Aymilu hundeskole

Aymilu hundeskole Positiv og sjov hundetræning for alle racer, størrelser og farver. Altid hensyn til enkelte - både hund og ejer. Uddannet instruktør og opdrætter.

Kommende adfærdsbehandler

Nye indendørs hold i lækker hal i Ringsted: 1. Hvalpehold for hvalpe af alle racer, men med stort hensyn til den enkelte...
28/09/2022

Nye indendørs hold i lækker hal i Ringsted:

1. Hvalpehold for hvalpe af alle racer, men med stort hensyn til den enkelte hvalps race, størrelse, temperament og præmisser

2. Mix - holdet med mix af tricks, snus og kropskontrol for dem, der bare gerne vil lave noget sjovt og uforpligtende med deres hunde. Holdet minder meget om det, vi førhen kaldte hyggeholdet og er mindst ligeså hyggeligt ....uden præstationsangst, krav om hjemmetræning og høje ambitioner , men en masse kvalitetstid med den skønne firbenede :-D

Se mere her :

http://www.sydkystenshundeskole.dk/kurser/kurser_hvalpe.php

http://www.sydkystenshundeskole.dk/kurser/kurser_andre.php

Andre hold hos Sydkystens Hundeskole.

Long time - no see ....men nu er jeg på banen igen :-) Der er sket mange ting det sidste år ...flytning, sygdom, operati...
07/08/2022

Long time - no see ....men nu er jeg på banen igen :-)

Der er sket mange ting det sidste år ...flytning, sygdom, operation, hvalpe og meget mere. Men hvad der især er sket eller rettere ...er på vej til at ske, er at jeg fra 1/9 - 22 stopper som pædagogisk konsulent i Køge Kommune og nu i stedet hopper helt ud i hundelivet. Jeg glæder mig - og er også liiiiidt nervøs for det. Men hvo intet vover etc. :-D

Det betyder, at jeg:

1) Er startet i Rigtig Hundemad - naturlige dyr i både Greve og Køge, hvor jeg er så heldig at tilbringe dagen lang med at snakke OG beskæftige mig med hunde og katte. Jo nærmest mine to yndlingsbeskæftigelser

Sydkystens Hundeskole tilbyder hundetræning i Solrød og Osted. Hvalpe, og Rally.

13/08/2021

Kære kursister ...tidligere, nuværende og lovede kommende.

Jeg er desværre nødt til at aflyse kommende holdplaner det næste stykke tid.
I lang tid har jeg skrantet en del, og trods jeg ihærdigt har prøvet at ignorere det, har det ikke virket. Energien har været og er fortsat helt nede under 0.
Jeg ELSKER jo at undervise jer og føler mig altid nærmest høj af at være sammen med jer og jeres underskønne hunde. Så mentalt har det ikke været svært at tage sig sammen, men fysisk var og er det som at hive et alderdomshjem op på Mount Everest. Hvorefter det ruller ned igen 😉
Nu viser det sig så, at jeg rent faktisk ER syg, og det er en del af sygdommen ( med et meget langt navn) at have det sådan.
Det gode er, at det med næsten fuld sandsynlighed ikke er ondartet, og at det kan opereres. Det dårlige er, at jeg ikke bliver rask, før jeg er blevet opereret.
Da der kun er få her i landet, der rent faktisk kan foretage den slags operationer, så bliver det desværre ikke lige om lidt - så jeg må pænt vente i køen bag dem, som jo også har det skidt. Sådan er det jo 😉

På grund af tingenes tilstand, giver det ingen mening at lave hold. Der vil helt sikkert blive for mange aflysninger, og det vil jeg ikke byde jer.
Aymilu holder derfor en pause, men vender stærkt tilbage, når jeg er frisk igen.
Enetimer og hvalpepakke laver jeg stadig, og man må gerne være flere ( op til 3) om at dele en time. .

