Åbyhøj Dyreklinik

Åbyhøj Dyreklinik Vi udfører alt lige fra vaccinationer, tandbehandlinger, adfærdsrådgivning til avanceret kirurgi og medicinsk diagnostik og behandling.

Åbyhøj Dyreklinik blev grundlagt i 1983. Siden da har vi behandlet tusindvis af familiedyr – især hunde og katte – altid med baggrund i den nyeste faglige viden. I 2017 indviede vi katteklinikken, der, som navnet antyder, er forbeholdt vores kattepatienter. Hunde og andre kæledyr tager vi kærligt imod i vores ”gamle” klinik i baghuset. På vores klinik kan du få opfyldt stort set alle veterinære be

hov, lige fra vaccinationer, tandbehandlinger, adfærdsrådgivning til avanceret kirurgi og medicinsk diagnostik og behandling. Vi er primært specialiseret indenfor hunde, katte, kaniner og gnavere. Ligger dit dyrs behov udenfor vores kompetenceområder, så hjælper vi dig altid videre til en specialist på det pågældende område. Vores slogan er ”vi behandler dit dyr, som var det vores eget” og det gør vi meget ud af at efterleve. Alle på klinikken er her, fordi vores hjerter banker for dyrene, og det skal dyrene også mærke, når de besøger os. Vi er i dag 3 dyrlæger, 6 autoriserede veterinærsygeplejersker og 2 elever. Vi lægger vægt på en hyggelig atmosfære med en personlig og individuel betjening. God service er alfa omega hos os, uanset om du besøger os på klinikken eller kontakter os per telefon. Tidsbestilling er nødvendig. Vi har gode adgangsforhold for kørestolsbrugere.

Haps! Cathrine har fanget en lækker vaps (der matcher hendes hår perfekt) 😍Som skrevet tidligere på ugen, holder klinikk...
04/06/2026

Haps! Cathrine har fanget en lækker vaps (der matcher hendes hår perfekt) 😍

Som skrevet tidligere på ugen, holder klinikken lukket i morgen pga Grundlovsdag - vi er stærkt tilbage på mandag, klar til at tage os af jeres dejlige kæledyr🐶🐱🐰🐹

God weekend til alle vores to- og firbenede venner derude☺️

01/06/2026

Grundlovsdag

På fredag den 5. juni holder klinikken lukket i anledning af Grundlovsdag.

Har dit kæledyr brug for os inden weekenden, så husk at kontakte os senest torsdag.

💩💩💩-prøver til test for hjerte/lungeorm modtages senest onsdag kl 11.00.

& vær opmærksom på at få bestilt medicin i god tid, da mange apoteker også har lukket fredag.

God dag til jer alle 🥰

20/05/2026

Smukke F**a opdagede knap nok hun var til dyrlæge idag. Hun var fuldstændig rundt på gulvet over vores populære gulerod med amerikansk katteurt🥕😄

Men hvorfor reagerer nogle katte så meget på katteurt?

Det “magiske” stof i katteurt hedder nepetalacton — og når katten snuser til det, stimulerer det områder i hjernen, som er forbundet med velvære og leg. Derfor ser man ofte katte:
✨ rulle rundt
✨ gnide sig mod legetøjet
✨ spinde
✨ få “zoomie-anfald”

Effekten varer typisk 5–15 minutter — og bagefter mister katten interessen lidt tid, før den kan “rammes” igen. Derfor kan det være smart at gemme legetøjet væk, og tilbyde det igen en anden gang.

Mange spørger os, om katteurt er farligt 🩺
Heldigvis er svaret nej — katteurt er ikke skadeligt (eller afhængighedsskabende) for katte. De fleste katte synes bare, det er sjovt og stimulerende 😻

Dog er der også en del katte - man mener omkring 30-40% - der ikke reagerer på katteurten. Det er genetisk bestemt. Derudover skal man være opmærksom på, at der er forskel på kvaliteten af katteurt🌱

Vi har en masse sjovt katteurt legetøj i katteklinikken, så kig endelig forbi hvis din bedste pels-ven skal forkæles😻

Advarsel: hvis du er hvalpe-skruk, så skynd dig at scrolle videre‼️I søndags oprandt ENDELIG dagen, hvor Yazmin og hende...
05/05/2026

Advarsel: hvis du er hvalpe-skruk, så skynd dig at scrolle videre‼️

I søndags oprandt ENDELIG dagen, hvor Yazmin og hendes kæreste kunne hente deres nye familiemedlem. Søde, lille Max🐶

I dag var de på “barselsbesøg” på klinikken, så Max kunne møde sin nye fanklub. Og så kunne man ellers se sygeplejersker kravle rundt på gulvet og sige mange mærkelige lyde, kan I tro…😅

Er han ikke bare bedårende? Vi forstår i hvert fald godt Yazmin er lykkelig♥️

På katteklinikken møder vi næsten dagligt katte med urinvejsproblemer.Årsagerne kan være mange – fx stress, infektion el...
29/04/2026

På katteklinikken møder vi næsten dagligt katte med urinvejsproblemer.

Årsagerne kan være mange – fx stress, infektion eller krystaller i urinen. Fælles for dem er, at de ofte opdages ved ændringer i kattens tisse-adfærd. Det kan være, at katten:
• tisser hyppigere
• klager sig på bakken
• begynder at urinere uhensigtsmæssige steder

I Izmas tilfælde opdagede ejer blod i urinen. Selvom Izma har adgang til udeliv, havde hun “heldigvis” et uheld indendørs – og så gik turen hurtigt til dyrlægen 🚌💨

Hos os blev Izma bedøvet, så vi kunne scanne hendes blære og udtage en urinprøve via kateter (her var det tydeligt – der var blod i 🥴)

I vores laboratorie analyserer vi urinprøver for bl.a. bakterier, celler, blod og krystaller. Vi laver også urinstix og måler urinens koncentration, som giver information om væskebalance og nyrefunktion. Samlet set giver det os som regel et klart billede af, hvad der er på spil – og hvilken behandling der er den rigtige.

