22/12/2025
Sikke et (helvedes) år!
Et nyhedsbrev plejer ikke at være mig - men her ved årets afslutning, har jeg brug for at forklare og fortælle mine dejlige kunder og følgere hvorfor det her år har været så anderledes end andre år.
Til de af jer der er blevet - tak for jeres tålmodighed og engagement. Til jer jeg ikke kommer hos mere - undskyld hvis jeg ikke har levet op til det I havde forventet og håbet på. Jeg håber på at I på et senere tidspunkt vil give mig en ny mulighed.
Der har været mange dejlige ting i år og nogle svære. Jeg sagde farvel til Zippo efter et meget langt sygdomsforløb som hverken han eller jeg troede på mere. Han vil for altid være min champagne pony.
Men det der virkelig har fyldt i mit år har været min søns nedbrud i en dyb depression i januar måned. At se mit barn slet ikke have lyst til at leve mere og køre hele sit liv og fremtid ud over afgrunden har været grufuldt. Jeg, Anne Christine og Hans Christian har kæmpet os igennem det her år. På mirakuløs vis og med overmenneskelig styrke fik HC hue på i juni og selvom han ikke fik den eksamen han selv håbede på er jeg sikker på at han nok skal finde sin vej. Men når man har været helt væltet rejser man sig ikke bare igen, og vi har derfor brugt den anden halvdel af året på dette. Systemet er langt fra perfekt så hc mangler fortsat en diagnose, en behandling og en mere bestandig bedring. På mange måder har han brugt de her måneder på at trække vejret lidt.
For AC har det været et hårdt år, og heldigvis har hun fået lille baby Rina i Thy som har skullet besøges og jeg er taknemmelig for de pauser og omsorg hun har fået af sine “bonusbedster” i Thy.
For mig har det været et år i kaos!
Det vigtigste for mig har været mine børn.
Dernæst har der været en del belastninger herhjemme udover arbejde, virksomhed, kurser, heste,bondegård og økonomi.
Jeg har gode mennesker omkring mig som hjælper mig i hverdagen og har min ryg. Uden dem havde det ikke gået. Men belastninger koster et sted - og det har kostet på mit overblik, overskud, helbred og drive. Jeg har trukket energien hjem - for det var der at der var brug for den. Jeg skulle vigtigst af alt passe på mine børn.
Her ved årets afslutning er det tid tilat gøre lidt status og sætte nye mål.
Der er nye tiltag på vej i working horsemanship og i Sjællands horse park. Nogen er ikke helt fastlagt endnu og derfor mangler kalenderen også for 2026 - og det er vist ikke sket før.
Jeg har tre helt fantastiske heste som alle er helt unikke og jeg føler mig så heldig at have tre så skønne drenge som makkere.
På det private plan har jeg lovet mine børn at vi skal passe godt på hinanden. Jeg drømmer om at starte Saranto op i Bosal. Og så går jeg og roder med en bog. Det er en opgave jeg længe er blevet opfordret til, men har slet ikke haft overskud til - men 2026 er året.
Udover det føler jeg også at tiden er til at jeg tager bladet lidt fra munden. Jeg har altid ment at den bedste måde at flytte noget er ved eksemplets magt, og at jeg ikke behøver at gøre andre forkerte for at føle mig rigtig.
Der er meget “du er forkert” i vores hesteverden og jeg ønsker mig en større nysgerrighed på hinandens verdener mest til glæde for hestene. Det er måske både naivt og godtroende men som altid tror jeg på det bedste i os og hestene.
2026 - er ild 🔥 hestens år.
̊r
