Equi Bene v/ Rita Nissen

27/05/2025

Ufattelig mange heste og deres ejere, som jeg kommer ud til, har for korte gjorde på deres heste. Hestens albue kommer i kambolage med spænderne på gjorden. Det kan gøre utrolig ondt på hesten og skabe virkelig mange spændinger. Og for nogle heste kan det vise sig som “surhed” mod gjorden eller sadlen🐴

Så går din hest den tjeneste - ha’ så lang en gjord som mulig. Bonus! er at det også er med til at gøre sadlen mere stabil på hestens ryg (med mindre man bruger elastikgjord, som er noget fanden har skabt i min verden 🥹)

23/05/2025

I dag har bare været en dejlig dag!🌟

Jeg har nemlig været lidt på arbejde igen!

Det er lidt over 4 måneder siden, at jeg gik på barsel og bettemanden er nu 3,5mdr og en rigtig lille grinebider af slagsen💙

Men planen er at jeg foreløbig er tilbage deltid på arbejde og jeg er vild med det!🫶🏻

Så hvis jeg skal forbi hos jer, så kan der bookes tider hos mig igen🦄🦄

Kærligste hilsner,
Rita

16/05/2025

🥕🍪"Vi kan jo ikke få dem til det bare med kiks og gulerod"🍪🥕

Noget i den stil lød forsvaret fra en debattør sidste sommer da en video hvor en (daværende) landsholdsrytter slog sin hest med pisken for at få den til at udfører en øvelse den havde svært ved, og da det ikke havde den ønskede virkning, vendte hun på opfordring fra sin træner, pisken og straffede den hårdt to gange i stedet.

💔Skræmmende nok fik opslaget en del likes og støtte inden det forsvandt.



⁉ Men er det virkelig sandt, kan vi ikke lære vores heste svære ting uden at påføre dem smerte og straffe dem for vores fejl?



Jeg ville mene, at hvis det er sandheden, at vi ikke kan lære vores heste dressur øvelser på højeste niveau, få dem til at springe de sværeste spring eller løbe hurtigere end alle de andre uden at påfører dem smerte, så burde vi helt lade være med at forsøge.



Samtidig, så vil jeg også mene at vi kan træne dem til rigtig meget, også svære ting, med en mere empatisk og præcis tilgang, hvor vi kan fortælle vores heste lige præcis når den gør det vi gerne vil have, eller når den er på rette vej. For jo, vi kan lære dem rigtig meget hvis vi også bruger ”kiks og gulerod”.



🍪Jeg har selv brugt godbidder (positiv forstærkning) aktivt i min træning igennem de sidste 17 år, men jeg har haft meget modstand på at bruge decideret klikker træning.

🎪Og hvorfor så det? En del af det var at jeg aldrig havde set klikker træning brugt på en hensigtsmæssig og funktionel måde i forbindelse med ridning, longering og helt almindelig dagligdags træning. For mig var klikker træning= cirkustricks og stressede frustrerede heste eller heste der så lige så fikserede ud, som gik de med indspændinger fordi de viste hvad position der frigav et klik.

🤔Men når jeg bliver provokeret af ting, så gør de mig normalt nysgerrige, både på dem, og på mig selv, og igennem de sidste år har jeg aktivt brugt klikker træningen både i min egen træning, og i min undervisning og jeg har i min nysgerrighed også stødt på flere ryttere og trænere, som har det som en fornuftigt integreret del af deres daglige træning.

Og det er det, det nyeste afsnit af En snak om Hestetræning- Podcast handler om.

Her har jeg nemlig inviteret Merete Stenner Nielsen fra Røjlegaard ind til en snak om det vi kalder ”funktionel klikker træning” som ikke handler om tricks eller cirkus, men et ekstra værktøj i din daglige træning som i den grad kan hjælpe dig til at være endnu mere empatisk i din træning.

Der er stadig masser af faldegrubber og dem taler vi også om, imens vi taler også om alle de kvaliteter og sammenhænge hvor kikkeren virkelig har sin berettigelse.

Vi snakker både om hvordan man kan bruge kikkeren til at indlære nye dressur øvelser, hæve kvaliteten af bevægelserne i longen, gøre trailertræningen nemmere, åbne op for den lukkede hest, og meget meget mere.

