06/06/2025
⭐️TMJ/Kæbeleddet⭐️
TMJ forbinder underkæben med kraniets temporale knogle. Leddet er afgørende for basale funktioner såsom at spise og vokalisere, men det er ikke det eneste det påvirker. TMJ kan have dybtgående virkninger på hestens samlede biomekanik og bevægelse.
❗️Holdning og balance
TMJ påvirker hestens hoved og nakkestilling. Forkert stilling eller smerter i kæbeleddet kan påvirke hestens balance og koordination, og føre til kompenserende ændringer i kropsholdningen.
❗️Spændinger i nakke og ryg
Dysfunktion i TMJ kan give spændinger igennem hestens nakke og ryg, hvilket fører til stivhed og ubehag, der kan hæmme bevægelse. Bagparten er ofte påvirket ved dysfunktion af kæbeleddet.
❗️Muskelkompensation
Hvis hesten skal kompensere for ubehag ved dysfunktion af kæbeleddet, kan det føre til muskulære ubalancer. Udvikling af hestens muskulatur og dens gang vil derfor blive påvirket.
❗️Bevægeapparatet generelt
Hestens skridtlængde, smidighed og rytme vil blive begrænset af smerter eller dysfunktion af kæbeleddet.