25/08/2021
Kære alle der læser med.
WWF har valgt at lægge et opslag op med enormt meget misinformation, der får opdrættere og ejere af afrikanske pygmæpindsvin til at lyde som uetiske dyremishandlere, ulovlige importører osv.
Jeg vil gennemgå artiklen del for del, for at forklare jer situationen ud fra mit og andre opdrætteres synspunkt, for denne artikel er meget langt fra virkelighedsnær.
Tekst i gåseøjne og med skråskrift, er det de siger, nedenunder citaterne vil være mit skriv.
"𝘋𝘦 𝘴𝘮𝘢̊ 𝘧𝘰𝘳𝘴𝘷𝘢𝘳𝘴𝘭ø𝘴𝘦 𝘱𝘪𝘯𝘥𝘴𝘷𝘪𝘯 𝘦𝘳 𝘣𝘭𝘦𝘷𝘦𝘵 𝘦𝘵 𝘱𝘰𝘱𝘶𝘭æ𝘳𝘵 𝘮𝘰𝘵𝘪𝘷 𝘱𝘢̊ 𝘣𝘭𝘢𝘯𝘥𝘵 𝘢𝘯𝘥𝘦𝘵 𝘐𝘯𝘴𝘵𝘢𝘨𝘳𝘢𝘮. 𝘔𝘦𝘯 𝘥𝘦𝘵 𝘦𝘳 𝘥𝘦𝘴𝘷æ𝘳𝘳𝘦 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘪 𝘥𝘦𝘳𝘦𝘴 𝘯𝘢𝘵𝘶𝘳𝘭𝘪𝘨𝘦 𝘮𝘪𝘭𝘫ø. 𝘕𝘦𝘫, 𝘥𝘦 𝘣𝘭𝘪𝘷𝘦𝘳 𝘬𝘭æ𝘥𝘵 𝘶𝘥 𝘴𝘰𝘮 𝘏𝘢𝘳𝘳𝘺 𝘗𝘰𝘵𝘵𝘦𝘳-𝘬𝘢𝘳𝘢𝘬𝘵𝘦𝘳𝘦𝘳, 𝘪𝘧ø𝘳𝘵 𝘯𝘪𝘴𝘴𝘦𝘩𝘶𝘦𝘳 𝘦𝘭𝘭𝘦𝘳 𝘢𝘯𝘥𝘳𝘦 𝘱𝘢̊𝘧𝘶𝘯𝘥, 𝘴𝘰𝘮 𝘭𝘪𝘨𝘨𝘦𝘳 𝘭𝘢𝘯𝘨𝘵 𝘧𝘳𝘢 𝘥𝘺𝘳𝘦𝘵𝘴 𝘯𝘢𝘵𝘶𝘳𝘭𝘪𝘨𝘦 𝘢𝘥𝘧æ𝘳𝘥."
For det første, er pindsvin langt fra forsvarsløse. De er udstyret med skarpe pigge på hele ryggen, og kan rulle sig sammen til en kugle, såfremt de ikke gider snakke med dig, og det er de altså ikke blege for at gøre.
Det er rigtigt, at pindsvin er blevet populære på de sociale medier. Der er nogle uheldige videoer af unger der er alt for små er kommet i bad hvor vandet er alt for dybt. Eller hvor man kan se, at en håndfuld hanner viser dominerende adfærd overfor hinanden og burde skilles ad, men det fremstår som "nuttet" i videoerne.
Disse ting kan absolut ikke sammenlignes med, at et pindsvin får en lille nissehue på til et hurtigt instagram billede. Det er harmløst, og pindsvinet er fuldstændig ligeglad. Jeg tænker at de refererer til fx Mr. Pokee som har været ret populær. Et meget tamt pindsvin der blev behandlet super godt af sin ejer, men som blev lidt af en internetsensation, da pindsvinet gik viralt på instagram. En lille hat, et lille sæt sokker på fødderne, eller et lille sæt briller der er på pindsvinet i 20 sekunder for et hurtigt instagram billede er ganske ufarligt. Unaturligt, ja, men også ufarligt. Og det er slet ikke at sammenligne med de opslag der skal fremstå søde, men i virkeligheden er farlige. Hvilket er præcis de opslag der bør være nævnt i artiklen, men som ikke er. Det er billeder og videoer som vi opdrættere tager enorm afstand til. Hvis vi ser dem delt, kan vi ikke lade være med, at kommentere på, hvor uetisk det er. Videoerne florerer, og vi kan ikke stoppe dem, men vi kan da i det mindste forklare hvorfor det er problematisk til dem som deler disse opslag.
Uanset hvilket dyr man holder som kæledyr, vil der være videoer fra andre ejere på nettet, hvor disse ejere behandler det pågældende dyr dårligt - det kan ikke undgås. Så jeg synes det er ærgerligt, at dette udelukkende bliver tørret af på pindsvineejere.
