Højelse og Borup Smådyrsklinik

Højelse og Borup Smådyrsklinik Velkommen til Højelse- og Borup Smådyrsklinik´s facebookside.

TORSDAGS TIPS: PAS PÅ HUNDENE I SOMMERVARMEN ☀️De varme sommerdage er skønne for både to- og firbenede familiemedlemmer,...
04/06/2026

TORSDAGS TIPS: PAS PÅ HUNDENE I SOMMERVARMEN ☀️

De varme sommerdage er skønne for både to- og firbenede familiemedlemmer, men når temperaturen stiger, kan vores hunde hurtigt få det for varmt. Hunde kan nemlig ikke svede på samme måde som os mennesker, og de er derfor langt dårligere til at komme af med overskudsvarme.

For at hjælpe din hund sikkert gennem sommeren anbefaler vi, at gåturene lægges til de kølige morgentimer eller sene aftentimer, hvor solen ikke er så stærk. Hvis det er muligt, er det også en god idé at gå tur ved områder, hvor der er vand, som hunden kan gå i og derved blive nedkølet. Sørg generelt altid for adgang til frisk vand og skygge, både hjemme og på farten. Vandmelon, agurk eller andre lækre væskeholdige snacks kan også være en god måde at få godt med væske i vores firbenede venner.

Husk derudover, at du aldrig må efterlade din hund i en parkeret bil – heller ikke i få minutter. Temperaturen i bilen kan stige meget hurtigt og blive livsfarlig. Vær også opmærksom på varme fortove og asfalt, som kan blive så varme, at de kan give forbrændinger på poterne.
Tegn på overophedning kan være kraftig gispning, uro, savlen, røde slimhinder, sløvhed eller i alvorlige tilfælde kollaps. Hvis du mistænker, at din hund er overophedet, skal den straks flyttes til et køligt sted, tilbydes vand i små mængder og køles forsigtigt ned med køligt (ikke iskoldt) vand. Kontakt altid dyrlægen, hvis du er bekymret.

Vi ønsker alle vores patienter og deres familier en dejlig og sikker sommer 🌸

OBS: VI HOLDER LUKKET I ANLEDNING AF GRUNDLOVSDAG 🇩🇰Vi holder lukket fredag d. 5/6 i anledning af Grundlovsdag og er til...
02/06/2026

OBS: VI HOLDER LUKKET I ANLEDNING AF GRUNDLOVSDAG 🇩🇰

Vi holder lukket fredag d. 5/6 i anledning af Grundlovsdag og er tilbage igen som normalt i næste uge.

Vi ønsker alle vores patienter og deres familier en rigtig dejlig Grundlovsdag fyldt med hygge og sommerstemning. ☀️

Hilsen
Højelse og Borup Smådyrsklinik

TORSDAGS TIPS: SUNDE SNACKS TIL HUNDEVENNERNE 🐶Vi ved godt, at mad ofte er et kærlighedssprog. Leverpostejsmadrn ved mid...
28/05/2026

TORSDAGS TIPS: SUNDE SNACKS TIL HUNDEVENNERNE 🐶

Vi ved godt, at mad ofte er et kærlighedssprog. Leverpostejsmadrn ved middagsbordet eller den lille snack “bare fordi” kommer jo fra et godt sted ❤️ Men selvom det er gjort med kærlighed, kan overvægt hos hunde have store konsekvenser for deres sundhed og livskvalitet. Overvægt kan blandt andet føre til belastning af led og ryg, øget risiko for diabetes, hjerte- og vejrtrækningsproblemer, mindre energi i hverdagen og i sidste ende også en kortere levetid.

Heldigvis behøver forkælelse ikke være usundt! Der findes mange gode alternativer til fedtholdige snacks og madrester. Prøv for eksempel små stykker gulerod, agurk, æble uden kerner eller blåbær. En lille smule hytteost kan også være en lækker snack, og sardiner i vand er et godt valg, fordi de indeholder sunde omega-3 fedtsyrer 🐟 Et andet godt tip er at bruge lidt af hundens almindelige f***r som godbidder i løbet af dagen.

