05/06/2026
Det er ikke alle der…..
Hver gang vi har en debat og kritik af et hjørne af hesteverden, er der altid snakken om at det ikke er alle, “de brådne kar”, hvad med at vise de gode eksempler etc
Og det er rigtigt. Det ER ikke alle og der ER gode eksempler , men hvis vi ikke tør lyse ind i afkrogene på det der ikke er så pænt at se på og få ryddet op i alle hjørnerne, så sker der intet
Så kan vi sagtens samtidig vise alle de gode eksempler
Fordi det der er med mennesker er, at vi ofte vil gå meget langt for det vi tror på, bekender os til og hvor vi føler vi hører til
Dem der virkelig er fan af noget, holder ikke op med at være fan bare fordi andre mener noget andet - tvært imod får det os ofte til at rykke tættere sammen
Men forandring skaber det ikke
Linjerne bliver bare trukket skarpere op
Langt hen ad vejen tror jeg på dialogen, men med nogle ting tror jeg også at det er nødvendigt med regulering udefra. Den regulering kommer bare sjældent før nogen oplever at den nuværende praksis er et problem
Hvis noget ikke er gået i stykker, hvorfor så fixe det
Derfor kan fx dokumentarer noget - fordi det tvinger os til at se på det der ikke er kønt og tage stilling : hvad har værdi og hvad er ok?
Det betyder ikke at alle så er onde mennesker, men det betyder der er nogle systemer som nogle mennesker profiterer af, som de ikke er interesserede i at ændre på. At kaste lys på det gør det netop muligt at skabe momentum til at forandre tingenes tilstand.
Men det der også gør det svært er, at alting har en pris - hvad er vi hver især villige til at betale for at se den forandring ske . Er vi villige til at betale vores job, karriere, omdømme, kunder , venskaber , privilegier mv
For dem der har mest nytte af tingenes tilstand er også ofte dem der har en vis magt og som kan påvirke menigmands hverdag.
Jeg siger ikke det undskylder noget, men det er også en vigtig del af at forstå de dynamikker der holder dårlig praksis kørende. Hvorfor vi hver især træffer de valg vi gør om (ikke) at sige fra, glide af, forsvare, gemme sig etc. Fordi alting har en pris.
Den ultimative pris for dysfunktionelle systemer er det dog hestene der i sidste ende betaler.