02/02/2026
Velkommen til vores nye dyrlæge og kollega: ✨
Mit navn er Cecilie og jeg er glad for at kunne præsentere mig selv som den nyeste tilføjelse til teamet hos Hestedoktoren 👩🏼⚕️
Nogle af jer kan måske genkende mig fra Højgård Hestehospital i Odense, hvor jeg har arbejdet som dyrlæge de sidste 5 år. Her har jeg opbygget en bred viden i alt fra akutmedicin og behandling af kritiske, hospitalskrævende patienter til halthedsudredninger og sportsmedicin.
Jeg har en særlig interesse for udredning af heste med nedsat præstation herunder ortopædi, mavesår, luftvejslidelser og kardiologi. I forlængelse af min interesse for hestens rolle i sporten har jeg desuden ageret som FEI-dyrlæge til flere internationale stævner, hvor fokus er at sikre, at hesten trives og kan arbejde på en sund og holdbar måde. Jeg brænder for ridehestens velfærd og for at sikre, at de kan være sunde, velfungerende og have de bedste forudsætninger for et langt og godt liv – uanset hvilket niveau de arbejder på 🐎
Min passion for ridesporten stammer fra dengang jeg red dressur på landsplan og privat er jeg stadig oftest at finde ude i stalden, hvor jeg har en lille flok føl og ungheste af egen avl. Herigennem har jeg fået en endnu bredere viden om avl, træning og management og jeg nyder at bruge disse erfaringer i mit daglige arbejde.
Jeg ser frem til at møde både nye og kendte hesteejere og ikke mindst alle jeres heste 🐴