23/04/2025
Traditionen tro er jeg at finde ved min stand til hunde eventet i Givskud zoo her i weekenden. Tjek det spændende program ud og tag da lige en tur forbi og hils på mig. 🤩🐾
EVENT i WEEKENDEN: HUNDE I ZOO
Lørdag og søndag 26.-27. april sætter vi fokus på hunden med vores populære event "Hunde i Zoo".🐶🦴🦮
Parken kommer med garanti til at summe af liv og unikke oplevelser, spændende demonstrationer og lærerige foredrag om hunden og dens beslægtede art, ulven.
Eventpladsen bliver traditionen tro fyldt med stande og aktiviteter, og begge dage vil du opleve dygtige hunde og deres samarbejde med en række af landets ypperste specialister.
Dansk Kennelklub og nogle af de danske nationale racer kommer også - og du får lov at komme HELT TÆT PÅ.
Du kan også møde ulven og lørdag høre Thomas Boesdal dele ud af sin viden om netop ulven. Thomas Boesdal er jæger, naturelsker og kendt fra tv og aviser for sin viden om ulven.
Der bliver på dagen rig mulighed for at stille spørgsmål og debattere med Thomas Boesdal om ulven, og om den egentlig hører til i Danmark. Dagen efter, søndag, er det Foreningen Ulvetid, der strør viden om ulven ud over publikum og lægger op til debat.
Begge dage er der fodring af parkens ulve, som du i den anledning kan opleve på tætteste hold🐺
Hundeejere er som altid velkommen til at tage deres hund med i parken, og har du lyst til og mod på det, kan du få din hund bedømt af en udstillingsdommer og få et tusind kilometers gennemsyn af dit kæledyr med et pels- og tandtjek - udført af fagfolk.
Der venter over 10 lærerige foredrag og vildt spændende indslag⭐️
Læs alt om eventen på:
https://www.givskudzoo.dk/da/events/hunde-i-zoo/