Bevaring Sjælland

14/05/2025

✨ Må vi bare lige sige WAUW!? ✨

Det er sjældent, vi ser dukker så gamle som denne – syet i begyndelsen af 1800-tallet af en vestindisk kvinde og givet til den danske pige, hun passede på St. Croix.

Men det er ikke kun alderen på dukken, der er imponerende – det er også dens detaljerigdom.

Se lige de smukke krøller, der kigger frem fra under hovedtøjet, hendes smykker, og beklædningen – og hun har endda fået fingre og tæer!

Hovedtøjet i madras-tern blev typisk brugt af kvinder i hele Caribien, især de frie afrocaribiske kvinder.

Her på Bevaring Sjælland har dukken fået lidt kærlig pleje: en limet fod, en nænsom støvsugning og en monteringsløsning, så hun kan stå smukt og sikkert til udstillingen Fri og ufri på Reventlow-Museet der åbner i juni.

Vi glæder os til, at hun får lov at fortælle sin historie 💛

07/05/2025

📜 Velkommen til Victoria!

I de næste to måneder har vi fornøjelsen af at have Victoria i praktik hos os.

Hun studerer på Det Kongelige Akademis Institut for Konservering, grafisk linje.

Hos Bevaring Sjælland skal Victoria arbejde med papirkonservering - og få et praksisnært indblik i, hvordan det egentlig er at arbejde i konserveringsbranchen.

Vi glæder os til at få hendes blik og faglighed i spil, og lære hende at kende!

30/04/2025

🌱🔬 Hvordan ved man, om læder holder i 100 år? Man får det til at svømme.

Ja, du læste rigtigt nok. Lad mig forklare ⬇️

I konserveringssammenhænge stræber vi efter at vores løsninger holder i mindst 100 år, og derfor skal materialerne, vi bruger, selvfølgelig have en tilsvarende levetid! I mange år har der været efterspørgsel på et læder af en tilstrækkelig kvalitet, og det er nu på vej…

Hos Bevaring Sjælland arbejder vi sammen med italienske Gruppo Biokimica og amerikanske Steve Siegel Leather på at udvikle et bæredygtigt og langtidsholdbart læder til bogbinding og restaurering af kulturarvsgenstande.

Vi har længe vidst, at noget vegetabilsk garvet læder er langt mere holdbart end andet, og at holdbarheden blandt andet hænger sammen med de planteekstrakter, man bruger i garveprocessen.

📸 På billederne kan du se, hvordan læder, der er behandlet med forskellige planteekstrakter, har forskellig kvalitet og dermed holdbarhed.

I vores arbejde på at udvikle det perfekte læder står Bevaring Sjælland for at udføre kontrol af læderets kvalitet og organoleptiske egenskaber. Ved hjælp af mikroskopiske fiberanalyser, ATR-FTIR-analyser og ved at bestemme læderets hydrotermiske stabilitet kan vi analysere den fysiske og kemiske nedbrydning af læderet.

Men hvorfor svømmer det så?

Ja, det har altså med den her analyse af den hydrotermiske stabilitet at gøre…

📽️ På videoen kan du se, hvordan læderfibre bevæger sig under opvarmning i vand 💃🕺

Det gør de, fordi energien i den stigende vandtemperatur bryder de kemiske bindinger, der opretholder strukturen af læderfiberen. Vi opvarmer altså læderprøver i vand, og ser, hvornår fibrene begynder at bevæge sig! Jo længere tid fibrene holder stand, jo bedre er kvaliteten af læderet.

Populært sagt er det et kvalitetstjek. Videnskabeligt er det en analyse af læderets hydrotermiske stabilitet 🔬

🌱 Det er en simpel, men effektiv analyseform, der er del af vores bidrag til at sikre, at det læder, vi snart kommer til at bruge, beskytter bøger og genstande i mere end 100 år.

(Billeder fra STEP Leather Report (1994) Larsen, R. (ed), The Royal Danish Academy of Fine Arts, School of Conservation)

09/04/2025

[Papirets poesi – Når hver en fold bærer en historie om tradition og kultur]

De smukke polske papirværker – pajaki – har fundet vej til magasinering efter deres tid på udstilling hos Museum Lolland-Falster.

Vi har haft to styks på besøg – en oprindelig, og en ny, farverig reproduktion. Udstillingen fortalte historien om de polske sæsonarbejdere, der arbejdede i roemarkerne på Lolland-Falster, og hvordan de levede i Danmark.