"𝘍𝘢𝘬𝘵𝘶𝘮 𝘦𝘳, 𝘢𝘵 𝘥𝘦𝘵 𝘢𝘧𝘳𝘪𝘬𝘢𝘯𝘴𝘬𝘦 𝘩𝘷𝘪𝘥𝘣𝘶𝘨𝘦𝘥𝘦 𝘥𝘷æ𝘳𝘨𝘱𝘪𝘯𝘥𝘴𝘷𝘪𝘯 𝘦𝘳 𝘦𝘵 𝘷𝘪𝘭𝘥𝘵 𝘥𝘺𝘳. 𝘋𝘦𝘵 𝘩ø𝘳𝘦𝘳 𝘵𝘪𝘭 𝘪 𝘯𝘢𝘵𝘶𝘳𝘦𝘯, 𝘴ø𝘨𝘦𝘳 𝘧ø𝘥𝘦 𝘰𝘮 𝘯𝘢𝘵𝘵𝘦𝘯 - 𝘰𝘨 𝘴𝘢̊ 𝘧𝘳𝘺𝘨𝘵𝘦𝘳 𝘱𝘪𝘯𝘥𝘴𝘷𝘪𝘯𝘦𝘵 𝘮𝘦𝘯𝘯𝘦𝘴𝘬𝘦𝘳."
Ja, afrikanske pygmæpindsvin er vilde dyr. Det er meget få dyr, der er så domesticerede, at deres DNA adskiller sig fra deres vilde stamform. Hunde og katte er for eksempel domesticerede dyr. Køer, får, osv. Mange dyr som vi holder som husdyr er ikke domesticerede ud fra ovenstående definition, men dette er ikke ensbetydende med, at man ikke kan holde dem som kæledyr på etisk vis. De trives faktisk rigtig fint i fangeskab, ligesom så mange andre "vilde" dyr, så pindsvin er absolut ikke noget specielt når det kommer til dette.
Ja, de søger føde om natten, jeg kan ikke helt se, hvorfor dette er relevant for deres argumentation, men jeg så nogen der sagde, at dette måske kan lægge op til, at vi som opdrættere og ejere ikke respekterer deres døgnrytme. Jeg ønsker ikke at drage konklusioner, men jeg vil blot sige, at vi altid informerer om, at pindsvin er nataktive, og altså ikke et dyr man holder vågent om dagen, eller som man kan ændre døgnrytmen på. Det er ikke farligt for dem, at blive taget ud om dagen - de vil blot søge efter et sted at sove, men vi opfordrer til, at man håndterer om aftenen når de er vågnet fra deres søvn.
Pindsvin "frygter" ikke mennesker. Pindsvin har en naturlig reaktion der ligger så dybt begravet i deres DNA, der gør at de folder piggene ned over ansigtet. Det er ikke tegn på stress, det er ikke tegn på frygt, det er blot en reaktion. Pindsvin kan faktisk blive enormt tamme, og det er noget af det som rigtig mange opdrættere lægger vægt på i deres avlsarbejde. Jeg vil også lige påpege, at vi som opdrættere også altid informerer om, at pindsvin oftest ikke bliver ligeså tamme (når jeg siger tamme, så mener jeg, at de på en måde får afvænt denne reaktion) som for eksempel Mr. Pokee på Instagram som tidligere nævnt.
"𝘔𝘦𝘯 𝘭𝘪𝘨𝘦 𝘯𝘶 𝘣𝘭𝘪𝘷𝘦𝘳 𝘱𝘪𝘯𝘥𝘴𝘷𝘪𝘯𝘦𝘯𝘦 𝘪𝘯𝘥𝘧𝘢𝘯𝘨𝘦𝘵 𝘪 𝘯𝘢𝘵𝘶𝘳𝘦𝘯 𝘧𝘰𝘳 𝘢𝘵 𝘧𝘰𝘳𝘴𝘺𝘯𝘦 𝘦𝘯 𝘬æ𝘭𝘦𝘥𝘺𝘳𝘴𝘪𝘯𝘥𝘶𝘴𝘵𝘳𝘪, 𝘰𝘨 𝘩𝘷𝘪𝘴 𝘥𝘦𝘵 𝘧𝘰𝘳𝘵𝘴æ𝘵𝘵𝘦𝘳, 𝘳𝘪𝘴𝘪𝘬𝘦𝘳𝘦𝘳 𝘷𝘪, 𝘢𝘵 𝘥𝘦𝘵 𝘢𝘧𝘳𝘪𝘬𝘢𝘯𝘴𝘬𝘦 𝘩𝘷𝘪𝘥𝘣𝘶𝘨𝘦𝘥𝘦 𝘥𝘷æ𝘳𝘨𝘱𝘪𝘯𝘥𝘴𝘷𝘪𝘯 𝘧𝘰𝘳𝘴𝘷𝘪𝘯𝘥𝘦𝘳. 𝘋𝘦𝘵 𝘬𝘢𝘯 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘷æ𝘳𝘦 𝘳𝘪𝘨𝘵𝘪𝘨𝘵."