🎙🎧Som altid kan du lytte med på din yndlings podcast platform, f.eks. lige her:
https://open.spotify.com/episode/385DeTq2DNp2ZuDJmiaGMu?si=fd16ca0dbbc74f7e

💻Hvis du ikke har fået nok af at lyttet til Merete snakke om klikker træning, så kan du for nærmest ingen penge, finde hendes basis online klikker kursus, lige her:

https://shop.stenner.dk/cart/220486-Klikkertraen-din-hest

03/05/2025

Jeg er blevet luftet lidt i dag 😍🌪️ luftet med lidt hest og en masse nørderi i næsen 🐴🏇 tusind tak til Susan Kjærgaard .dk for et skønt oplæg og derefter gode cases i praksis fra både jord og ryg. Super dejligt med sparring fra gode kolleger fra 😄

01/05/2025

“Det er ikke hestens opgave, at forstå os. Det er vores opgave, at gøre os forståelig for hesten”🐴🐴

Wir wünschen Euch einen schönen Start in den Mai! 🌸

Christoph Ackermann | Condé Reitseminare

22/04/2025

🦄🦄

Over 80% af alle ”bidproblemer” kommer fra forparten.

Jeg har lavet ridende bidtilpasninger i 13 år. I starten troede jeg at hvis jeg bare fandt det bid, der passede til hestens anatomi i mundhulen, så var alt godt. Sådan var det bare ikke. Jeg fandt hurtigt ud af, at langt de fleste bidproblemer kommer fra at rytteren ”samler” hesten med tøjlen. Det oplever jeg ikke at rytteren gør med vilje, men det er det der sker. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har hørt sætningen ”når jeg så samler tøjlen op og kræver lidt mere af ham, så begynder han at tygge på biddet/ række tunge/ åbne munden/ skære tænder”. Det er også ofte det jeg ser, når jeg er ude til en bidtilpasning.

Vi har næsten alle lært at ride på denne måde, men når hesten kommer med disse udtryk, som ikke ses ved længere hals og nakke, er det så biddet der er problemet? Nej, det er det ikke, jeg har set det SÅ mange gange de sidste 13 år, og nu vil jeg fortælle dig hvor problemet ligger. Dette er fra mine egne observationer, noteret ned gennem 13 år, som omhandler mundadfærd, i relation til afkortning af tøjlen og brystbenets placering.

🟩Der er en direkte muskulær forbindelse fra hestens brystben og ind i tungen via tungebenet (ikke kun min observation i dissektionslokalet - dette er kortlagt af andre i mange anatomibøger).

🟩Når hesten går med næseryggen et godt stykke foran det lodrette plan og med nakken på højde med- eller under mankehøjde og med brystbenet fremme/ nede eller bare i neutral, ses som regel ingen, eller meget lidt mundadfærd. I det øjeblik rytteren vil runde hesten, opstår mundadfærden ofte. Rytteren bruger tøjlen til at runde hesten, men det får ikke hesten til selv at løfte sig op fortil.

🟩En rundet hals i sig selv, hjælper ikke hesten til at bevæge sig korrekt, det gør en lang overline, og det kan hesten ikke have hvis dens brystben er fremskudt, og halsen er rundet vha. tøjlen.

🟩De fleste ryttere rider alt for hurtigt i traven, og det gør det endnu sværere for hesten at løfte sin forpart op.

🟩I det øjeblik hesten, gennem træning, løfter brystbenet og forparten op, afspændes underhalsen og 80% af alle hestes bidproblemer forsvinder.

Hvis du derfor kun oplever problemerne, når du vil kræve mere af hesten, så er det ikke biddet, der er hovedproblemet. Udfordringen er, at hesten skal styrkes i at løfte sit brystben og sin forpart op, og det opnår man aldrig ved at holde sammen på hesten med tøjlen.

Så langt det meste mundadfærd stammer fra at rytteren bruger sin tøjle til at løfte og holde sammen på hesten, og den spænding det giver at forparten ikke løftes op af hesten selv, som ville have aflastet underhalsmuskulaturen, og give en afslappet mund.