Efter udstillingen er pajakierne blevet skånsomt rengjort med en ministøvsuger, og noget af papiret er blevet lappet. Man konserverer ikke meget før magasinering, men rengør og fjerner altid støv for at undgå potentielt skadelige stoffer – genstande på magasin skal være rene.

Pajakien er en del af polsk folketradition, og har været brugt som farverige dekorationer i de mørke vintermåneder.

De har traditionelt været håndlavet af papir og strå, og hvad der har været tilgængeligt af materialer. Pajakien ærer jorden og symboliserer kommende fertilitet.

Med deres detaljerede foldninger og dekorative æstetik fortæller pajakierne historier om håndværk og den polske kulturarv, som er blevet en del af vores fælles historie. Hver fold er en påmindelse om de mennesker og traditioner, der har formet vores landskab.

02/04/2025

🛠️ Størlim – et naturligt valg i konservering 🛠️

Fiskelim, der er fremstillet af kollagen fra støren, er en klassiker i malerikonservering. Med sine unikke egenskaber er den ideel til skrøbelige kunstværker og historiske genstande 🎨🖼️

Limen kommer i tørrede strimler, der opløses i varmt vand. Når den er klar, påføres den på materialer som revnede eller løse farvelag.

Dens lange tørretid gør det muligt herefter at arbejde på det løse farvelag med et mini-strygejern. Varmen hjælper nemlig med at lægge farvelaget ned igen, imens limen tørrer hurtigere.

Men hvorfor fiskelim fremfor syntetiske alternativer?🐟

Støren er truet af overfiskeri, hvorfor limen er dyr, og ikke uden etiske overvejelser.

Syntetiske lime kan være stærke, men størlim kombinerer styrke med fleksibilitet.

Den kan desuden fjernes igen blot med vand, mens syntetiske lime ofte kræver organiske opløsningsmidler.

Konservatorer bruger også kun meget små mængder – blot 3 g rækker til 100 ml lim.

Størlimens popularitet skyldes altså dens enestående egenskaber, der gør den uundværlig, når konservatoren skal vælge materialer:

- Den binder effektivt uden at forstyrre æstetikken.

- Den er farveløs, og derfor ideel.

- Den har en langsom tørretid, hvilket giver tid til præcist og kontrolleret arbejde, som er vigtigt for sarte materialer.

- Og så er den naturlig, fri for kemikalier og vandopløselig.

- Dens reversibilitet er en afgørende egenskab for konservatoren – limen skal kunne fjernes igen uden at beskadige objektet.

Kort sagt: Størlim er et naturligt og reversibelt valg, der skåner både æstetik og holdbarhed – et vigtigt redskab i konserveringsarbejdet.

Og nej… den lugter ikke af fisk 😉

07/02/2025

[Fra sammenfoldet stof til udspændt historie]

Det her er ikke en hvilken som helst faldskærm. Den blev kastet ned fra himlen med en særlig hemmelig passager; en brevdue.

Dette eksemplar er fra 2. verdenskrig, og er en del af en kommende udstilling for Slagelse Museum, Som led i de britiske brevdueoperationer blev faldskærmen i 1941 kastet ned over markerne tæt på Mørkøv med håbet om at få finderen til at sende brevduen retur til England med informationer om tyskernes aktiviteter i området.

Her på Bevaring Sjælland gør vi faldskærmen klar til udstillingen. Det indebærer både en grundig rensning og udvikling af en monteringsløsning, så faldskærmen kan tage sin rette oppustede form og fylde i udstillingen.

Tekstilet er snavset og gulnet. Da det er bomuld, kan vi borhydridbehandle det for at tilbagerulle oxidationen, og forhåbentlig genskabe faldskærmens hvide fremtoning.

For at sikre en stabil montering konstruerer vi en løsning med metalstænger som en slags paraply, der holder skærmen oppe. Derudover anvender vi fiskesnøre til at stabilisere papcylinderen, så de fine bomuldssnore ikke overbelastes under udstillingen.

Vi glæder os til at se brevduefaldskærmen folde sig ud på museet, og finde ud af, hvad der skete med duen og de andre faldskærme. Du kan opleve den i udstillingen ”Skyggekrigerne” på Slagelse Museum, Museum Vestsjælland, som åbner 4. maj 2025.

24/10/2024

Når tape holder op med at være et quickfix!

