04/11/2026
❤️ LANGE ER HJEMME IGEN! ❤️
Hold kæft, hvor er vi glade! Vi er lykkelige, lettede og fuldstændig overvældede af taknemmelighed. ❤️
Vores næsten-naboer, bare 800 meter herfra, ringede og fortalte, at de troede, de havde set vores hund. Han sad ude i deres hestefold.
Og som de kloge mennesker, de er, lod de være med at kalde på ham.
Jeg kom derned og kaldte på ham. Og så løb han! 🙈
Jeg ringede til Thomas og bad ham tage nogle af hundene og et par spottere med. Så gik vi ned gennem hestefolden og ledte.
Mens vi stod og kiggede efter Lange i spotteren, kunne jeg pludselig mærke noget omkring mine ben.
DET VAR LANGE! ❤️❤️❤️
Jeg kan slet ikke beskrive, hvor glade vi er lige nu.
Tusind, tusind tak til det kæmpestore hundenetværk, der har fulgt med, delt, hjulpet og håbet sammen med os.
Tak til alle vores fantastiske naboer og lodsejere, der har givet os lov til at rende rundt på kryds og tværs. Tak for alle de kærlige hilsner, vi har mødt på vores vej. Tak til alle jer, der har lånt os spottere og vildtkameraer, gået ture, ledt og hjulpet med stort og småt.
Og tak til alle jer, der har sørget for, at vi ikke skulle sulte undervejs. 😂
Vi har nu omkring 20 kg snolder stående på bordet, sodavand og stort set alt, hvad hjertet kan begære.
Vi er simpelthen omgivet af de mest fantastiske mennesker. ❤️
Nu vil vi prøve at trække vejret helt ned i maven igen. Måske endda sove en hel nats søvn.
Alt er godt. Lange er hjemme. ❤️
Af hjertet TAK til jer alle sammen. ❤️