22/03/2025
Når nu traileren står fremme, udnytter jeg gerne lige at læsse hestene, bare for træningens og vedligeholdensens skyld. I dag blev de de unge heste. Først Audna på 2 år, som er ret god til trailer efterhånden, hun blev i sidste uge blev kørt til dyrlægen, til den store mundhuleundersøgelse og tandrasp. Efter sådan en tur, er det ret godt, et par dage efter, lige at bruge 5 minutter på at gå i trailer uden at skulle andet.
Bagefter fik Hagamus lov at gå igennem et par gange, hun kan godt, for det trænede vi også i går.
Sidst blev det Maisols tur, det er hendes første gang med traileren alene. Da hun kender øvelserne "Gå i snor" og "Stå" var det en smal sag at koble det sammen til at gå og stå i traileren. Jeg bruger klikkeren til de unge, det er effektivt og de lærer det lynhurtigt på den måde.
Nu skal de 3 unge ikke så meget andet end vedligehold og så ellers nyde flokken, lege og vokse.