08/04/2026
Jeg starter alene-hjemmetræningen med at lære hunden at være i bur. Buret skal være et roligt sted hvor hunden kan føle sig tryg og afslappet. I starten lokker jeg hunden i buret med en godbid og kaster en anden godbid når hunden er inde i buret. Efterhånden skal hunden så selv gå ind i buret og der efter kaste en ny godbid. Når hunden er tryg ved at gå ind i buret og kan være der få sekunder uden lågen lukket, vil jeg kortvarigt lukke lågen, åbne med det samme og kaste en godbid. Tiden hvor lågen er lukket øger jeg gradvist så længe hunden er rolig. Efterhånden begynder jeg også at bevæge mig væk og øge afstanden gradvist til jeg til sidst forlader lokalet og kommer tilbage med det samme. Her følger jeg samme princip med gradvist at øge tiden væk og begynder også at lukke døren. Her bruger jeg et ord, så hunden ved jeg går, men også kommer tilbage igen. Bliver hunden utryg og begynder at pive, så gå nogen skridt tilbage. Men ladvlre med at gå tilbage til rummet/åbne buret før hvalpen er rolig. Husk at øjenkontakt er en belønning. Så giv ikke øjen kontakt hvis hunden er urolig. Ignorer og afvent til hunden selv træffer det rigtige valg. Så kan man give øjenkontakt og ros.
De første gange skal men nok også lige lokke hunden lidt til det ved hvad man forventer af den.
Håber det ellers går godt med træningen af de små guldklumper 😍