Det handler ikke om at stoppe med at forkæle – men om at forkæle med omtanke 💚
Er du i tvivl om, hvorvidt din hund har den rette vægt, så hjælper vi gerne med vejledning, vejning og gode råd til både kost og motion i begge vores klinikker.

TORSDAGS TIPS: OVERVEJELSER VED FIRBENET FAMILIEFORØGELSE  🐾Overvejer du at få en hvalp eller killing fra en opdrætter? ...
14/05/2026

TORSDAGS TIPS: OVERVEJELSER VED FIRBENET FAMILIEFORØGELSE 🐾

Overvejer du at få en hvalp eller killing fra en opdrætter? 💛
Det er en kæmpe glæde at få et nyt familiemedlem, og mange er heldigvis rigtig gode til at gøre hjemmet klar, før den lille ny flytter ind. Men et godt og sundt liv starter længe før, du åbner døren derhjemme. Fundamentet bliver nemlig lagt hos opdrætteren gennem trygge rammer, god socialisering og fokus på dyrenes sundhed og trivsel.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke forhold hvalpen eller killingen kommer fra, og med det i mente har vi lavet en lille checkliste med nogle dyrlægefaglige ting, du bør være særligt opmærksom på 👇

✔️ Er opdrætteren seriøs?
En god opdrætter fortæller åbent om både forældre, temperament og sundhed – og svarer gerne på spørgsmål.

✔️ Er forældrene sundhedstestet?
Nogle racer har øget risiko for arvelige sygdomme. Derfor er det vigtigt at undersøge, om forældredyrene er screenet for relevante sygdomme for netop racen.

✔️ Har den fået ormekur?
Hvalpe og killinger er i stor risiko for at få orm både fra deres omgivelser og gennem modermælk, og derfor anbefaler vi, at avleren har fået testet og evt behandlet mod orm i den tidlige del af dyrenes liv.

✔️ Er vaccinationerne startet? 💉
De første vacciner gives typisk hos opdrætteren, men det er vigtigt at få dokumentation og en plan for de næste vaccinationer.

✔️ Er den chippet og registreret?
Alle hunde i Danmark skal være chippet og registreret. Det er også en rigtig god idé til katte – især hvis de kommer udenfor.

✔️ Har den været til sundhedstjek hos dyrlægen?
Et sundhedstjek inden salg giver bedre tryghed for både dig og den lille nye.

Og sidst men bestemt ikke mindst: Hvordan virker hvalpen eller killingen?
Blanke øjne, ren pels, nysgerrighed og lyst til kontakt er gode tegn 🐶🐱

Det kan være svært ikke at forelske sig med det samme – men lidt ekstra forarbejde kan gøre en stor forskel for både dyrets sundhed og jeres fremtid sammen 💛

Har du spørgsmål om valg af race, sundhedsundersøgelser eller den første tid med nyt kæledyr, hjælper vi selvfølgelig gerne hos Højelse og Borup Smådyrsklinik 🐾

KALDER ALLE CANOSAN-KØBERE 👀
12/05/2026

KALDER ALLE CANOSAN-KØBERE 👀

TORSDAGS TIPS: FLÅTPROFYLAKSE 🌿Flåtsæsonen er godt i gang, og de små blodsugere er allerede aktive i både haver, skove o...
07/05/2026

TORSDAGS TIPS: FLÅTPROFYLAKSE 🌿

Flåtsæsonen er godt i gang, og de små blodsugere er allerede aktive i både haver, skove og højt græs. Flåterne er selvfølgelig irriterende for vores firbenede venner at have siddende, og udgør også en sundhedsrisiko, idet de kan overføre diverse sygdomme til vores kæledyr.