Hos Izma viste prøverne en bakteriel blærebetændelse. Hun kunne tage hjem samme dag og vi forventer, at hun er helt fit for fight i løbet af kort tid ❤️

👉 Hold øje med om din kats tissevaner ændrer sig. Det er sjældent uden grund.

🚨Vigtigt: søg altid dyrlægehjælp omgående, hvis din kat ikke kan komme af med sin urin🚨

23/04/2026

Skal du snart have en hundehvalp? 🐶
Så er vores hvalpeaftener garanteret noget for dig.

Du kan læse mere på vores hjemmeside: https://www.aabyhoejdyreklinik.dk/hvalpeaftener/
For spørgsmål eller tilmelding - ring på 86153244, send en mail eller kom forbi i klinikken🐾

I dag er en festdag på Åbyhøj Dyreklinik - vores seje elev Yazmin dimitterede som autoriseret veterinærsygeplejerske🥳Kær...
27/03/2026

I dag er en festdag på Åbyhøj Dyreklinik - vores seje elev Yazmin dimitterede som autoriseret veterinærsygeplejerske🥳

Kære Yazmin, vi er allesammen så stolte af dig på klinikken. Du og dit skønne smil bliver virkelig savnet, når du forlader os. Dine nye kolleger er nogle heldige starutter. Heldigvis har vi glæde af dig nogle måneder endnu❤️

Stort tillykke med uddannelsen, titlen og det sindssygt flotte 12-tal💪🏼🤓🙌🏼🥂🍾

🐾 Når diarré hos din hund varer ved – så er det ikke “bare lidt dårlig mave” 🐾Mød søde Iso 💛Iso var for nylig indlagt ho...
25/03/2026

🐾 Når diarré hos din hund varer ved – så er det ikke “bare lidt dårlig mave” 🐾

Mød søde Iso 💛
Iso var for nylig indlagt hos os til udredning for længerevarende diarré. Han fik taget blodprøver og blev scannet under en mild beroligelse, for ikke at stresse ham for meget. Heldigvis viste undersøgelserne, at han ikke fejlede noget alvorligt – og efter lidt terapi i form af væskebehandling, skånekost og mave/tarm støtte, er han nu godt tilbage i sin glade hverdag 🐶

Men Isos forløb er en god anledning til at minde om noget vigtigt:

👉 længerevarende diarré bør altid tages alvorligt.

Når en hund har diarré, er det kroppens måde at fortælle, at noget ikke er helt, som det skal være. I mange tilfælde kan det skyldes noget relativt ufarligt som en foderændring eller en sensitiv mave, men det kan også hænge sammen med infektioner, parasitter eller udfordringer med at optage næring. Derfor er det vigtigt ikke bare at se tiden an for længe – især hvis symptomerne fortsætter.

Kontakt din dyrlæge hvis din hund:
▪️Har diarré i mere end 2–3 dage, trods skånekost
▪️Virker sløv eller mister appetitten
▪️Har blod i afføringen
▪️Kaster op samtidig
▪️Er hvalp eller senior

Tidlig udredning kan gøre en stor forskel – både for din hunds velbefindende og for at undgå, at små problemer udvikler sig.

Vi er glade for, at Iso er sig selv igen 🐾
Er han ikke bare sød med sine 2-farvede øjne?😍

På en travl fredag fandt Silje lige en rolig stund til at kysse på de her bittesmå krøltoppe❤️ De er af racen Bolonka. E...
20/03/2026

På en travl fredag fandt Silje lige en rolig stund til at kysse på de her bittesmå krøltoppe❤️ De er af racen Bolonka. Er de ikke bedårende?😍
God weekend derude☀️

Tirsdag havde vi besøg af den her lækkerbisken – med det lige så lækre navn Vaffel😻Han skulle have ordnet sine tænder. U...
13/03/2026

Tirsdag havde vi besøg af den her lækkerbisken – med det lige så lækre navn Vaffel😻

Han skulle have ordnet sine tænder. Udover tandsten på kindtænderne havde Vaffel desværre også en knækket hjørnetand – en skade, vi ser ofte hos katte.

Ved første øjekast ser det harmløst ud, men det kan være ret lumsk. Som det kan ses på røntgenbilledet, ligger bruddet meget tæt på tandens hulrum, kaldet pulpa, hvor nerver og blodforsyning sidder. Det kan give katten smerter, og der er risiko for, at bakterier trænger ind i tanden. Det kan føre til infektion – af og til ser vi bylder i kæben og i værste fald knogleinfektion.

Den bedste løsning er som regel at fjerne den ødelagte tand kirurgisk. Rodbehandling er også en mulighed, men det er en dyr behandling, og katte klarer sig som regel rigtig fint uden tanden. Derfor er det oftest den løsning, der vælges.

Katte vil sjældent vise tydeligt, at de er påvirkede af sådan en skade. Men det betyder ikke, at de ikke har ondt – de er bare verdensmestre i at skjule svagheder🐱

HUSK at vi tilbyder gratis tandtjek på Åbyhøj Dyreklinik - ring gerne på 86153244 for at få en tid📞

Adresse

Haslevej 10
Åbyhøj
8230

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 17:00
Tirsdag 08:00 - 17:00
Onsdag 08:00 - 17:00
Torsdag 08:00 - 18:00
Fredag 08:00 - 17:00

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Åbyhøj Dyreklinik sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Åbyhøj Dyreklinik:

Del

Type