08/02/2026
Rigtig gode refleksioner om bokstid, foldtid, flokadfærd og misforstået godhed i forhold til vores heste.
https://www.facebook.com/share/18RXbzK9KJ/
"De står jo alligevel stille, så hvorfor lukke dem ud?"
Man begynder at forstå alle de reels med "vilde" heste i vinterkulden, med de foldtider mange heste sættes ned på.
2-4 timer er ikke ret meget for en hest.
6-8 timer er faktisk heller ikke, men det er bedre end 2-4 timer.
Selvfølgelig skal ens hest ikke stå ude på en fold og ryste af kulde.
Selvfølgelig skal den gigtplagede hest ikke stå og blive stiv af frosne ben, fordi blodomløbet er udfordret m.fl.
Men, vi skal heller ikke være bange for, at hestene står stille sammen på folden. For de får noget ud af det!
(Heste er iøvrigt heller ikke aktive i en boks, så her må vi ud og gå, over i hallen, smide gulerødder på folden mm.).
På folden får hestene sanserne stimuleret. På folden får hestene samværet med deres flok.
På folden er der altid nye dufte/lyde/oplevelser/sanseindtryk. Jorden ændrer sig efter årstiden, vildt, insekter og fugle kommer forbi og efterlader folden forandret. Vinden bringer dufte og lyde med fra flere km væk. Biler, mennesker, cykler, paraplyer, traktorer og alt muligt andet kan opleves.
Flokmedlemmer kommunikerer, leger, får øje på noget, deler deres energi, giver fysisk berøring. Der er en sammenhørighed, man er sammen om at stå med bagparten op mod vinden.
Selvom hestene står stille, så er der rigtig stor værdi i, at de kommer ud.
Værdier som hører hestene til, naturkræfter, urtid, instinkt, energi. Ting vi ikke kan begribe til fulde. Ting heste har behov for. Frihed fra, at tilhøre os, tid til at tilhøre dem selv.
Det er min overbevisning, at jo mere vi fratager hestene den frihed, jo dårligere bliver de til at takle stimuli udenfor og indeni dem selv. Jo mere adfærd/sygdom/skader vil vi se. Spooking, bukken, løben, flappende læber, mavesår, vævning, snublen, hosten, aggression, frustration, skraben, uro, skæren tænder, krybbebidning, hævelse, vrid, fejlbedømte afstande, koncentrationsbesvær osv. osv. osv.
Jeg tror, at vi ofte tænker vi gør hestene en tjeneste, ved ikke at lukke dem ud. At de jo alligevel ikke gider være ude, når de ikke løber rundt eller kan græsse. At de hader det fordi de kører op, når vi vil lukke dem ud. At de står ved ledet, når vi henter dem ind osv.
Vi må spørge os selv: Er der mere i foldtid for en hest end motion og mad? Er der mere i det, at hesten kører op, end at den ikke gider ud? Er den måske så fuld af energi; bliver så overvældet af stimuli grundet mange timer i en boks, at den blot, har svært ved at være i sig selv? Hvordan hjælper vi hesten nu og på lang sigt med det?
Står de måske ved ledet, fordi de kender rutinen, forbinder ind med f***r, gik os i møde?
Nej man kan ikke bare tage hesten, som er vandt til maks 4 timer på fold, og køre den ud i Thy Nationalpark og slippe den løs med resten af stalden, og så forlade den.
Mange boksheste, har mistet naturligheden i at være en flok.
De har brug for en slags pædagogisk intervention. Hjælp og støtte. Nemme rammer. Små skridt. Guidning. Flere høbunker end der er heste. Langsom optrapning af tid på fold. Gåtur i hallen med den nye foldammerat, med menneskelig guidning samtidig (den kammerat er ny i foldsammenhæng selvom de står i boks ved siden af hinanden!). Åbne stalddøre og vinduer i korte perioder til gennemtræk, så alle de mange indtryk med vinden, er vandte rammer. Guidning fra os mennesker under spisning af hø eller f***r på folden.
Der er mange ting vi kan gøre, for at hjælpe hestene tilbage til, at få deres behov opfyldt.
Rent praktisk er det noget bøvl med sne og frost. Helt enig. Men der er det nok vigtigt, at vi forsøger at finde nogle løsninger, som vi kan holde til/holde ud, så vi kan tilgodese hestenes behov, frem for vores egne praktiske nemhed.