Heldigvis findes der flere forskellige muligheder for flåtprofylakse til både hunde og katte, så vi kan hjælpe med at finde den løsning, der passer bedst til netop jeres dyr 🐶🐱

I er altid velkomne til at kigge forbi klinikken og høre mere. Husk dog, at flåtmidler er receptpligtige, og derfor kan vi kun udlevere dem, hvis vi har tilset dit dyr indenfor det seneste år 💚

Pas godt på jeres firbenede – og god torsdag ☀️

TORSDAGS TIPS: DIABETES MELLITUS HOS HUND OG KAT 😸🐶Vidste du, at både hunde og katte kan få diabetes, præcis ligesom os ...
30/04/2026

TORSDAGS TIPS: DIABETES MELLITUS HOS HUND OG KAT 😸🐶

Vidste du, at både hunde og katte kan få diabetes, præcis ligesom os mennesker? Diabetes mellitus er en stofskiftesygdom, og selvom det kan virke overvældende, kan langt de fleste dyr leve et godt og stabilt liv med den rette behandling og opfølgning.

Diabetes opstår, når kroppen ikke kan regulere blodsukkeret ordentligt – enten fordi bugspytkirtlen ikke producerer nok insulin, eller fordi kroppen ikke reagerer tilstrækkeligt på det insulin, der produceres.

Som ejer er du ofte den første til at opdage, at noget har ændret sig. Typiske tegn er øget tørst og vandladning, øget appetit – men alligevel vægttab – samt sløvhed og nogle gange en dårligere pels- eller hårkvalitet. Hos katte kan man også i nogle tilfælde se en ændret måde at gå på.

Behandlingen består primært af daglige insulininjektioner, som du lærer at give derhjemme. Det lyder måske lidt skræmmende i starten, men de fleste ejere vænner sig hurtigt til det, og de fleste dyr accepterer det rigtig fint. Derudover er en ensartet og passende kost samt faste f***rtider en vigtig del af behandlingen.

Regelmæssige kontroller hos dyrlægen er også vigtige. Her følger vi blodsukkeret over tid og justerer behandlingen, så dit kæledyr får den bedst mulige regulering.

Katte har den fordel, at sygdommen i nogle tilfælde kan gå i remission – altså at de ikke længere behøver insulin – hvis den opdages tidligt og behandles intensivt fra start. Hos hunde er behandlingen som regel livslang, men mange diabetiske hunde lever et godt og aktivt liv med den rette behandling.

Vores bedste råd er at være opmærksom på små ændringer i hverdagen – du kender dit dyr bedst 💛

Har du spørgsmål eller bekymringer, er du altid velkommen til at kontakte os - ring altid hellere en gang for meget end en gang for lidt.

SE HVEM DER ER TILBAGE I KLINIKKEN 😍Ja, altså udover meget fine Fnis, som her får en omgang laser, er det selvfølgelig T...
24/04/2026

SE HVEM DER ER TILBAGE I KLINIKKEN 😍

Ja, altså udover meget fine Fnis, som her får en omgang laser, er det selvfølgelig Thomas' tilbagevending vi er meget begejstrede over.
Skulderen er ikke 100% endnu, men det gode humør, de uundværlige råd og viljen til at hjælpe jeres dyr fejler ingenting.
Byd ham velkommen tilbage, når han fra på mandag er tilbage på helt normal tid ❤️

TORSDAGS TIPS: HYPERTHYROIDISME HOS KAT 🐱De sidste par uger har vi haft fokus på stofskiftelidelser hos vores firbenede ...
23/04/2026

TORSDAGS TIPS: HYPERTHYROIDISME HOS KAT 🐱

De sidste par uger har vi haft fokus på stofskiftelidelser hos vores firbenede venner – først Addison og derefter Cushings hos hund. I dag retter vi blikket mod katten og en af de mest almindelige hormonelle sygdomme hos ældre katte, nemlig hyperthyroidisme 🤗

Hyperthyroidisme (i daglig tale "forhøjet stofskifte") opstår, når kattens skjoldbruskkirtel producerer for meget stofskiftehormon. Det sætter kroppens “motor” i overgear, hvilket påvirker en lang række funktioner. Sygdommen ses typisk hos midaldrende til ældre katte.