Dbh. Christina, Dyrlæge, Hestemund.dk

21/04/2025

I foreningen for Godkendt Hesteterapeut mangler vi testryttere til næste weekend. Kan du hjælpe?🦄🦄

* OBS dato - Det er lørdag d. 3. maj *

Vil du være demorytter og have en gratis lektion, af mig, Susan, lørdag d. 3. maj nær Hedensted, når jeg skal holde workshop for Foreningen Godkendte Hesteterapeuter og vi skal kigge på sammenkoblingen mellem bodywork og træning? 🤩

Vi har plads til 2 ridende ekvipager hhv. kl. 11.30 og kl. 14.45 samt en longe demo inkl. blid bodywork kl. 13.15

Hvis du har lyst til at være med, skal du sende en mail til mig på info@ blueberryhill.dk med en beskrivelse af dig og din hest inkl. fotos og/eller (gerne) et kort videoklip.

Hesten skal kunne rides og longeres i alle 3 gangarter på dagen 😊

Jeg glæder mig til at høre fra potentielle ekvipager og ser frem til en super spændende dag ❤

Du er velkomment til at dele eller tagge, hvis du kender nogle, der kan have lyst til at være demoekvipage :-)

07/04/2025

Sådan er vores lille hverdag for tiden. Jens-Christian tager sin lange middagslur, jeg får ordnet hestene og kigget lidt på dem. Hestene lider ikke overlast af for meget træning i hvert fald.
Vi klemmer en lille træning ind her og der, hvis det kan lade sig gøre. For mig er det svært at finde roen i netop dette, men jeg prøver at finde trøsten i, at det nok skal hjælpe, når han bliver større. Han er jo trods alt ikke engang 2 måneder og alligevel får jeg da noget lavet i løbet af dagen. Hverdagen er bare anderledes 🎈

Jeg kommer ikke tilbage på udekørende-arbejde her i april endnu, men forhåbentligt i maj. Og jeg glæder mig helt vildt. Men kun små steps ad gangen🫶🏻
Hvis I vil gøre hverdagen lettere for mig, så er I velkommen til behandlinger i drive-in allerede nu med jeres kære heste 🐴🐴

Kærligste hilsner
Rita, Jens-Christian og hypperne🌱🐴

25/03/2025

Flere sande ord fra min kollega 🐴

"Jeg bruger indspændinger for lige at støtte og hjælpe hesten lidt."

Jeg ved at mange bruger hjælpetøjler, indspændinger og longesystem med en intention om at hjælpe hesten lidt på vej i den rigtige retning. MEN……. der er ikke noget forskning, der rent faktisk giver et validt og evidensbaseret resultat, der peger i retning af, at det virker. Ren fysiologisk og anatomisk er der langt flere risici, end der er gavnlig effekt ved brugen af hjælperedskaber.

Jeg har fuld forståelse for, at man gerne vil have, at hesten samler sig og bærer sig selv korrekt. Men dette skal komme, når hesten er stærk nok til det. Der er så mange muskulære forbindelser og relationer, der skal have styrke, før at hesten rent faktisk er stærk nok til at gå i holdning.

En hest skal som udgangspunkt have en god balance. Hestens hals er hestens balancestang. Ved at vi påvirker, fastlåser eller forsøger at tvinge hesten i en position med hovede og hals, vil dette fastlåse balancestangen og hesten kommer hurtigere ud af balance, den mister takt og flow, energien gennem kroppen komprimeres, og den vil begynde at spænde om og fastlåse sig i flere muskelgrupper, der har relation til hoved, hals og forpart. Dette vil efterfølgende have en stor negativ påvirkning på overlinjen, da den vil have en tendens til at tabe ryggen, aflaste i lænden, og bagbenene vil ikke kunne få en optimal funktion eller afskub.

Følgevirkningerne på dette vil være gentagende problematiske spændinger i lændeområdet, si-problematikker, stramheder i brystslyngen og forpart, samt restriktioner i kæbeleddet. Og som nævnt i et af de andre opslag, så er kæbeleddet det led i hestens krop, der har allerstørst mængde af balance-receptorer.

