
19/08/2025
Efterlysning 🔍 NB mobilnummeret er revideret d. 21. august. Beklager ulejligheden til alle, der forgæves har forsøgt at kontakte Christian.
Seaside Gundogs First Mika og hans nuværende familie søger efter et godt og kærligt hjem til Mika.
Mika har mistet sin bedste ven og jagtkammerat til cancer, og moderen i familien skal flytte i lejlighed. Derfor har Mika brug for at få en ny kærlig og omsorgsfuld familie.
Mika søger et kærligt og aktivt hjem med tid og overskud til gåture og nærvær. Mika er lige fyldt 8 år og er efter Guldahls Glen og Thirsgaards Belhaven.
Mika er sund og rask og er en kærlig, nærværende og livlig hund, der elsker selskab og opmærksomhed. Han er vant til at være med på jagt, og er dygtig til at finde vildtet, men han mangler lidt målrettet træning, da det pga sygdom ikke er blevet vedligeholdt de sidste par år.
Mika er energisk og glad på gåture, og trives bedst med meget plads omkring sig. Derfor vil et hjem med have eller natur tæt på være oplagt.
Mika fortjener et hjem, hvor han kan få både kærlighed og aktivitet.
Økonomien er underordnet i forhold til det rette hjem.
Ved interesse kan du kontakte Christian på mobil: 42 11 64 23 for yderligere oplysninger og eventuelt besøg.
Opslaget må meget gerne deles, så Mika kan få det bedste hjem 💙.