Velkommen til Hundehjerte
Lidt om mig
Mit navn er Karinabell Taarnager. Jeg er 49år og har arbejdet i tv-branchen i snart 30år. Jeg elsker dyr, og i særdeleshed hunde. Jeg har selv en Golden retriever, der hedder Buster, og han er min tro følgesvend. Jeg har haft hund i hele mit liv, og kunne ikke forestille mig et liv uden. Jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor jeg vil kombinere min levevej, med min store kærlighed og passion for hunde. Jeg vil beskæftige mig med noget, der for mig giver mening og livskvalitet. Jeg kan derfor ikke forestille mig et bedre job i hele verden, end jobbet som 'din' hundelufter. Det ville for mig være en stor tillidssag, hvis nogen skulle lufte eller passe min egen hund. Så derfor er det med stor respekt, tillid og omsorg, at jeg tilbyder min hjælp til luftning af din/jeres hund(e). Jeg vil behandle din/jeres hund(e) med samme kærlighed og respekt, som var det min egen hund. HUNDEHJERTE
Jeg henter din hund imens du er på arbejde. Du kommer hjem til en glad, socialiseret og harmonisk hund, der har fået brugt sin energi og løbet krudtet af sig. Den er blevet luftet på en sikker professionel og ansvarlig måde, og har ikke været alene hjemme i alt for mange timer. Det strider imod hundens natur, at skulle være alene hjemme i alt for mange timer af gangen, så derfor er det i den grad dejligt, at kunne bidrage med at give vores dejlige hunde en bedre, sjov og ikke mindst aktiv hverdag. Når turen er slut, så kører jeg din hund hjem, og siger på gensyn med rent koldt vand i skålen og et kram
Ring eller skriv til mig, hvis du har fået lyst til at møde mig til en gratis og uforpligtende introduktion. Jeg glæder mig til vi ses
Mange hundehjerte hilsner
Karinabell Taarnager
Priser & Kontakt
- Det koster 170kr. tur i hverdagene.
- Lørdage og søndage indgår speciel aftale og pris.
- Pasning koster 550kr pr. Dette er på betingelse af, at Buster (min egen hund) og jeg kender hunden i forvejen.
- Hvis du kun benytter dig af Hundehjerter.dk lejlighedsvis, så koster det 200kr. tur.
- Hvis I har flere hunde i hustanden, eller en nabo, så ydes der rabat. Kontakt:
Tlf: 31311313
Mail: [email protected]
Det uundgåelige...der ofte står med småt
* De mest relevante oplysninger forud for vores aftale omkring hundeluftning.
- Din hund(e) skal have en lovpligtig ansvarsforsikring.Ansvarsforsikringen skal være gyldig og leve op til de lovpligtige krav omkring mærkning (chip, hundetegn)
- Din hund(e) skal være helt fri af smitsomme sygdomme. Krav omkring vaccinationer skal være overholdt.
- Hvis din hund(e) kommer til at forvolde nogen form for skade under vores tur, så er det hundeejerens ansvarsforsikring skaden behandles under.
- Hvis din hund bortkomster eller kommer til skade, så ydes der ingen erstatning.
- Skulle din hund(e) blive akut syg eller komme til skade, så kontaktes ejeren. Hvis det skønnes akut nødvendigt, da tilkaldes dyrlæge på hundeejerens regning.
- Din hund skal kunne begå sig/agere i selskab med andre hunde, mennesker og heste. Den skal være socialiseret, og helst kunne gå løs (Og hermed stabil i indkald).Hvis snor på hunden er nødvendigt, så skal der laves en aftale med hundelufteren.
- Der skal oplyses om evt. løbetid, og der ydes ingen erstatning for evt. parring og udgifter i forbindelse hermed.
- Hundelufteren forbeholder sig ret til at afvise enhver hund, hvis der skulle opstå tvivl omkring hvor vidt hunden kan luftes forsvarligt.
- Det er hundeejerens lovpligtige ansvarsforsikring, der er den til enhver tid gældende forsikring under aftalens og hundeluftningens forløb.
- Afbestilling af hundeluftningsturen skal ske dagen inden senest kl.19.30
- Betalingen skal ske forud for luftningen.