
19/02/2025
FEI Vaccinationer og registering i FEI HorseApp.
Pr. 3 februar 2025 skal alle heste som starter FEI stævner have deres vacciner registreret i FEI HorseApp.
Hvad betyder det for dig?
Det betyder at du skal registrerer din hests eksisterende vacciner i app.
Det er meget vigtigt, at dette gøres inden start ved FEI stævne eller inden hestens næste vaccine.
Ved vaccination er det vigtigt, at dyrlægen gøres opmærksom på at vaccinen skal indskrives i FEI HorseApp. Dette kan KUN gøres på dagen for vaccination og kun ved samme lejlighed idet dyrlægen skal tage et billede af hesten og uploade til appen.
Det er meget vigtigt at hestens eksisterende vacciner er registreret inden hesten vaccineres næste gang, da det ellers ikke er muligt at indskrive nye vacciner.
Sørg derfor for at i får uploadet eksisterende vacciner og ved bestilling af vaccine gør dyrlægen opmærksom på, at der er tale om en FEI vaccine. Det kræver at der afsættes lidt mere tid til vaccinationen i bookingen :)
Da Appen er ny virker det aktuelt til at visse funktioner ikke fungerer optimalt. Derfor kan der over tid forekommer ændringer i ovenstående praksis, men lige pt. virker ovenstående til at være den fungerende fremgangsmåde.
Vi ses ude i staldene :)