20/05/2026
🦷 Vidste du, at når dit dyr kommer til tandrens hos os, vurderer vi altid mundhulens sundhed ud fra to vigtige undersøgelser? 🦷
👉Klinisk mundhuleundersøgelse
👉Tandrøntgen
Begge dele er nødvendige for at give et samlet og grundigt billede af dit dyrs mundhulesundhed.
Ved den kliniske undersøgelse vurderer vi de synlige dele af tænder og tandkød. Her kigger vi blandt andet på lommedannelser omkring tænder, løshed og knoglefæste, skader, slid og vitalitet.
Med tandrøntgen undersøger vi det, der ligger under tandkødet – altså det, man ikke kan se med det blotte øje🤓
Her vurderer vi blandt andet sygdom omkring eller i tandrødderne, graden af knogletab omkring tænderne, betændelsestilstande og evt ikke frembrudte tænder.
Vi ønsker at give dit dyr en behandling af høj kvalitet uden at risikere at overse sygdom og potentielt sende dit kæledyr hjem med uopdaget smerte fra mundhulen 💪
Patienten på billederne viser hvor svært det kan være at se tandsygdom uden at tage røntgen og lave en grundig mundhuleundersøgelse. Her ligner det at der blot er lidt tandsten, men røntgen viser manglende knoglevæv, og vores kliniske undersøgelse afslører også at vores tandinstrument kan komme igennem under tandkronen, hvilket ikke er normalt 🦷
Vi håber at I blev lidt klogere på vores tandbehandling og husk at det altid er muligt at få et gratis tandtjek af dit dyr hos os.
🐾Ring og book en tid til dit kæledyr på tlf 41331010 eller benyt vores online bookingsystem via hjemmesiden 🐾
🌞Rigtig god dag til to- og firbenede 🌞