Mange glemmer rent faktisk at kigge på hele bevægeapparatet, men har istedet rigtig meget fokus på hals, nakke og hovedstilling og er dermed godt tilfreds med, at den bøjer og “går i holdning”, men de ser rent faktisk ikke at resten af kroppen er ved at falde fra hinanden, er anspændt, mangler bevægelse i overlinjen, eller at hesten laver overspænding og kompenserer.

Det betyder, at mange fortæller, at deres hest har hovedet helt i sky, hvis ikke hjælpemidlerne er på hesten. Men det er der en ret god grund til. For fremtvinger man en holdning med hjælpemidler, så vil hesten som det første, når det tages af, tage hovedet helt op og slappe af i de muskler, der så ofte er overspændte, for at aflaste.

En god holdning kommer af at træne styrken, balancen, takt, flow, koordination og coremuskulatur. Derefter vil hesten selv søge ned i en behagelig og fornuftig ramme, hvor den bærer sig selv. Man kan ikke fremskynde en proces der er så vigtig for kvaliteten, uden at det har en uhensigtsmæssig effekt, hvis man kun gør arbejdet halvt, og man snyder sig frem til resultatet.

17/03/2025

HVORFOR MAGNESIUM OG URTETILSKUD IKKE ALTID ER NOK HOS DEN VÅGNE ELLER STRESSEDE HEST
(LANGT OPLÆG)
Jeg møder ofte heste med forhøjet stresshormonkoncentration. Stress i normalt niveau er hos hesten livsnødvendig. Dette er med til at regulere hestens adfærd, og er en del af det frys, flugt, angrib-system hos et flugtdyr som hesten er. Men for meget stress hos hesten er opslidende på de indre organer og ødelæggende både mentalt og fysisk. Når hesten opdager potentiel fare, har smerte, ubehag eller opbygger frustration pga. forvirrende signaler i håndtering eller ridning, samt ved manglende ensartet rutiner og vaner, sker der udskillelse af hormonet Adrenalin og Cortisol (se illustration på billedet). Adrenalin er hurtigudløsende, og er også hurtigt normaliseret igen i kroppen. Cortisol har 4x så lang halveringstid, og tager 3-4 uger om at normaliseres i kroppen igen, hvis der ikke sker yderligere stresspåvirkning, eller konstant ydre eller indre ubehag/smerte.

Længerevarende forhøjet stresshormon-koncentration er medvirkende til, at fordøjelsessystemet ikke fungerer optimalt. Det er kun det yderst nødvendige, der optages fra f***ret, da hestens krop er i konstant alarmberedskab, og kroppen kan ikke bruge kræfter på unødvendigt arbejde, da den udelukkende har for øje at overleve. Derfor oplever vi, at hesten i nye omgivelser, i trailersituationer eller lign., ofte kommer af med en del afføring. Dette skyldes, at tarmmuskulaturen bliver afslappet, da kroppen har helt andre ting at koncentrere sig om i overlevelsessituationer. En længerevarende forhøjet stresstilstand er medvirkende til, at hesten udviser adfærdsmønstre, der normalt ikke ville forekomme under normale omstændigheder. Det kan eks. være udpræget angst eller udadreagerende/aggressiv adfærd, ængstelse, hurtigere reaktion på påvirkninger og ændringer i nærmiljøet, løs afføring mv.
Det kan også skabe yderligere adfærdsmønstre som stereotypier i form af tremmebidning, kryddebidning, vævning, hovedryst, muleklappen, boks- og/eller foldvandring. Disse adfærdsmønstre er et produkt af et konstant ubalanceret hormonsystem, der til sidst gør hesten afhængig af disse adfærdsmønstre, da de mønstre udløser endorfiner, der er et glædesstof til hjernen. Når adfærden er etableret hos hesten, vil dette fortsætte, uanset om stresshormonkoncentrationen sænkes en smule, eller der kommer mere ro omkring hesten. Adfærden kan ses forværret hvis der ændres i rutiner, vaner eller omgivelserne.