Endvidere vil jeg - hvis ønsket - tilbyde enkelte miljøture . En miljøtur varer ca. 2 timer og vil være i skv, by eller strand, hvor hundene både bruger hoved, krop og sanser. med pauser undervejs 😉
Hvalpe kan også være med på miljøtur. Enten kun for hvalpe eller på blandet hold med ekstra hensyn.

Har det interesse, så skriv gerne.

På gensyn og stort knus Camilla 🙂

24/03/2021

Der er overvældende interesse for hyggeholdet, men jeg har måtte lukke holdet nu, desværre. Det bliver bare ikke så hyggeligt, hvis vi er alt for mange😉
Jeg åbner gerne er nyt, hvis der er interesse for det - men meld gerne tilbage så hurtigt som muligt.
Forslag for tidspunkter kunne være:
Mandag 16-17
Tirsdag 18:15 - 19:15
Torsdag18:15- 19:15

Andre forslag?

Meld gerne hurtigt tilbage, hvis det har interesse ☺️

24/03/2021

Til jer, der er tilmeldt hyggeholdet.
Er det ok med jer at give en 7. kursist en mulighed også?
I så fald vil jeg give jer et kvarter ekstra tid, så det hedder 14: 15 - 15:30
Meld meget gerne tilbage hurtigst muligt🙏❤️

23/03/2021

Så er den barsel vist også ved at være slt :-D
Mine to sidste kuld er nu henholdsvis 4 måneder og snart 6 måneder ... og den tid fløj bare af sted

Kennel Aymilu
21/12/2020

Kennel Aymilu

Kom godt igennem nytårsaften. Uanset om det er din hunds første nytår eller du evt. ved den vil blive bange. Der er noget du kan gøre for at hjælpe din hund

26/08/2020

Kære kursister

I en hundeskole kan man ikke altid forudse, hvad der hitter.
Normalt plejer mine miljøture samt børnehold at være det første, der bliver udsolgt - men denne gang har det ikke været muligt at samle folk nok på de samme datoer.

Jeg tror simpelthen, at de fleste efter den lange coronatid og sommerferie bare gerne vil i gang med "god, gammeldags træning" af den positive slags, som ligger et godt fundament for samarbejdet. Og det er jo ikke så ringe endda ,-)

Men det betyder desværre, at jeg sletter datoerne for nu ift. turene. MEN jeg pønser på snart at slå nogle nye op særskilt - og børneholdene i efterårsferien.
Meld gerne ind, hvis og Hvad I ønsker. Jeg er altid åben for forslag :-D

05/08/2020

"Det sidste stykke er hundens"...
Det er ikke mine ord - det er Lise Bang Hansens.
Jeg har fået lov at dele dem her, for jeg synes virkelig den korte sætning rammer lige ned i en hyppig problematik;

Hunde der bliver klappet og kælet uden egentlig at have lyst til det. 🙄😨

Alt for mange hunde klappes og berøres af deres ejere, børn, gæster, fremmede etc uden egentlig at have lyst.

( er du ejer af en super-social golden retriever eller noget i den stil, så er det formentlig ikke din hund jeg tænker på lige her 😊)

En del hunde er lidt utrygge ved fremmede / børn / mænd etc og har ikke lyst til at blive rørt.
Eller måske de er reserverede og vil egentlig ikke klappes på hovedet af hvem som helst / når som helst.

Hvis vi tænker sætningen "det sidste stykke er hundens" ind i vores omgang med hunden, så sørger vi for at møde dem med respekt og for at give mulighed for at hunden kan takke nej.

Invitér gerne til kontakt
- men lad det sidste stykke være hundens.
Vil den gerne tales med, så skal den nok komme til dig.

Lær også dine børn det - det kan forebygge uheld - og det kan styrke relationen mellem barn og hund 🧡

29/07/2020

SÅ ER DER NYT 😀 😀 😀

Undskyld forsinkelsen.....der gik ferie og mange andre ting i den, men HER er de nye sensommerhold. Der er stadig mulighed for at lave nogle ekstra, så mangler I noget, så skriv.

