30/10/2022
🌊 Traume på sjæl og krop 🌊
Del 1
Det her er fortællingen om mødet med en traumatiseret hest og hvordan heling opstår.
Lilja er en smuk, yngre hoppe, Lyngshest, der bor i en velfungerende hesteflok i fantastisk natur.
Hun bliver sendt til hingst og bliver uheldigvis skadet under bedækningsforsøg. Hun er meget tæt på at blive aflivet pga. skaden, men Lilja viser selv styrke til at ville leve og derfor behandler man hende og hun overlever.
Efterfølgende får hun voldsomt tilbagefald over flere dage og er igen tæt på aflivning, men endnu engang fremviser hun en styrke til at ville livet.
Endnu følger voldsomme koliklignende smerter, man dog ikke finder nogen forklaring på trods flere undersøgelser. Ejer har selv på fornemmelsen, at smerterne stammer fra reproduktionsorganerne.
Jeg bliver kontaktet og spurgt, om jeg vil prøve at behandle Lilja. Jeg kender ejer og har været i stalden tidligere, men ikke før til Lilja.
Da jeg ankommer, går vi ind i løsdriften og ejer står med Lilja i grime blandt flokken.
Jeg ser en meget skeptisk hest, der udstråler alt andet end lyst til, at jeg skal komme nær.
Ejer forsikrer Lilja om, at hun ikke vil lade mig gøre noget, Lilja ikke har lyst til. Efter mange besøg af forskellige dyrlæger, der alle har undersøgt Lilja fysisk, har Lilja en helt naturlig skepsis mod min blotte tilstedeværelse.
Årene har lært mig, at i mødet med et lidende væsen, så er alt hvad jeg ved om kroppen, bevægelighed, restriktioner, kompensatoriske bevægemønster uden betydning.
Det eneste, der betyder noget, er at jeg åbner mit hjerte og bare er.
Derfor står jeg med siden til hende, hviler på mit ene ben og kigger ned med let bøjet hoved og sænkede skuldre. Jeg trækker vejret roligt ind i mit hjerte. Jeg vender hovedet et øjeblik og kigger på Lilja for at vende det væk igen og skifte vægten over på mit andet ben.
Sådan fortsætter det i 5-10 minutter.
Liljas kropssprog blødes op og jeg registrerer flere beroligende signaler fra hende som tegn på, at hun falder til ro i min tilstedeværelse.
Jeg ved af erfaring, at i en situation som denne, får jeg én chance for at tage fysisk kontakt og jeg ved, jeg skal turde stå i intentionen om, at vi finder hen til et roligere sted sammen. Også selvom den første fysiske kontakt kan udløse voldsomme afværgereaktioner fra hesten.
Ligesom skibet, der sejler ud fra land og skal igennem den brusende bræmmen, hvor bølgerne brydes, men ved at vandet på den anden side er roligt.
Med den intention får jeg lov at lægge først min ene hånd bag skulderen i sadellejet. Helt let berøring, som var min hånd et blad, der landede dér.
I min anden hånd mærker jeg energien i den kontakt, jeg endnu ikke har fysisk med denne hånd. Og med dét billede for mit indre, lægger jeg blot en fingerspids på hendes skulderled. Det accepterer hun, men heller ikke mere end det.
Det næste, der sker, rummer essensen af, hvad der sker, når vi favnes af kærlig energi.
Mens jeg står med en hånd blødt i sadellejet bag skulderen og den anden hånds pegefinger i florlet kontakt foran skulderleddet, så mærker jeg som en rislen af kulde i min krop og især i min pande, at energien er off. Det er det ord, der kommer i mine tanker. Jeg føler, at Lilja står foran mig som en tom skal - som en krop uden energi. Det er en voldsom følelse rent energetisk.
Som jeg står her med følelsen af, at energi og krop ikke passer sammen, så hører jeg lige så tydelig, som var det ejer, der står lige på den anden side af Lilja, der sang:
"Ta´ mig med til Joanna. Ta´ mig med - ta´ mig med - ta´ mig med.
Hvis det er der, hvor man ikke bare skal passe sig selv"
Jeg tænker, mens jeg hører de første ord i sangen, at jeg ikke kan huske, hvordan den slutter. At det ikke er mig, der synger. At jeg hører nogen synge. Og den, der synger, kan helt tydeligt huske hvert et ord uden tøven. Det lyder meget klart og stærkt i mit indre.
I det sekund, sangen ophører, sukker Lilja for første gang og hun sænker hoved og hals. Hun står med halvt lukkede øjne - mellem ejer og jeg. Og vi er ikke i tvivl om, at hun er i gang med en dyb indre proces.
Hvad, der videre sker i denne behandling og efterfølgende, kan du læse om i del 2 og 3, som kommer her på siden.
Jeg vil slutte denne del af fortællingen her: Efter behandlingen er afsluttet, fortæller jeg ejer om sangen, som jeg hørte. Om aftenen modtager jeg denne besked fra ejer:
"Jeg var ni år og Gasolin fan, da Kim Larsen udgav Tag mig med til Joanna. Den har betydet meget for mig; jeg har sunget/ hørt den i mit hoved, når noget har været svært. For syge katte og også ude i stalden - rigtig mange gange . Den giver så megen mening her Marianne . ♥️"
🙏 Marianne / Hesterum 🙏
