så fantastiske kæledyr som muligt.
Mine dyr flytter ud til opdrættere og købere, som jeg kender rigtig godt, og som jeg ved vil give dem det allerbedste hjem.
Chiquita har været sat sammen med Lillebror til parring fra d. 22. maj til d. 27. maj. (Som nævnt: det hele er sket meget pludseligt og uventet.)
Chiquita vil flytte hjem til Alenya, og ungerne vil vokse op hos hende, kuldet vil dog stadig være mit og man vil komme følge dem på min hjemmeside❤️ det vil dog være mit sidste kuld i lang tid.
Derudover vil to af mine grupper flytte hjem til Alenya i mit eget bur og bo hos hende til at jeg har mulighed for at tage dem hjem igen. Og dette er jeg så taknemlig for!❤️ det betyder nemlig at jeg vil se dem ofte❤️
Jeg håber inderligt, at jeg kan vende tilbage stærkere end nogensinde, når alt er faldet på plads – og mine dyr aldrig igen skal flytte væk.