Et stykke tape bliver ofte brugt som et quickfix, når et papir går i stykker. Det reparerer hurtigt og effektivt. Og det er sådan set fint, så længe papiret ikke skal gemmes i mange år. Men bliver det reparerede papir pludselig til en museumsgenstand eller en del af en arkivsamling, så vil tapen give problemer over tid.
Klæberen nedbrydes og trænger ned i papirstrukturen, den gulner og efter tilstrækkelig nedbrydning vil klæberen også hærde og miste sin klæbeevne. Når bæreren ikke længere klæber til papiret, da har man blot et revnet misfarvet papir – og eftersom særligt misfarvningen kan være svær at fjerne, har det der først var et let quickfix udviklet sig til et problem.
Billedet viser et eksempel på stærkt nedbrudt tape. Papiret er blevet misfarvet, men ikke helt igennem, og hærdet klæber ses som blanke ’flager’ på papiroverfladen. På konserveringsværkstedet fjernes bæreren og den overfladeliggende klæber mekanisk, mens dybere liggende klæber fjernes kemisk. Til sidst lappes revnen med syrefrit japanpapir og hvedestivelse.

eller?

14/08/2024

05/07/2024

Følg med, når Arne Jouttijärvi fra Heimdal Archaeometry fortæller om spændende metalanalyser, foretaget på Bevaring Sjælland

12/06/2024

[At se det usynlige]

Undersøgelse og materialeanalyse af historiske genstande giver viden om råmaterialer og håndværksmæssige teknikker, som sjældent kan ses på genstandens overflade. Den tilførte viden kan, eksempelvis, give et væsentligt bidrag til fortolkningen af genstandes oprindelse, handelsveje og kulturelle kontakter med mere; være et vigtigt input i tilpasningen af udgravningsstrategier; være et supplement til analyser af eksempelvis håndværksaffald.

Bevaring Sjælland råder over et bredt udvalg af analyseteknikker, blandt andet røntgenflourescensspektroskopi (XRF), som er en analyseteknik, der anvendes til grundstof-analyse eller kemisk karakterisering af en prøve.

I maj havde vi, og Heimdal-archaeometry, besøg af Mareike Gerken og Roald Tagle fra Bruker som gav os et kursus i de avancerede anvendelsesmuligheder for vores M4 TORNADO mikro-XRF.

En af de genstande, vi kiggede på under kurset, var denne perle fra Bornholms Museum fra gravpladsen Nørre Sandegård. Perlen daterer sig til germansk jernalder, omkring år 700. Billedet til venstre viser perlen i XRF-apparatet under analysen. Billedet til højre viser et forstørret udsnit af perlen, hvor den grønne og gule farve visualiserer perlens ’mønster’, samt resultatet af grundstofanalysen - perlen er lavet af kobber (Cu) med guld (Au) i overfladens fordybninger. Nærmere analyser indikerer, at guldet er blevet pålagt ved en såkaldt lueforgyldning.

https://www.bevaringsjaelland.dk/analyser-1

08/04/2024

Maribo borgervæbningsfane sikret for eftertiden

Af Henrik Schilling og Benna Foldager Wichmann

Museum Lolland-Falster er i besiddelse af Maribo Borgervæbnings silkefane, som Kong Frederik V skænkede borgervæbningen engang i 1750’erne. Den bærer kongens monogram og som noget specielt er monogrammet skåret ud af en ældre fane for at blive genbrugt på Maribo Borgervæbnings gule fane, som med sine 127x146 cm var en pænt stor fane og en af Danmarks ældste bevarede borgervæbningsfaner.

Desværre har tidens tand ikke været god ved fanen. Den er derfor sendt til konservering på Bevaring Sjælland, hvor konservator Benna Foldager Wichmann og konservatorstuderende Thomas Tom-Petersen har sikret, at den bevares for eftertiden. Den er blevet renset med bløde pensler og sodsvampe, samt skånsom støvsugning. Derefter udglattet vha. koldvandsdamper og små vægte. Løse fragmenter er blevet placeret og hele fanen lamineret på støttestof af polyestercrepeline. Til sidst er fragmenter og nedbrudte områder sikret vha. nedlagt syning med silketråd.

Derudover er fanen blevet samlet og monteret på nyt indfarvet silke, som baggrund og yderligere forstærkning af fanen, således har den fået sin formentlig oprindelige størrelse igen. Fanen er nu sendt hjem til Museum Lolland-Falster, hvor den vil blive passet godt på for eftertiden.