25/09/2020
Hvad et vibrationsgulv kan gøre for dig og din hest...
FAKTA OG FORDELE
Knoglescanninger viser, at vibrationsgulve regenererer knogletætheden med op til 20 % – ikke kun i benene, men også i ribbenene.
Ved at lægge hænderne på hesten kan du mærke vibrationerne fra gulvet helt op gennem skuldrene. Det skaber en betydelig stigning i muskelstyrken efter kun 10 minutter om dagen i 10 dage.
Vibrationsgulve hjælper også i behandlingen af bløddelsskader, overbelastninger eller lessioner på led og sener, forfangenhed og navikulære sygdomme - og så fremmer det sundere og hurtigere hovvækst. Derudover øger det produktionen af testosteron samt sænker kortisolniveauerne.
Heste, der trænes på vibrationsgulve, kan accelerere hurtigere fra stilstand og op i fart og udvikle mere højde i deres skridt. Dette skyldes, at elasticiteten og fleksibiliteten øges.
Tests viser, at det har en positiv effekt på opvarmningen, fordi det kræver mindre energi af hesten, før dens muskler er varme. Træningssessionerne kan derfor forkortes væsentligt.
Slutteligt er vibrationsgulv effektivt til rehabilitering af heste, der skal have boksro eller har svært ved at blive håndteret for hånd.
Som navnet antyder, så rystes hestens muskulatur nemlig godt igennem, når den står på det vibrerende gulv. Det fjerner syreophobninger i dens muskler.