Det, der ofte vækker mistanke, er en kat, der taber sig – selvom den spiser godt eller måske endda mere end normalt. Mange ejere oplever også, at katten bliver mere urolig eller aktiv, mjaver mere, drikker og tisser mere og nogle gange får en lidt mere “pjusket” pels. I nogle tilfælde kan der også ses opkast eller diarré.

Hvis vi får mistanke om hyperthyroidisme, tager vi en blodprøve, hvor vi måler niveauet af stofskiftehormonet, T4. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med supplerende tests for at bekræfte diagnosen, men ofte vil en markant forhøjet T4 være diagnostisk i sig selv.

Heldigvis findes der flere gode behandlingsmuligheder, som tillader katten at leve et godt og normalt liv. De fleste katte behandles med medicin, der dæmper produktionen af stofskiftehormon, men der findes også andre muligheder som specialf***r, operation eller radioaktiv jodbehandling – afhængigt af den enkelte kat og situation.

Vores bedste råd er: Kontakt os, hvis din kat taber sig uden forklaring, ændrer adfærd eller bare ikke er helt sig selv. Det er ikke sikkert, det er hyperthyroidisme – men det er altid en god idé at få det undersøgt 💚

Følg med i næste uge, hvor vi fortsætter temaet og kigger nærmere på endnu en stofskiftesygdom – nemlig diabetes mellitus hos hund og kat 🐶🐱✨

TORSDAGS TIPS: CUSHINGS SYGDOM HOS HUNDE 🐕I sidste uge fortalte vi om hypoadrenokorticisme (Addisons sygdom) – og i dag ...
16/04/2026

TORSDAGS TIPS: CUSHINGS SYGDOM HOS HUNDE 🐕

I sidste uge fortalte vi om hypoadrenokorticisme (Addisons sygdom) – og i dag bliver vi i samme boldgade med endnu en stofskiftelidelse hos hunde 🤗

Cushings sygdom (også kaldet hyperadrenokorticisme) opstår, når hundens krop producerer for meget af stresshormonet kortisol. Kortisol er vigtigt for kroppens balance, men i for store mængder kan det give en række udfordringer. Sygdommen ses typisk hos midaldrende til ældre hunde.

Cushings kommer snigende over tid, og kan derfor være nemt at overse, men overproduktionen af kortisol giver anledning til et ret specifikt symptombillede. Mange oplever, at deres hund begynder at drikke og tisse mere end normalt, bliver mere sulten og måske tager på i vægt. Den mest udtalte forandring er at finde i hud og pels: Pelsen kan blive tyndere og fremstå mere pjusket, huden mere skrøbelig, og mange hunde udvikler en lidt “hængende” bug, som giver et "vommet" udseende. Derudover kan man se nedsat energi eller ændringer i hundens adfærd.

Hvis vi får mistanke om Cushings, vil vi typisk starte med blod- og urinprøver. For at stille den endelige diagnose kræves der ofte yderligere tests, hvor vi undersøger kroppens håndtering af kortisol – blandt andet via en ACTH-stimulationstest eller en lavdosis dexamethason-suppressionstest.

Heldigvis kan Cushings i mange tilfælde behandles, så hunden får en bedre livskvalitet. Behandlingen består oftest i medicin, der hjælper med at regulere kortisolniveauet, og det kræver løbende kontrol og justering.

Vores bedste råd er: Kontakt os, hvis din hund over tid begynder at drikke og tisse mere, ændrer appetit, fresmtår pjusket og vommet, eller bare ikke er helt sig selv. Det er ikke sikkert, det er Cushings – men det er altid bedre at få det tjekket en gang for meget end en gang for lidt 🩵

Følg med i næste uge, hvor vi fortsætter temaet og dykker ned i endnu en stofskiftesygdom – nemlig hyperthyroidisme hos kat 🐱✨

Adresse

Ejbyvej 12 C
Lille Skensved
4623

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 17:00
Tirsdag 08:00 - 17:00
Onsdag 08:00 - 17:00
Torsdag 08:00 - 17:00
Fredag 08:00 - 17:00

Telefon

+4556168024

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Højelse og Borup Smådyrsklinik sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Type