Når hesten i en træningsproces skal lære nye ting, og møde ting den anser for at være potentiel fare, vil der også udløses stresshormon. Men ikke i store mængder, og dette gør, at hesten er mere fokuseret. Ved træning af godbidder vil der hos hesten udløses dopamin, der er stress-sænkende. Presser vi hesten for meget eller for hurtigt frem, vil stressen blive for høj. Når hesten ikke længere tager imod godbidder, synes til at lukke helt ned, blive ”træt”, eller bliver voldsom i flugtadfærd og ikke ser os længere, er det fordi hjernebarken lammes kortvarigt af cortisol, adrenalin og dopamin. På dette stadie er hesten ikke længere modtagelig for indlæring, hverken med forstærkning eller straf. Heste, der over lang periode har forhøjet stresshormon koncentration, fanger hurtigere øvelser, er mere sanselige pga. skærpede instinkter i alarmberedskab og vil hurtigere køre trætte, og/eller ty hurtigere til flugtadfærd, hvis der arbejdes for hurtigt frem i en indlærings- og tilvænningsfase.

Hvis hestens høje stresshormon-koncentration er mere kronisk, og har været ubalanceret over en længere periode, kan der med fordel tilføres tilskud, der indeholder Tryptofan i hestens f***r. Tryptofan er et naturligt vandopløselig aminosyre, der indeholder bl.a. serotonin og melatonin, der henholdsvis er lykkestof der bremser stresssystemet, og søvnhormon, som fremmes ved mørke og hæmmes i lys.

For at hesten kan danne serotonin og melatonin kræves der tilstedeværelse af Tryptofan. Hovedbestanddelen i Tryptofan er B-vitamin, dermed også dets beroligende effekt. Er hesten i underskud af B-vitamin dannes der ikke tryptofan, dog løser det ikke problemet ved udelukkende at tilføje B-vitaminer.
Når hesten i en længere periode har opbygget for meget af stresshormonet kortisol i kroppen, vil der være en større mængde af hormonet Tyrosin i hestens krop. Dette hormon Tyrosin er forbundet med speederen i stresshormonsystemet, og her ser vi en hest der som nævnt ovenfor, er mere vågen, ængstelig, påvirkelig og mere ”levende”. Hesten kan i dette tilfælde ikke selv producere tilstrækkeligt med Tryptofan, da hestens krop ikke får lov at restituere og kommer ikke ned i en ordentlig hvile-position, da vi jo skal huske på, at cortisol-niveauet først vil blive normaliseret efter 3-4 uger, hvis IKKE der sker yderligere påvirkninger. Men oftest lader vi ikke hesten være i 4 uger. Her vil Tyrosin være den dominerende del, og hesten har brug for hjælp til, at balancen mellem Tyrosin og Tryptofan kommer i ligevægt og kommer til at fungere optimal igen. Her vil Magnesium eller andre beroligende urter alene kunne gøre arbejdet, og oftest hører jeg hesteejere forsøge sig med diverse tilskud med urter, magnesium, humle, kamille mv. Men hvis hesten ikke får produceret nok tryptofan, vil det ikke have en effekt, når ubalancen er for stor mellem Tyrosin og Tryptofan.

Da tryptofan er vandopløselig, kan det ikke overdoseres. At tilføre tryptofan er det tætteste led på melatonin og serotonin og dermed den største og tætteste mulighed for bremsning af stress-stystemet. Ses der ikke en virkning på hesten inden for 1- 1½ måned efter startindtagelse, skal man stoppe og forsøge med andre tiltag og evt. konferere med dyrlæge eller en adfærdskonsulent. Ses der en virkning, skal man fortsætte i ca. 6 mdr. for at få en optimal effekt.
Dog skal jeg huske at nævne, at vi skal have med in mente, at en forhøjet stresshormonkoncentration hos heste, også kan skyldes prænatal adfærd. Det vil sige, at hesten fødes med en forhøjet stresshormon-koncentration. Dette sker ved, at hoppen i drægtigheden har haft en forhøjet koncentration, og videregav det til føllet. (Desværre avlede man førhen meget på de "skøre" og stressede hopper). Derved vil dette føl af natur have et forhøjet stresshormon- koncentration, som er føllets naturlige niveau, og her vil vi ikke kunne skabe et minus, eller sænkelse af stressen på samme måde.