27/07/2023
Frygter du et fremmedlegeme? 😟
Nogle gange får vores kæledyr spist noget, der ikke er hensigtsmæssigt – Nogle gange er man heldig det passerer, andre gange det modsatte – og man risikerer at det sætter sig som en prop i mavetarmkanalen😫😫
Om sommeren er det ikke sjældent, at vi ser hunde der har spist majskolber og om efteråret kan kastanjer være uimodståelige og har risiko for at sætte sig som fremmedlegemer i tarmen🥑🌽🦴
Men fremmedlegemer kan komme i mange afskygninger i alt fra dametrusser til kartofler, legetøj og sten – ens for dem alle er dog – at sidder de fast skal de fjernes operativt🥹🥹
Har man mistanke om et fremmedlegeme tager man røntgen af mavetarmkanalen - i nogle tilfælde med kontrast som på dette billede. En sådan undersøgelse er en lidt langvarig proces fordi man time for time tager røntgenbilleder for at følge kontrasten passage gennem tarmen⏳
Denne hund var heldig, for alt kontrastvæsken passerede fint hele vejen til endetarmen👌
Nogle hunde, særligt de unge, har tendens til at undersøge alt med munden, kan udvikle en tendens til at sluge det, hvis de ved, at deres nyfundne skat gang på gang bliver taget fra den. Derfor er det en god idé at træne byttelege såfremt man har sådan en hund🙏
Symptomerne på fremmedlegeme i mave-tarmkanalen kan variere meget, afhængig af hvor fremmedlegemet sidder fast. Hyppige opkastninger, ofte efter at hunden har ædt eller drukket, er ofte forekommende, og ofte bliver hundene akut dårlige🆘
Observerer du, at din hund – eller kat – spiser noget den ikke burde, så anbefaler vi altid, at du giver os et kald så vi kan få en snak om, hvordan det bør håndteres.
Vi kan altid træffes på 78 70 18 90