Tilmelding: Skriv til [email protected], så får du et tilmeldingsskema samt betalingsoplysninger sendt.

Hvalpehold : Hvalpehold for hvalpe op til 6 måneder.

Hold A. UDSOLGT
Solid fundamenttræning og enkle øvelser med vægt på basal kontakt, samarbejde, initiativ og sjov med ejer
Max. 6 hunde på holdet
På plænen ved Køge Gymnasium + andre miljøer efter aftale Lørdage kl. 10:15 - 11:15
Datoer: 15/8, 22/8, 5/9, 19/9, 26/9, 3/10 ( Bemærk ingen træningsgang 29/8 og 12/9)
På grund af corona er der ikke som normalt teoriaften, men der vil inden første træningsgang blive sendt et teorioplæg på skrift, som vi taler om første gang.
Pris: 6 x 60 min. 750 kr.

NB. Der vil være hvalpe af forskellige racer på holdet, men ingen hvalpe hilser på hinanden uden aftale, og alle tager hensyn til hinanden.
Ingen fri leg mellem hunde, der ikke passer sammen i både sind og størrelse.

Fortsætterhold: For hvalpe, der før har gået på hvalpehold enten hos mig eller andet sted

Hold C. Fortsætter 1 - for jer, der lige har været på hvalpehold. UDSOLGT
Vi fortsætter, hvor vi slap lige inden ferien og arbejder videre med det gode samarbejde. Der vil komme flere lydighedsorienterede øvelser, men også stadig fokus på sjov, kropskontrol og glæde.
Sted: Køge gymnasium + andre miljøer efter aftale
Lørdage kl. 11:30 - 12:30
Datoer: 22/8, 29/8, 5/9, 19/9, 6/9, 3/10
Erstatningsgang i tilfælde af træners aflysning 10/10
Pris: 6 x 60 min. 750 kr.

Hold D. Fortsætter 2 med ambitioner/let øvet UDSOLGT
For jer, der har gået på et par hold allerede.
Vi fortsætter med at arbejde med sjove og nyttige øvelser , som fungerer i hverdagen- men laver også både lidt mere ambitiøse øvelser rettet mod decideret lydighedstræning og lidt underholdende tricks.
Lørdage kl. 9 - 10
Datoer: 8/8, 15/8, 22/8, 5/9, 19/9, 26/9, ( Bemærk ingen træningsgang 29/8 og 12/9)
Pris: 6 x 60 min. 750 kr

Hold E. Fortsætter 2 - Hygge og vedligeholdet/let øvet UDSOLGT
For jer, der har gået på et par hold allerede og gerne vil lave lidt sjov til træning, der giver hunden nogle gode stimuli - men ikke ønsker svære øvelser og/eller at træne så meget hjemme.
Vi hygger og leger med vores hunde og vedligeholder det, som har fungeret. Efter behov introducerer vi et par nye øvelser i det tempo, der passer alle. Fokus på krop og fitness, næseøvelser, der stimulerer hunden og gode hverdagstricks.
Sted: Køge Gymnasium + andre miljøer efter aftale
Lørdage kl. 13:00 - 14:00
Datoer: 22/8, 29/8, 5/9, 19/9, 26/9, 3/10, ( Bemærk ingen træningsgang 12/9)
Pris: 6 x 60 min. 750 kr

Hold F. Øvet med både sjov, tricks, spor og LP - øvelser fra DKK's LP-program UDSOLGT
Tirsdage kl. 18:30 - 19:30
Datoer: 11/8 ( Køge Gymnasium), 18/8 ( Parken), 25/8 ( Køge Lystbådhavn), 1/9 ( Ølbycenteret), 8/9 ( Skoven), 15/9 ( Køge midtby)
Pris: 6x60 min. 750 kr.

Adresse

Køge
4600

Telefon

+4529642363

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Aymilu hundeskole sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Aymilu hundeskole:

Del