26/05/2025
🎉🐭 Texas fyldte 2 år d. 22. maj – Hurra for vores ældre herre! 🐭🎉
Texas har rundet de 2 år, og selvom han nu officielt er en ældre herre, stopper det ham slet ikke i at leve livet på kanten med fart over feltet! Han leger stadigvæk løs med sine store drenge, Bohbu og Widey, samt de yngre D1-drenge, Zenith og Phoenix, som har gået med dem alle sammen siden de var 6 uger. Den introduktion gik som smurt – det var der heller ikke andet at forvente af Texas og hans blide, skønne sønner. På det tidspunkt var Texoulux, Darkster og Arrownie endnu ikke flyttet, så drengeflokken havde god tid til at vænne sig til hinanden.
Alderen viser sig kun i små detaljer – lidt mere morgenhår, flere lure og dyb, tiltrængt søvn.
Jeg kan stadig huske den dag, jeg hentede Texas hjem fra Bonnies i Rødovre Centrum. Han var så lille, fyldig og fin – allerede der mærkede jeg, at han var noget helt særligt. Og det har han virkelig bevist gennem de sidste to år, hvor han har indtaget en helt særlig plads i mit hjerte som en ægte hjerterotte.
Det slog mig først rigtigt her i mandags, da jeg kiggede på Bohbu og sagde: "Hvor er Rufus?" – en sætning, jeg ikke har sagt i flere år. Sidst jeg sagde det, var til Tonic og Gin, hvorefter deres dejlige far, Rufus, kom løbende. For dem der ikke ved det, var Rufus min sjælerotte, som stadig sidder ved min side i urne. At miste ham var som at miste en del af sig selv, og det gør stadig ondt at tænke på ham.
Men den dag i mandags, da jeg nævnte Rufus’ navn til Texas’ søn, sad jeg bare i chok og stirrede på Bohbu, som stod fuld af energi ved lågen, og få sekunder efter kom Texas truttende. Den ene sætning bekræftede, hvad jeg inderst inde altid har følt – Texas ER min hjerterotte.
Selvfølgelig vælger Texas til hver en tid min kæreste fyr over mig, men det gør mig ingenting. Det bånd, de har, er også uundværligt og noget helt særligt.
Jeg valgte Texas i Bonnies dagen før jeg hentede ham. Egentlig skulle jeg ikke have nogen, men da jeg kom forbi for at kigge, sad jeg pludselig der foran buret, hvor hans søskende var fyldt med øremider, men Texas havde ingen. Han var nysgerrig og ikke bange – vores sjæle klikkede. Jeg tog hjem og prøvede at overbevise mig selv om, at jeg ikke skulle have ham, men han fyldte mine tanker hele dagen og dukkede op i mine drømme som en åbenbaring.
Efter arbejde ringede jeg til Bonnies, der kunne fortælle, at han stadig var der – den lille dreng med headspotten. Jeg kørte straks ud med en transportkasse og tog ham med hjem. Han kom i isolation i to uger, fik en midekur som det første, mens mine andre rotter allerede var forebygget mod mider.
Texas kom hjem til mig den 28. juni 2023, og nu, næsten 2 år senere, er han stadig den fantastiske rotte, der fylder mit liv med glæde, fart og hjertevarme.
Hip hip hurra for Texas – vores livs kørende, charmerende og uundværlige ældre herre! 🎈❤️