Bliver pindsvin indfanget fra naturen? ja, i meget få tilfælde. Faktisk så få, at trods mit kæmpe internationale netværk, har jeg aldrig hørt om nogen der har importeret afrikanske pygmæpindsvin fra naturen af. Der er simpelthen ikke nogen grund til det. Vi har enormt mange pindsvin i fangeskab verden over, så hvorfor skulle vi importere vilde pindsvin?
Opdrættere og ejere værdsætter stamtavler enormt højt. Stamtavler kan fortælle os om sygdomme i tidligere generationer der kan undgås, om der er indavl og meget mere. Der er nærmest ingen efterspørgsel på pindsvin uden stamtavle, ud over få ejere der er ligeglade med denne enormt vigtige del af avlsarbejdet. De vil dog finde det billigste pindsvin de kan få fat i, typisk fra en uetisk opdrætter der ikke følger stamtavler, og dette kan os etiske opdrættere ikke sætte en stopper for. Det eneste vi kan gøre er at forklare folk hvor vigtige stamtavler egentlig er.
Jeg vil dog godt i sidste ende forsikre om, at det ikke kan betale sig for nogen af os, opdrættere der benytter sig af stamtavler eller ej, at importere dyr direkte fra naturen.
For arter som langørede pindsvin eller etiopiske pindsvin som der er meget få af i fangeskab og nærmest ingen opdrættere af, der er så få i fangeskab, at man importerer for at få en større genpulje. Dette har dog intet med afrikanske pygmæpindsvin at gøre.
Og selv hvis vi antog, at der blev importeret afrikanske pygmæpindsvin fra Afrika af, for at understøtte industrien, så er denne art slet slet ikke truet for at uddø i naturen.
"𝘚𝘱𝘳𝘦𝘥 𝘣𝘶𝘥𝘴𝘬𝘢𝘣𝘦𝘵, 𝘰𝘨 𝘷æ𝘳 𝘮𝘦𝘥 𝘵𝘪𝘭 𝘢𝘵 𝘴𝘵𝘰𝘱𝘱𝘦 𝘦𝘧𝘵𝘦𝘳𝘴𝘱ø𝘳𝘨𝘴𝘭𝘦𝘯 𝘱𝘢̊ 𝘷𝘪𝘭𝘥𝘦 𝘥𝘺𝘳 𝘴𝘰𝘮 𝘬æ𝘭𝘦𝘥𝘺𝘳."
Lad endelig være med at sprede misinformation.
Jeg vil til sidst gerne dele nogle tanker med jer helt generelt:
Vi arbejder på, at forbedre arten i fangeskab. Vi arbejder på at eliminere sygdomme, fremavle god knoglestruktur, godt temperament, osv. Vi ønsker ikke at sælge stiklinger, bare for at sælge stiklinger, for det tjener vi nul og niks på. Vi prioriterer at indhente nyt avlsmateriale fra andre kontinenter af, for at undgå indavl, på trods af at det koster kassen at importere dyr - men vi gør det alligevel, fordi vi ønsker at forbedre artens gener. Vi arbejder pisse hårdt, og det er bare så ærgerligt, at en så anerkendt organisation skal sprede så meget misinformation om vores arbejde.
Jeg bliver faktisk enormt forarget og bekymret over, at en så anerkendt organisation ikke sætter sig ind i tingene før de lægger opslag op for næsten 130.000 følgere at se.
Lige dette, er noget af det jeg ved mest om, og næsten intet i artiklen var en virkelighedsnær beskrivelse, så det gør mig enormt bekymret for alt det de lægger op på facebook som jeg netop 𝙞𝙠𝙠𝙚 ved noget om. Det havde været gratis, at snakke med en af os først.
Øv!
Afrikanske dværgpindsvin hitter på nettet 😥
De små forsvarsløse pindsvin er blevet et populært motiv på blandt andet Instagram. Men det er desværre ikke i deres naturlige miljø. Nej, de bliver klædt ud som Harry Potter-karakterer, iført nissehuer eller andre påfund, som ligger langt fra dyrets naturlige adfærd.
Faktum er, at det afrikanske hvidbugede dværgpindsvin er et vildt dyr. Det hører til i naturen, søger føde om natten - og så frygter pindsvinet mennesker.
Men lige nu bliver pindsvinene indfanget i naturen for at forsyne en kæledyrsindustri, og hvis det fortsætter, risikerer vi, at det afrikanske hvidbugede dværgpindsvin forsvinder. Det kan ikke være rigtigt.
Spred budskabet, og vær med til at stoppe efterspørgslen på vilde dyr som kæledyr.
Bemærk: I opslaget refererer vi udelukkende til de dyr, som er født i den vilde natur og omtaler en tendens i verden, hvor dyrene bliver taget ud af deres naturlige habitat.